Medlemmer af arbejdsudvalget arbejder på frivillig basis og må ikke modtage særskilt vederlag for deres arbejde som medlem af arbejdsudvalget. Det lyder umiddelbart entydigt, men er i praksis langt fra enkelt. For selv om loven om virksomhedsrepræsentation (BetrVG) udtrykkeligt foreskriver, at hvervet skal være ulønnet, skal arbejdsgiveren fortsat udbetale løn i den tid, hvor et medlem af virksomhedsrådet udfører sit arbejde i udvalget. Sådan fremgår det af § 37, stk. 2, i BetrVG.
Princippet om tabt arbejdsfortjeneste som grundregel
Lønnen under orloven er baseret på det såkaldte princip om tabt løn. Det betyder, at arbejdsgiveren betaler præcis det beløb, som medarbejderen ville have tjent, hvis vedkommende havde arbejdet som normalt i denne periode. Dette omfatter ikke kun grundlønnen, men også tillæg, overtidsbetaling eller andre variable lønkomponenter, som ville være blevet udbetalt, hvis ikke vedkommende havde udøvet sit arbejde i arbejdsudvalget.
Billedligt talt fører arbejdsgiveren en slags »skyggeopgørelse« for hvert medlem af samarbejdsudvalget: Han regner fiktivt ud, hvad medarbejderen ville have tjent uden sit frivillige hverv, og udbetaler netop dette beløb. Det lyder besværligt, og det er det også.
Forbud mod forskelsbehandling og begunstigelse
Det bliver endnu mere kompliceret på grund af det strenge forbud i § 78 i BetrVG. Medlemmer af samarbejdsudvalget må hverken udsættes for ulemper eller fordel på grund af deres hverv. Dette gælder udtrykkeligt også for aflønningen. En medarbejder, der er fritaget for sit arbejde som medlem af samarbejdsudvalget, må derfor ikke modtage en lønforhøjelse, der går ud over det, som sammenlignelige kolleger uden mandat i samarbejdsudvalget ville have fået. Omvendt må fritagelsen dog heller ikke føre til, at den pågældende sakker bagud i forhold til sin normale karriereudvikling.
Lovændringer i 2024 skaber større klarhed
I 2024 blev både § 37 og § 78 i BetrVG ændret. Årsagen hertil var blandt andet en dom fra Forbundsdomstolen af 10. januar 2023 (sagsnr. 6 StR 133/22), hvor retten præciserede, at for høje vederlag til medlemmer af arbejdsudvalget kan udgøre en form for underslæb. Som følge af denne dom reducerede mange virksomheder vederlagene til deres arbejdsrådsmedlemmer, hvilket førte til en bølge af retssager.
Lovændringen kodificerede den hidtidige retspraksis fra Forbundsarbejdsretten og indeholdt flere præciseringer:
- Det afgørende tidspunkt for fastlæggelsen af sammenlignelige medarbejdere er den første tiltrædelse som medlem af samarbejdsudvalget.
- Arbejdsgiveren og samarbejdsudvalget kan i en virksomhedsaftale aftale en procedure for fastlæggelse af sammenlignelige medarbejdere.
- Det er muligt at fastsætte en højere godtgørelse end minimumsgodtgørelsen, hvis dette er objektivt begrundet og er fastsat uden skønsmæssige fejl.
BAG-dom 2025: Også erhvervede kvalifikationer kan tælle med
Den tyske forbundsarbejdsret har i en nylig dom af 13. august 2025 (sagsnr. 7 AZR 174/24) fastslået, at arbejdsgivere skal tage højde for de kvalifikationer, som et medlem af samarbejdsudvalget har erhvervet i løbet af sin mandatperiode, ved fastsættelsen af aflønningen. Dette gælder dog ikke for kompetencer, der er direkte knyttet til arbejdsrådsarbejdet, f.eks. forhandlingsfærdigheder fra overenskomstforhandlinger.
Hvad det betyder for arbejdsgivere og arbejdstagere
Både arbejdsgivere og fritstillede medlemmer af samarbejdsudvalget står over for en krævende beregningsopgave. Fejl i beregningen af godtgørelsen kan føre til retssager eller, som VW-dommen viser, endda have strafferetlige konsekvenser. Hvis man er i tvivl om, hvordan godtgørelsen beregnes korrekt, bør man søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Personale
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.