Når man er på ferie, vil man gerne slappe af. Det er forståeligt og i princippet også beskyttet af loven. Men ferie betyder ikke, at arbejdsgiverne har hænderne bundet i alle situationer. Den tyske forbundsarbejdsret har i en nylig dom præciseret, at der ikke findes et generelt forbud mod kontakt under ferie. Under visse omstændigheder skal arbejdsgivere endda aktivt søge kontakt for ikke at miste deres egne rettigheder.
Hvad handlede sagen om?
En togchef med mange års anciennitet, der har været ansat i virksomheden siden 2006 og som i henhold til en overenskomst er beskyttet mod opsigelse, blev af en kollega beskyldt for seksuel chikane under en fælles tjenestetur. Beskyldningen blev fremsat den 27. april 2023. På dette tidspunkt befandt medarbejderen sig først i sin lovbestemte hviletid og derefter på ferie indtil den 21. maj 2023.
Arbejdsgiveren afventede medarbejderens tilbagevenden, konfronterede ham først den 22. maj med beskyldningerne og udtalte til sidst den ekstraordinære opsigelse med øjeblikkelig virkning den 6. juni 2023. Medarbejderen gjorde indsigelse mod dette og påpegede blandt andet, at den lovbestemte frist på to uger for ekstraordinære opsigelser ikke var blevet overholdt.
Hvad siger BAG?
Den tyske forbundsarbejdsret gav sagsøgeren medhold og erklærede opsigelsen for ugyldig (BAG, dom af 4. december 2025, 2 AZR 55/25). Det afgørende punkt: I henhold til § 626, stk. 2, i BGB skal en ekstraordinær opsigelse fremsættes inden for to uger efter, at de relevante omstændigheder er blevet kendt. Denne frist begyndte i dette tilfælde den 27. april 2023, da arbejdsgiveren for første gang fik kendskab til beskyldningerne.
Arbejdsgiveren har ganske vist ret til at foretage en undersøgelse og høre den berørte medarbejder, inden opsigelsen udstedes. Denne undersøgelse skal dog foregå hurtigt. Ifølge retspraksis gælder der som retningslinje en høringsfrist på cirka en uge. Denne frist må kun overskrides under særlige omstændigheder.
Intet kontaktforbud på ferie
Retten gjorde det udtrykkeligt klart, at hverken den tyske lov om ferie (Bundesurlaubsgesetz) eller EU-retten giver grundlag for et generelt forbud mod kontakt under ferien. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver må kontakte en medarbejder i ferieperioden, afhænger altid af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Her skal arbejdsgiverens interesse i en hurtig afklaring af sagens omstændigheder afvejes mod ferieens formål, nemlig at give medarbejderen mulighed for at slappe af.
I den foreliggende sag havde arbejdsgiveren under hele den flere uger lange feriefraværsperiode ikke gjort noget forsøg på at kontakte medarbejderen, hverken pr. telefon, e‑mail eller brev. Der forelå ingen særlige grunde, der kunne have retfærdiggjort denne afventende holdning. Retten vurderede dette som en forsømmelse: Arbejdsgiveren burde have kontaktet medarbejderen under ferien for at overholde fristen på to uger.
Hvad betyder det i praksis?
For arbejdsgivere er denne dom en vigtig påmindelse: Den, der tøver for længe ved alvorlige beskyldninger, risikerer at miste retten til at opsige ansættelsesforholdet, selvom beskyldningerne rent faktuelt havde været berettigede. Medarbejderens ferie betyder ikke automatisk, at fristen på to uger standses.
For arbejdstagere viser denne sag, at overholdelse af formelle frister kan få en opsigelse til at falde til jorden, selvom sagen indholdsmæssigt ville være blevet ført videre. Den, der modtager en ekstraordinær opsigelse, bør derfor absolut søge rådgivning inden for arbejdsret så hurtigt som muligt for at få alle formelle og indholdsmæssige indsigelser undersøgt i tide.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.