Hvis man ønsker at modtage børnebidrag for et barn, der er i gang med en anden uddannelse, skal man sikre sig, at barnet ikke udøver skadelig erhvervsvirksomhed i mere end 20 timer om ugen. Skatteretten i Münster har nu præciseret, hvordan tjenestefrihed for embedsmænd indgår i denne beregning, og har i den forbindelse truffet en nuanceret afgørelse, der ikke generelt falder ud til fordel for den ene part.
Hvad var der sket?
En skattepligtigs søn havde først afsluttet en dobbeltuddannelse hos skatteforvaltningen og arbejdede derefter som embedsmand hos skattemyndighederne. Sideløbende hermed påbegyndte han i vinterhalvåret 2023 en almindelig jurastudie. For at gøre studiet muligt blev hans arbejdstid i første omgang reduceret til 70 procent af den normale arbejdstid og fra oktober 2024 endda til 50 procent som led i et støtteprogram i Nordrhein-Westfalen.
Familiekassen inddrog børnepenge. Efter deres opfattelse havde sønnen med sit duale studieforløb allerede gennemført en afsluttet grunduddannelse og var nu i fuldtidsbeskæftigelse. Jurastudiet var blot en videreuddannelse, der blev gennemført sideløbende med arbejdet. Faderen anlagde sag og argumenterede for, at de bevilgede fridage ville bringe den relevante ugentlige arbejdstid ned under den kritiske grænse på 20 timer.
Finansrettens afgørelse
FG Münster gav delvist medhold i klagen. Hovedkonklusionen er, at selv for tjenestemænd, for hvem der ikke foreligger en klassisk ansættelseskontrakt, er den faktiske, individuelt tilpassede arbejdstid afgørende. Konkret betyder det, at begivenhedsrelaterede fridage, f.eks. i forbindelse med eksamener eller hjemmeopgaver, kan reducere arbejdstiden i de pågældende måneder.
I februar, marts samt juni til september 2025 havde sønnen fået netop sådanne ekstra fridage. Hans faktiske arbejdstid faldt dermed til under 20 timer om ugen, hvorfor retten fastslog, at der var ret til børnepenge for disse måneder. I de øvrige måneder, herunder december 2024 samt januar, april og maj 2025, lå den ugentlige arbejdstid med 20,5 timer lige over grænsen. Der var derfor ingen ret til børnetilskud for disse perioder.
Efteruddannelse i stedet for grunduddannelse
Et andet vigtigt punkt i dommen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt jurastudiet stadig regnes som en grunduddannelse. Skattedomstolen afviste dette. Der er ganske vist en indholdsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen til diplom-finansøkonom og jurastudiet, men hovedvægten ligger klart på den varige beskæftigelse som skatteembedsmand. Jurastudiet tjener til karrierefremgang og skal derfor klassificeres som en videreuddannelse. Dette medfører, at de strengere regler for børn i en videreuddannelse finder anvendelse, dvs. især 20-timersgrænsen for erhvervsaktivitet.
Hvad sker der nu?
Skatteretten har udtrykkeligt tilladt anke, da det juridiske spørgsmål er af principiel betydning. Sagen verserer nu ved Forbundsskatteretten under sagsnummer III R 10/26. Der mangler altså stadig en endelig afgørelse fra Tysklands højeste skatteret.
Hvad betyder det for forældrene?
Forældre, hvis myndige børn fortsætter med at studere sideløbende med deres arbejde efter at have afsluttet en uddannelse eller et dualt studieforløb, bør omhyggeligt føre nøjagtige oversigter over arbejdstiden. Månedlige oversigter over bevilgede fridage kan være afgørende. Hvis man befinder sig i en lignende situation, bør man søge skatterådgivning, da afgrænsningen mellem første og anden uddannelse samt beregningen af 20-timersgrænsen er kompleks.
FG Münster, dom af 16. april 2026, sag nr. 8 K 2927/25 Kg; appel verserer ved BFH, sag nr. III R 10/26.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.