Sygefravær koster tyske virksomheder stadig mere. I 2025 beløb de samlede udgifter til lønfortjeneste ved sygdom sig til omkring 85,6 milliarder euro. Det har Institut für die deutsche Wirtschaft (IW) beregnet. På blot fem år, siden 2020, er disse omkostninger steget med mere end 21 milliarder euro. Sammenlignet med 2010 er de nominelle udgifter endda mere end fordoblet.
Hvad pengene går til
Den største del af beløbet, nemlig 72,5 milliarder euro, udgjorde de fortsat udbetalte bruttolønninger. Hertil kom 13,1 milliarder euro i sociale bidrag, som arbejdsgiverne også skal fortsætte med at indbetale for syge medarbejdere. For virksomhederne er dette en betydelig økonomisk byrde, der langt fra kun skyldes tabet af arbejdskraft.
Der er flere årsager til omkostningsstigningen. For det første er lønningerne steget mærkbart i de seneste år, hvilket automatisk gør lønfortjeneste dyrere. For det andet er antallet af lønmodtagere, der er omfattet af den sociale sikring, steget, så der ganske enkelt er flere mennesker, der har en lovfæstet ret til lønfortjeneste.
Sygefraværet er faldet en smule
Om det faktiske sygefravær er steget i 2025, kan man ikke udlede alene ud fra IW’s tal. Andre kilder tyder endda på en svag bedring. Ifølge en analyse fra BKK-paraplyorganisationen faldt sygefraværet fra 5,90 procent i 2024 til 5,83 procent sidste år. Også AOK’s videnskabelige institut (WIdO) rapporterer, at AOK-forsikrede i 2025 i gennemsnit var sygemeldt i 23,3 dage, hvilket er lidt mindre end året før og mere end en dag under det hidtidige højdepunkt fra 2022.
IW fremsætter dog et forbehold: Siden indførelsen af den elektroniske sygemelding i 2022 registreres sygefravær statistisk set betydeligt oftere end tidligere. Det er endnu ikke endeligt afklaret, om der rent faktisk ligger flere fraværsdage i virksomheden bag dette.
Krav om lægeattest fra første dag: vedtaget, men omstridt
Som reaktion på de høje omkostninger vedtog koalitionsudvalget i begyndelsen af juli 2026 to tiltag som led i sit program for vækst og beskæftigelse: en forpligtelse til at fremlægge en lægeerklæring allerede fra den første sygedag samt afskaffelsen af sygemelding pr. telefon.
I praksis vil kravet om lægeattest fra dag ét sandsynligvis ikke medføre store juridiske ændringer. Arbejdsgivere kan nemlig allerede i dag gøre denne ret gældende, uden at der er behov for en ny lovgivning. IW-økonomen Jochen Pimpertz understreger, at det afgørende først og fremmest er signalet: Imødekommenhed i forbindelse med pligten til at fremlægge lægeattest forudsætter gensidig tillid og er ikke en rettighed for de ansatte.
Også forbundsarbejdsminister Bärbel Bas udtrykte skepsis. Hun frygter, at personer med en mild infektion går til lægen den første sygedag og i sidste ende er sygemeldt i længere tid, end det ville have været tilfældet uden et lægebesøg.
Hvad betyder det for arbejdsgiverne?
For små og mellemstore virksomheder udgør udgifterne til lønfortjeneste en væsentlig omkostningsfaktor, der har indflydelse på personaleplanlægningen. Virksomheder, der ønsker at benytte sig af muligheden for at kræve lægeattest fra den første dag, kan gøre dette på grundlag af gældende arbejdsretlige bestemmelser uden at skulle afvente den nye lovgivning. Ved spørgsmål om den konkrete udformning i ansættelseskontrakten eller om praksis i virksomheden anbefales det at søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.