Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Arbejdsforbud under graviditeten: Hvad arbejdsgivere skal vide nu

Arbejdsforbud under graviditeten: Hvad arbejdsgivere skal vide nu

Når en medar­bej­der bli­ver gra­vid, ænd­rer hver­da­gen sig også. Loven om bes­kyt­tel­se af gra­vi­de og ammen­de kvin­der (MuSchG) fast­læg­ger, hvor­når en gra­vid eller ammen­de kvin­de ikke læn­ge­re må bes­kæf­ti­ges. Arbejds­gi­ve­re, der ikke over­hol­der dis­se bestem­mel­ser, risi­ke­rer juri­dis­ke kon­sek­ven­ser. Her føl­ger et over­blik over de vig­tigs­te regler.

Generelle og individuelle forbud mod beskæftigelse

Lov om bes­kyt­tel­se af gra­vi­de og ammen­de kvin­der skel­ner mel­lem to for­mer for for­bud mod bestem­te for­mer for arbej­de. Gene­rel­le for­bud gæl­der for alle gra­vi­de og ammen­de mød­re, uan­set deres per­son­lige helbredstil­stand. De omfat­ter for eks­em­pel tungt fysisk arbej­de, arbej­de med sund­heds­far­li­ge stoff­er, kon­stant ståen­de arbej­de samt nat- og hel­lig­dags­ar­bej­de mel­lem kl. 20 og 6.

Deru­do­ver fin­des der indi­vi­du­el­le arbejds­for­bud, som en læge uds­teder i kon­kre­te til­fæl­de, hvis morens eller bar­nets helbred er i fare ved fort­sat arbej­de. Det­te for­bud kan også kun gæl­de for bestem­te arbejds­op­ga­ver, dvs. uds­tedes som et del­vist arbejds­for­bud. Vig­tigt: Den læge­li­ge afgø­rel­se bør uds­tedes skrift­ligt og angi­ve de kon­kre­te begræns­nin­ger, så arbejds­gi­ve­ren kan gen­nem­fø­re dem korrekt.

Barselsperioder og nye regler ved spontanaborter

Der gæl­der auto­ma­tisk et lov­be­stemt for­bud mod arbej­de i løbet af bar­sel­s­pe­ri­oden: i de sids­te seks uger før føds­len samt otte uger efter føds­len. Ved for tid­lig fød­sel eller fler­fød­sel for­læn­ges peri­oden efter føds­len til tolv uger.

Siden den 1. juni 2025 gæl­der der en vig­tig ny bestem­mel­se for kvin­der, der har haft en spon­tan­ab­ort. Hid­til gjaldt bar­sels­bes­kyt­tel­sen kun ved spon­tan­ab­orter fra og med den 24. gra­vi­di­tetsu­ge. Nu er der indført en grad­vis bes­kyt­tel­se aller­e­de fra den 13. uge: op til to ugers bes­kyt­tel­se fra den 13., op til seks uger fra den 17. og op til otte uger fra den 20. gra­vi­di­tetsu­ge. Arbejds­gi­ve­re må ikke bes­kæf­ti­ge den berør­te medar­bej­der i dis­se faser, med­mind­re hun udtrykke­ligt giver sit sam­tykke hertil.

Anden beskæftigelse og økonomisk tryghed

Hvis der gæl­der et for­bud mod udø­vel­se af bestem­te akti­vi­te­ter, er arbejds­gi­ve­ren ikke nød­ven­dig­vis forp­lig­tet til at fri­ta­ge medar­bej­de­ren fulds­tæn­digt fra arbej­det. Arbejds­gi­ve­ren kan til­d­e­le medar­bej­de­ren en anden opga­ve, der ikke er omfat­tet af for­bud­det. Det gæl­der dog, at medar­bej­de­ren ikke må lide øko­no­mis­ke ulem­per som føl­ge af job­skif­tet eller fri­ta­gel­sen. Hen­des ret til løn består fortsat.

Arbejds­gi­ver­ne behø­ver ikke at afhol­de de der­med for­bund­ne omkost­nin­ger ale­ne. Via U2-bid­ra­get i hen­hold til loven om udgift­sud­lig­ning (AAG) kan de få refun­de­ret de udbe­tal­te løn­nin­ger fra den ansat­tes syge­kas­se. Det­te gæl­der både for bar­sels­løn uden for bes­kyt­tel­se­s­pe­ri­o­der­ne og for arbejds­gi­ver­bid­ra­get til bar­sel­sy­del­sen i beskyttelsesperioderne.

Retten til ferie bevares

Et punkt, der ofte over­ses: Peri­o­der med ansæt­tel­ses­for­bud betrag­tes i hen­hold til arbejds­ret­ten som ansæt­tel­se­s­pe­ri­o­der. Ret­ten til ferie fort­sæt­ter i den­ne peri­ode og må ikke inds­kræn­kes. Ferie­da­ge, der ikke kun­ne afhol­des på grund af et ansæt­tel­ses­for­bud, kan over­fø­res til det næs­te ferieår.

Arbejds­gi­ve­re, der er i tvivl om, hvor­dan de skal for­hol­de sig i kon­kre­te til­fæl­de, bør søge juri­disk råd­giv­ning. Bestem­mels­er­ne i loven om bes­kyt­tel­se af gra­vi­de kvin­der er kom­pl­ek­se, og fejl kan bli­ve dyre.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig