Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Vederlag til samarbejdsudvalget: Hvad arbejdsgivere og samarbejdsudvalg skal vide

Veder­lag til medar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter er fri­vil­ligt arbej­de, men ikke gra­tis. Hvad BetrVG fores­kri­ver, og hvad BAG fast­slog i 2025. 
Vederlag til samarbejdsudvalget: Hvad arbejdsgivere og samarbejdsudvalg skal vide

Vederlag til samarbejdsudvalget: Hvad arbejdsgivere og samarbejdsudvalg skal vide

Med­lem­mer af arbejd­sud­val­get arbej­der på fri­vil­lig basis og må ikke mod­ta­ge sær­s­kilt veder­lag for deres arbej­de som med­lem af arbejd­sud­val­get. Det lyder umid­del­bart enty­digt, men er i praks­is langt fra enkelt. For selv om loven om virksom­heds­re­præ­sen­ta­ti­on (BetrVG) udtrykke­ligt fores­kri­ver, at hver­vet skal være uløn­net, skal arbejds­gi­ve­ren fort­sat udbe­ta­le løn i den tid, hvor et med­lem af virksom­heds­rå­det udfø­rer sit arbej­de i udval­get. Sådan frem­går det af § 37, stk. 2, i BetrVG.

Princippet om tabt arbejdsfortjeneste som grundregel

Løn­nen under orl­oven er base­ret på det såkald­te prin­cip om tabt løn. Det bety­der, at arbejds­gi­ve­ren beta­ler præcis det beløb, som medar­bej­de­ren ville have tjent, hvis ved­kom­men­de hav­de arbej­det som nor­malt i den­ne peri­ode. Det­te omfat­ter ikke kun grund­løn­nen, men også til­læg, overt­ids­be­ta­ling eller and­re varia­ble løn­kom­po­nen­ter, som ville være ble­vet udbe­talt, hvis ikke ved­kom­men­de hav­de udø­vet sit arbej­de i arbejdsudvalget.

Bil­led­ligt talt fører arbejds­gi­ve­ren en slags »skyg­geop­gø­rel­se« for hvert med­lem af sam­ar­bejd­sud­val­get: Han reg­ner fik­tivt ud, hvad medar­bej­de­ren ville have tjent uden sit fri­vil­li­ge hverv, og udbe­ta­ler netop det­te beløb. Det lyder bes­vær­ligt, og det er det også.

Forbud mod forskelsbehandling og begunstigelse

Det bli­ver end­nu mere kom­pli­ce­ret på grund af det stren­ge for­bud i § 78 i BetrVG. Med­lem­mer af sam­ar­bejd­sud­val­get må hver­ken udsæt­tes for ulem­per eller for­del på grund af deres hverv. Det­te gæl­der udtrykke­ligt også for afløn­nin­gen. En medar­bej­der, der er fri­ta­get for sit arbej­de som med­lem af sam­ar­bejd­sud­val­get, må der­for ikke mod­ta­ge en løn­for­hø­jel­se, der går ud over det, som sam­men­ligne­li­ge kol­le­ger uden man­dat i sam­ar­bejd­sud­val­get ville have fået. Omvendt må fri­ta­gel­sen dog hel­ler ikke føre til, at den pågæl­den­de sak­ker bagud i for­hold til sin nor­ma­le karriereudvikling.

Lovændringer i 2024 skaber større klarhed

I 2024 blev både § 37 og § 78 i BetrVG ænd­ret. Årsa­gen her­til var blandt andet en dom fra For­bunds­dom­s­to­len af 10. janu­ar 2023 (sagsnr. 6 StR 133/22), hvor ret­ten præcis­e­re­de, at for høje veder­lag til med­lem­mer af arbejd­sud­val­get kan udgø­re en form for unders­læb. Som føl­ge af den­ne dom redu­ce­re­de man­ge virksom­he­der veder­la­gene til deres arbejds­råds­med­lem­mer, hvil­ket før­te til en bøl­ge af retssager.

Lovæn­drin­gen kodi­fi­ce­re­de den hid­tidi­ge rets­praks­is fra For­bunds­ar­bejds­ret­ten og inde­holdt fle­re præciseringer:

  • Det afgø­ren­de tids­punkt for fast­læg­gel­sen af sam­men­ligne­li­ge medar­bej­de­re er den førs­te til­træ­del­se som med­lem af samarbejdsudvalget.
  • Arbejds­gi­ve­ren og sam­ar­bejd­sud­val­get kan i en virksom­hed­saf­ta­le afta­le en pro­ce­du­re for fast­læg­gel­se af sam­men­ligne­li­ge medarbejdere.
  • Det er muligt at fast­sæt­te en høje­re godt­gø­rel­se end mini­mums­godt­gø­rel­sen, hvis det­te er objek­tivt begrun­det og er fast­sat uden skøns­mæs­si­ge fejl.

BAG-dom 2025: Også erhvervede kvalifikationer kan tælle med

Den tyske for­bunds­ar­bejds­ret har i en nylig dom af 13. august 2025 (sagsnr. 7 AZR 174/24) fast­slået, at arbejds­gi­ve­re skal tage høj­de for de kva­li­fi­ka­tio­ner, som et med­lem af sam­ar­bejd­sud­val­get har erhver­vet i løbet af sin man­dat­pe­ri­ode, ved fast­sæt­tel­sen af afløn­nin­gen. Det­te gæl­der dog ikke for kom­pe­ten­cer, der er direk­te knyt­tet til arbejds­råds­ar­bej­det, f.eks. for­hand­lings­fær­dig­he­der fra overenskomstforhandlinger.

Hvad det betyder for arbejdsgivere og arbejdstagere

Både arbejds­gi­ve­re og frit­stil­le­de med­lem­mer af sam­ar­bejd­sud­val­get står over for en kræ­ven­de bereg­nings­op­ga­ve. Fejl i beregn­in­gen af godt­gø­rel­sen kan føre til rets­sa­ger eller, som VW-dom­men viser, end­da have straf­fe­ret­li­ge kon­sek­ven­ser. Hvis man er i tvivl om, hvor­dan godt­gø­rel­sen bereg­nes kor­rekt, bør man søge juri­disk rådgivning.

Den­ne arti­kel er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig