Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Opsigelse uden forudgående advarsel er ugyldig: Sagen om Stolzmonat-flagget i kontoret

Opsigelse uden forudgående advarsel er ugyldig: Sagen om Stolzmonat-flagget i kontoret

En jurist ved For­bunds­kon­to­ret for Migra­ti­on og Flygt­nin­ge (BAMF) hæng­te i juni 2025 et såkaldt »Pri­de-flag« op i sit kon­tor. Det­te flag er visuelt inspi­re­ret af et regn­buef­lag og betrag­tes som et sym­bol på en kam­pa­gne, der er ret­tet mod LGBTIQ-sam­fun­det. Iføl­ge for­f­at­nings­bes­kyt­tel­ses­rap­por­ten fra 2024 bru­ges det især af høj­re­o­ri­en­te­re­de og høj­reekstre­mis­tis­ke grup­per. Det sær­li­ge ved den­ne sag er, at loka­let ikke kun fun­ge­re­de som kon­tor, men også som hørings­lo­ka­le i asyl­sa­ger, hvor asyl­an­sø­ge­re, tol­ke og advo­ka­ter regel­mæs­sigt færdes.

Alvorlig pligtforsømmelse, men ikke grund til opsigelse uden forudgående advarsel

Arbejds­ret­ten i Gie­ßen fast­slog, at ophæng­ning af fla­get i den­ne sam­men­hæng udgør en alvor­lig over­træ­del­se af de acces­so­ris­ke forp­lig­tel­ser i ansæt­tel­ses­kon­trak­ten. Ansat­te i den offent­li­ge sek­tor, især dem, der træf­fer afgø­rel­se om asyl­an­søgn­in­ger, er forp­lig­tet til at over­hol­de sta­tens krav om neu­tra­li­tet. Netop for men­nes­ker, der for­føl­ges på grund af deres sek­su­el­le iden­ti­tet eller ori­en­te­ring, sen­der et sådant flag i den ans­var­li­ge bes­lut­nings­ta­gers kon­tor et foruro­li­gen­de signal.

Alli­ge­vel fast­slog ret­ten, at ops­igel­sen ikke var socialt begrun­det. Dels­ta­ten Hes­sen hav­de opsagt medar­bej­de­ren med almin­de­lig ops­igel­ses­frist pr. 30. sep­tem­ber 2025 uden forud­gåen­de advar­sel. Det var netop det­te, der gjor­de, at ops­igel­sen blev underkendt.

Proportionalitet som et centralt vurderingskriterium

Iføl­ge fast rets­praks­is fra For­bunds­ar­bejds­ret­ten forud­sæt­ter en afske­di­gel­se på grund af adfærd, at der fore­lig­ger en nega­tiv fremt­ids­pro­gno­se, dvs. at det kan for­ven­tes, at medar­bej­de­ren vil gen­ta­ge sin for­seel­se. Det­te var ikke til­fæl­det her. Den pågæl­den­de hav­de straks fjer­net fla­get ved førs­te opford­ring, udtrykke­ligt taget afstand fra høj­reekstre­mis­tis­ke og que­erf­jends­ke hold­nin­ger og på eget initia­tiv til­mel­dt sig et kur­sus i anti­dis­kri­mi­na­ti­on. At det­te skridt mulig­vis også skyld­tes frygt for at mis­te sit job, tal­te efter ret­tens opfat­tel­se netop imod, at der var risi­ko for gentagelse.

En advar­sel ville have været til­stræk­ke­lig og påkræ­vet som et mil­de­re mid­del. Man kan kun und­la­de at uds­tede en advar­sel, hvis der fra star­ten ikke kan for­ven­tes nogen adfærd­sænd­ring, eller hvis pligt­for­søm­mel­sen er så alvor­lig, at det åben­bart er uri­me­ligt at for­ven­te, at arbejds­gi­ve­ren fort­sæt­ter ansæt­tel­ses­for­hol­det. Ret­ten afvis­te beg­ge dis­se forhold.

De overordnedes adfærd gjorde afskedigelsen endnu mere belastende

Et andet aspekt af dom­men er sær­ligt oply­sen­de: Myn­dig­he­den hav­de i fle­re uger ikke reage­ret på, at fla­get var ble­vet hængt op. Den direk­te team­le­der tal­te gans­ke vist med medar­bej­de­ren, men opford­re­de ham ikke udtrykke­ligt til at tage fla­get ned. Hel­ler ikke den under­ret­te­de afde­lings­le­der fore­tog sig i førs­te omgang noget. Først en anden leder sør­ge­de for, at fla­get blev fjer­net. Medar­bej­der­ens frit­stil­ling fandt til sidst sted samt­idig med ops­igel­sen, alt­så mere end seks uger efter sel­ve hændelsen.

Ret­ten anså den­ne tøven­de frem­gangs­må­de for at være i mod­strid med den sene­re påstand om, at til­lids­for­hol­det var uopret­te­ligt øde­lagt. Den, der i uge­vis for­bli­ver pas­siv over for en angi­veligt uac­cep­ta­bel pligt­for­søm­mel­se, kan ikke samt­idig påberå­be sig, at det er uri­me­ligt at fort­sæt­te ansættelsen.

Hvad betyder dommen for arbejdsgiverne?

Dom­men viser, at selv alvor­li­ge over­træ­del­ser af neu­tra­li­tets­forp­lig­tels­er­ne ikke auto­ma­tisk beret­ti­ger en øje­b­lik­ke­lig ops­igel­se. Arbejds­gi­ve­re, herun­der også offent­li­ge myn­dig­he­der, skal over­hol­de pro­por­tio­na­li­tets­prin­cip­pet og som regel først uds­tede en advar­sel. Deru­do­ver gæl­der det, at en arbejds­gi­ver, der i førs­te omgang reage­rer tøven­de på en for­seel­se, der­med sæt­ter sin egen begrun­del­se for ops­igel­sen på spil.

Arbejds­gi­ve­re og de berør­te arbejds­ta­ge­re bør i det kon­kre­te til­fæl­de søge råd­giv­ning om arbejdsret.

Arbejds­ret­ten i Gie­ßen, dom af 22. april 2026, sag nr. 6 Ca 220/25

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig