Kreditstyring for små virksomheder: Fra kontrakt til tvangsfuldbyrdelse
I små virksomheder er der sjældent en egen regnskabsafdeling, der holder styr på udestående poster. Ejeren udfærdiger regningerne om aftenen og tjekker indgående betalinger, når der er tid til det. Hvis en betaling udebliver, venter man ofte længe, fordi man ikke ønsker at fornærme kunden. For en virksomhed med få store ordrer kan selv en enkelt ubetalt regning binde likviditeten i en hel måned.
Fordringshåndtering betyder ikke, at man skal oversvømme kunderne med rykkerskrivelser. Det er en fast procedure, der begynder inden kontraktindgåelsen og slutter med betalingen, om nødvendigt via domstolene. Vi viser, hvilke regler der gælder for betalingsfrister, hvordan et rykkersystem fungerer, hvornår det kan betale sig at inddrage et inkassobureau eller en advokat, hvordan vejen fra rykkerskrivelse til tvangsfuldbyrdelse ser ud, og hvad tab på fordringer betyder skattemæssigt.
Håndtering af tilgodehavender begynder, før fakturaen udstedes
De mest effektive foranstaltninger mod manglende betaling skal iværksættes, før ydelsen leveres. Senere er det næsten umuligt at indhente det forsømte.
Betalingsbetingelser: Hvad der er tilladt
I forretningsforhold mellem virksomheder kan betalingsfristerne forhandles frit, men de er ikke ubegrænsede. En betalingsfrist på mere end 60 dage efter modtagelse af ydelsen eller modtagelse af fakturaen er kun gyldig, hvis den er udtrykkeligt aftalt og ikke er groft urimelig for kreditor (§ 271a, stk. 1, BGB). Hvis betalingen først forfalder efter en kontrol eller aflevering, gælder der en tilsvarende frist på 30 dage for kontrol- eller afleveringsfristen (§ 271a, stk. 3, BGB). For offentlige ordregivere er grænserne strammere: En frist på mere end 30 dage kræver en objektiv begrundelse, mens en frist på mere end 60 dage er ugyldig.
For små leverandører er dette vigtigt i forhold til store aftagere, der ønsker at gennemtvinge lange betalingsfrister. Hvis fristen er angivet i kundens indkøbsbetingelser, gælder der endda en strengere grænse: I tvivlstilfælde anses en frist på mere end 30 dage efter modtagelse af ydelsen eller modtagelse af fakturaen for urimeligt lang og dermed ugyldig (§ 308 nr. 1a BGB). Dette gælder også mellem virksomheder. En ugyldig aftale om betalingsfrist lader den øvrige del af kontrakten bestå, og i så fald gælder de lovmæssige regler. § 271a BGB gælder ikke for kontrakter med forbrugere og for delbetalinger.
Rabat og forudbetaling
Den, der betaler forud i uger eller måneder, bærer den største risiko. Ved entreprenøraftaler kan entreprenøren kræve delbetalinger svarende til værdien af de udførte ydelser (§ 632a BGB). Ved nye kunder, specialfremstillinger og større ordrer er det sædvanligt at kræve et forskud ved ordreafgivelsen eller en betalingsplan opdelt efter byggefaser, og dette kan håndhæves, hvis det fremgår af kontrakten.
Hvis det efter aftalens indgåelse viser sig, at kunden sandsynligvis ikke kan betale, er ingen forpligtet til at levere yderligere med fuldt kendskab til situationen. Den, der er forpligtet til at levere på forhånd, må nægte at levere, indtil kunden betaler eller stiller sikkerhed (§ 321 BGB). Han kan fastsætte en rimelig frist herfor og efter fristens udløb træde tilbage fra aftalen.
Ejendomsforbehold
Den, der leverer varer, bør forbeholde sig ejendomsretten, indtil den fulde betaling er modtaget (§ 449 BGB). Den almindelige ejendomsforbehold hjælper dog kun, så længe varen befinder sig uændret hos kunden. Hvis kunden videresælger den eller forarbejder den, bortfalder den som regel. Mod dette beskytter den udvidede ejendomsforbehold, hvor kunden på forhånd afstår sin fordring fra videresalget, samt en forarbejdningsklausul. Begge dele skal være udtrykkeligt aftalt, hvilket i praksis oftest sker i de generelle forretningsbetingelser.
Vigtigt med henblik på håndhævelsen: Sælgeren kan først kræve varen tilbage, når han har trukket sig fra aftalen (§ 449, stk. 2, BGB).
Almindelige forretningsbetingelser, der rent faktisk gælder
Betalingsbetingelser, ejendomsforbehold og regler om betalingsforsinkelse er som regel angivet i de generelle forretningsbetingelser. De er kun gældende, hvis de er gyldigt indarbejdet i kontrakten. Et tryk på bagsiden af fakturaen kommer for sent, fordi aftalen på det tidspunkt allerede er indgået. Hvis begge parter henviser til deres egne almindelige forretningsbetingelser, gælder modstridende klausuler som regel ikke. Ifølge retspraksis gælder det enkle ejendomsforbehold dog som regel alligevel. Det udvidede ejendomsforbehold strander derimod ofte på grund af en undtagelsesklausul i kundens indkøbsbetingelser. Den, der arbejder med store aftagere, bør derfor vide, hvilke betingelser der faktisk gælder i en kritisk situation.
Lær kunderne at kende: Tjek kreditværdigheden
Når der er tale om nye kunder og større ordrer, er det en god idé at tage et hurtigt kig på deres betalingsdygtighed. Handelsregisteret og konkursmeddelelserne er offentligt tilgængelige. Enhver, der kan påvise, at vedkommende ønsker at afværge økonomiske ulemper som følge af insolvent kontraktpartnere, har ret til at indse i fuldbyrdelsesdomstolenes skyldnerregister (§ 882f, stk. 1, nr. 4, ZPO). Derudover findes der oplysninger fra kreditoplysningsbureauer, som er gebyrpligtige.
Hvis kunden er en fysisk person, f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller en privatkunde, udgør kreditvurderingen en behandling af personoplysninger. Dette er tilladt, hvis der foreligger en berettiget interesse (art. 6, stk. 1, litra f, i GDPR). Dette er som regel tilfældet, når virksomheden leverer varen på forhånd og bærer en reel risiko for misligholdelse. Kunden skal informeres herom (art. 13, 14 i GDPR), f.eks. i privatlivspolitikken eller i tilbuddet.
Regningen som grundlag
En fordring kan kun inddrives i det omfang, den er dokumenteret. Fakturaen bør indeholde en præcis beskrivelse af ydelsen, henvise til ordren, følgesedlen eller afleveringsprotokollen og angive en entydig forfaldsdato.
Fakturaen er afgørende for, hvornår der er tale om betalingsforsinkelse. I erhvervsmæssig handel kommer kunden i betalingsforsinkelse senest 30 dage efter forfaldsdatoen og modtagelsen af fakturaen, også uden rykkerskrivelse (§ 286, stk. 3, BGB). For forbrugere gælder dette kun, hvis fakturaen udtrykkeligt henviser til denne konsekvens. En sætning som „Hvis De ikke betaler inden for 30 dage efter forfaldsdatoen og modtagelsen af denne faktura, er De i restance“ bør derfor fremgå af alle fakturaer til privatkunder.
Ifølge retspraksis udløser en betalingsfrist, som virksomheden ensidigt angiver på fakturaen, ikke forsinkelse uden en påmindelse. Til det skal fristen være aftalt i kontrakten. Den, der ønsker at kræve morarenter før udløbet af 30 dage, skal sende en udtrykkelig påmindelse, når betalingsfristen er udløbet.
Fra 2027 bliver e‑fakturering obligatorisk for mange virksomheder. Læs mere herom i vores artikel om E‑faktura fra 2027.
Et velfungerende rykkersystem
Juridisk set er en enkelt rykkerskrivelse tilstrækkelig til at sætte debitor i misligholdelse (§ 286, stk. 1, BGB). Den udbredte opfattelse, at der skal tre rykkerskrivelser til, før der kan udstedes et betalingspåbud, er forkert. Et fastlagt rykkersystem tjener derfor ikke til at opfylde formaliteter, men til at sikre pålidelighed: Hver eneste ubetalt regning behandles på samme måde på samme tidspunkt, uanset hvor travlt der er i virksomheden.
En gennemprøvet fremgangsmåde for små virksomheder:
- På forfaldsdagen: Kontroller, om betalingen er modtaget. Ubetalte poster føres op på en liste over sager, der skal genbehandles.
- Cirka en uge efter forfaldsdatoen: En venlig betalingspåmindelse, gerne også pr. telefon. Ofte er regningen blot blevet liggende eller sendt til den forkerte adresse.
- To uger senere: Rykkerskrivelse med konkret betalingsfrist og oplysning om morarenter.
- Efter fristens udløb: sidste betalingspåkrav med varsel om retslige skridt, derefter overdragelse til advokatfirmaet eller ansøgning om en betalingskendelse.
Det er vigtigt, at der i virksomheden er en person, der har ansvaret for at følge op på sagen, og som sørger for, at de lovede tiltag også bliver gennemført. En truet konsekvens, der ikke bliver iværksat, forlænger blot den yderligere ventetid.
Når der opstår forsinkelse, opstår der krav på morarenter: fem procentpoint over basisrentesatsen over for forbrugere og ni procentpoint over for andre skyldnere. Hvis skyldneren ikke er en forbruger, tillægges der et fast beløb på 40 euro pr. fordring (§ 288 BGB). Hvad disse krav er værd, og hvorfor en rykkerskrivelse ikke standser forældelsen, forklarer vi i vores artikel Forældelse ved årets udgang.
Leveringsstop i eksisterende forretningsforhold
Hvis en fast kunde ikke betaler, opstår spørgsmålet om, hvorvidt yderligere ordrer stadig skal udføres. Ved delleverancer i henhold til samme kontrakt kan virksomheden tilbageholde yderligere leverancer, så længe tidligere forfaldne regninger stadig er ubetalte (§ 320 BGB). Hvis virksomheden er forpligtet til at levere på forhånd, kan indsigelsen om usikkerhed (§ 321 BGB) under visse omstændigheder være til hjælp. Ved forskellige ordrer fra et løbende forretningsforhold kan der være tale om en tilbageholdelsesret i henhold til § 273 BGB, og mellem erhvervsdrivende også i henhold til § 369 HGB. Rammeaftaler med faste leveringsforpligtelser kan begrænse dette. Et leveringsstop bør derfor undersøges på forhånd og meddeles kunden skriftligt.
Inkassobureau eller advokat?
Hvis betalingen stadig ikke indgår trods en rykkerskrivelse, står små virksomheder ofte over for valget mellem et inkassobureau og et advokatkontor. Begge har ret til at inddrive fordringer uden for retten. Forskellene ligger i omkostningerne og i, hvad der sker, hvis skyldneren gør indsigelse.
Omkostninger: De refusionsberettigede inkassoomkostninger er begrænset til advokathonoraret. Kreditor kan højst kræve det beløb af debitor, som en advokat ville kunne opkræve for den samme ydelse (§ 13e RDG). Siden oktober 2021 gælder der desuden lavere gebyrsatser for ubestridte fordringer: Som regel er gebyret begrænset til 0,9, i enkle sager til 0,5. Der er som regel tale om en enkel sag, hvis debitor betaler inden for to uger efter den første betalingspåmindelse (nr. 2300 VV RVG). Den, der først hyrer et inkassobureau og derefter en advokat, får som udgangspunkt ikke dækket de dobbelte omkostninger (§ 13f RDG). Betaler debitor slet ikke, bærer kreditor omkostningsrisikoen, medmindre der er aftalt et resultatbaseret honorar.
Repræsentation i retten: Inkassovirksomheder må indlede den retlige påmindelsesprocedure og foretage tvangsfuldbyrdelse i løsøre. Hvis skyldneren imidlertid gør indsigelse, og sagen henvises til en domstol, ophører deres repræsentationsbeføjelse (§ 79, stk. 2, nr. 4, i ZPO). Som procesrepræsentant kan der da kun påtænkes en advokat, som skal sætte sig ind i sagen på ny. For byretten kan kreditor i princippet også selv føre sagen.
Når det drejer sig om fordringer, hvor man kan forvente indsigelser fra kunden, f.eks. på grund af påståede mangler, er den direkte vej til advokatkontoret derfor som regel den korteste. Et betalingskrav fra en advokat med en fastsat frist har desuden ofte større effekt end yderligere rykkerskrivelser fra virksomheden selv.
Fra betalingspåbud til tvangsfuldbyrdelse
Hvis skyldneren ikke betaler selv efter den sidste opfordring, må sagen behandles ved domstolen. Er fordringen ubestridt, er den retlige betalingspåmindelsesprocedure hurtigere og billigere end en retssag. For ansøgere fra Slesvig-Holsten er Amtsgericht Schleswig den kompetente centrale betalingspåmindelsesdomstol.
Forløbet af betalingspåbudsproceduren
- Betalingspåbud: Retten undersøger ikke, om fordringen er berettiget, men kun, om begæringen er formelt fuldstændig. Betalingspåbuddet forkyndes for skyldneren. Han har to uger til at betale eller indgive indsigelse (§ 692, stk. 1, nr. 3, i ZPO).
- Fuldbyrdelsesbeslutning: Hvis skyldneren ikke gør indsigelse, ansøger kreditor om en fuldbyrdelsesbeslutning (§ 699 ZPO). Til dette har han seks måneder fra forkyndelsen af betalingspåbuddet. Hvis han overskrider denne frist, bortfalder påbuddets virkning (§ 701 ZPO).
- Titel: Fuldbyrdelsesbeslutningen svarer til en foreløbigt fuldbyrdelig udeblivelsesdom (§ 700 ZPO). Gælderen kan indgive indsigelse inden for to uger. Uden indsigelse bliver kendelsen retskraftig, og det titulerede krav forældes først efter 30 år. Løbende renter fra titlen forældes dog efter tre år.
Hvis skyldneren gør indsigelse, overgår sagen på kreditorens begæring til en almindelig retssag. Kreditor skal i den forbindelse betale yderligere retsgebyr og begrunde sit krav. Efter en indsigelse mod fuldbyrdelseskendelsen henviser retten sagen af egen drift. Siden den 1. januar 2026 har byretterne haft kompetence i sager med et tvistbeløb på op til 10.000 euro. Hvis kunden allerede på forhånd har bestridt fordringen, er en retssag ofte den bedste løsning fra starten, da der alligevel kan forventes en indsigelse.
Tvangsfuldbyrdelsen
En dom i sig selv indbringer ikke penge. Hvis skyldneren fortsat ikke betaler, står der forskellige tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger til rådighed. Hvilken der er mest hensigtsmæssig, afhænger af, hvad man ved om skyldnerens formue.
- Oplysninger om formue: Gælderen skal på anmodning oplyse fogeden om sin samlede formue, herunder konti, tilgodehavender og arbejdsgiver (§ 802c ZPO). Hvis han ikke giver disse oplysninger, hvis der ifølge hans oplysninger ikke kan forventes fuld indfrielse, eller hvis han ikke betaler inden for en måned, bliver han opført i skyldnerregistret (§ 882c ZPO). For erhvervsdrivende er dette ofte den afgørende motivation til at betale.
- Oplysninger om tredjeparter: Hvis skyldneren ikke indgiver oplysninger om sin formue, hvis den opgivne formue ikke er tilstrækkelig, eller hvis han ikke kan kontaktes på sin adresse, kan fogeden indhente oplysninger om arbejdsgiveren hos pensionsforsikringen, indhente oplysninger om bankkonti via det føderale centralkontor for skatter og oplysninger om køretøjer hos det føderale motorkøretøjsregister (§ 802l ZPO).
- Kontobeslaglæggelse: Med en beslutning om udlæg og overførsel fra fuldbyrdelsesretten beslaglægges saldoen på skyldnerens konto. For fysiske personer er et månedligt grundbeløb beskyttet på en konto, der er undtaget fra udlæg.
- Foreløbig udlæg: Hvis der foreligger oplysninger om en bankkonto eller en kunde hos skyldneren, kan kreditor handle hurtigt ved at foretage en foreløbig udlæg, endnu før retten har afsagt udlægsafgørelsen (§ 845 ZPO). Den virker som en beslaglæggelse, hvis udlægget finder sted inden for en måned.
- Beslaglæggelse af ejendom: Fogeden beslaglægger løsøre. Ved mindre fordringer og privatpersoner nytter det ofte ikke meget, men for virksomheder med køretøjer eller varelager kan det have en effekt.
Sådan aftaler du en afdragsordning på den rigtige måde
Hvis en kunde tilbyder afbetaling, er det ofte den hurtigste løsning, forudsat at aftalen er klart formuleret. Den bør skriftligt fastslå, at skyldneren anerkender det samlede krav inklusive renter og omkostninger. Denne anerkendelse medfører, at forældelsesfristen begynder forfra (§ 212 BGB). Er den formuleret som en udtrykkelig gældsanerkendelse, afskærer den desuden i princippet skyldneren fra de indsigelser mod fordringen, som han er bekendt med. Dette omfatter faste afdrag med datoangivelse og en forfaldsklausul: Kommer skyldneren i restance med et afdrag, forfalder hele restbeløbet straks. Hvis der allerede er indledt tvangsfuldbyrdelse, kan fogeden også tillade skyldneren at betale i rater, forudsat at kreditor ikke har udelukket dette (§ 802b ZPO). Fuldbyrdelsen udsættes da. Kreditor kan straks gøre indsigelse mod afdragsplanen. Hvis skyldneren kommer mere end to uger bagud med en afdrag, bortfalder planen.
Der er et punkt, der ofte overses: Hvis skyldneren senere går konkurs, kan konkursforvalteren under visse omstændigheder kræve de modtagne betalinger tilbagebetalt. Når det gælder betalinger, som kreditor havde krav på, afhænger det af, om kreditor var bekendt med skyldnerens insolvens (§ 133, stk. 1 og 3, InsO). Har kreditor aftalt en afdragsordning, antages det siden 2017, at han ikke havde kendskab hertil (§ 133, stk. 3, 2. sætning, InsO). Denne formodning kan dog modbevises af andre omstændigheder, f.eks. hvis skyldneren åbent erklærer, at han ikke længere kan betale sine kreditorer i det hele taget. Sådanne formuleringer bør ikke indgå i en aftale om afdragsbetaling.
Skattemæssige aspekter
Håndtering af tilgodehavender handler ikke kun om likviditet. Ubetalte og tabte tilgodehavender har indflydelse på moms, balancen og overskuddet.
Moms: Kontrol af faktisk beskatning
Den, der afregner sin omsætning efter aftalte vederlag, skal betale moms allerede for den forudgående indberetningsperiode, hvor ydelsen blev leveret (§ 13, stk. 1, nr. 1, litra a, i momsloven), uanset om og hvornår kunden betaler. For små virksomheder betyder det, at de skal forudfinansiere udgiften af egen lomme. Virksomheder med en samlet omsætning på højst 800.000 euro i det foregående år og selvstændige kan ansøge skattemyndighederne om faktisk beskatning (§ 20 UStG). I så fald opstår momsforpligtelsen først ved modtagelse af betalingen.
Hvis en fordring bliver uinddrivelig i forbindelse med den foreløbige beskatning, skal momsbeløbet korrigeres for den periode, hvor fordringen bliver uinddrivelig (§ 17, stk. 2, nr. 1, i momsloven). En fordring anses ikke først for uinddrivelig ved endeligt tab, men allerede når den ikke kan gøres gældende inden for en overskuelig fremtid. Nærmere oplysninger herom findes i vores artikel om Forældelse ved årets udgang.
Renter ved forsinket betaling udgør erstatning for tab og er ikke omfattet af moms. Der pålægges altså ikke moms på renterne. De beregnes på grundlag af det fulde fakturabeløb.
Balance og resultatopgørelse
Virksomheder, der udarbejder årsregnskab, skal nedskrive tvivlsomme tilgodehavender pr. balancedagen. For enkelte risikofyldte tilgodehavender sker dette via en individuel værdiregulering, mens den generelle risiko for tab på den øvrige tilgodehavendeportefølje dækkes via en samlet værdiregulering. Nedskrivningen foretages altid på nettobeløbet ekskl. moms. Skattemæssigt er en afskrivning til den lavere restværdi kun tilladt, hvis der forventes en varig værdiforringelse (§ 6, stk. 1, nr. 2, i den tyske indkomstskattelov (EStG)). Skatteforvaltningen forventer herfor forståelige begrundelser, f.eks. erfaringer fra tidligere tab eller status for rykker- og tvangsfuldbyrdelsesprocedurerne. Et dokumenteret rykkersystem er derfor også en hjælp ved årsregnskabsaflæggelsen.
I indtægts-overskudsregnskabet har et ubetalt krav ingen indflydelse på overskuddet, da den manglende betaling aldrig er blevet bogført som en indtægt. Rets- og advokatomkostninger i forbindelse med inddrivelse af virksomhedens tilgodehavender udgør i begge tilfælde driftsudgifter. Hvis debitor senere refunderer dem, udgør de driftsindtægter.
Factoring som alternativ
Ved factoring sælger virksomheden sine tilgodehavender til en factoringvirksomhed og modtager størstedelen af beløbet med det samme. Ved ægte factoring påtager factoringvirksomheden sig kreditrisikoen, og tilgodehavenderne fjernes fra virksomhedens balance. Ved uægte factoring forbliver kreditrisikoen hos virksomheden, og økonomisk set drejer det sig om et lån.
Factoring forbedrer likviditeten, men medfører gebyrer og renter. I forbindelse med erhvervsskatten medregnes en fjerdedel af rente- eller diskonteringsandelen af factoringomkostningerne (§ 8, nr. 1, litra a, i GewStG). Dette gælder dog kun, i det omfang summen af alle finansieringsandele overstiger 200.000 euro. Herunder hører også kreditrenter samt forholdsmæssige andele af husleje, forpagtning, leasingydelser og licenser. For små virksomheder spiller denne tillægsberegning derfor sjældent en rolle. Om factoring kan betale sig, afhænger af fordringsomfanget, kundestrukturen og vilkårene.
Tjekliste: Håndtering af tilgodehavender i syv trin
- Fastlægge betalingsbetingelser. Betalingsbetingelser, delbetalinger eller forskud samt ejendomsforbehold skal fremgå af tilbuddet, kontrakten eller de generelle forretningsbetingelser, der er gyldigt inddraget.
- Kontroller nye kunder. Ved større ordrer bør man benytte sig af handelsregisteret, konkursmeddelelser og eventuelt et kreditoplysningsbureau.
- Udsted fakturaer fuldstændigt og hurtigt. Med ydelsesbeskrivelse, henvisningsdokumenter, forfaldsdato og – for privatkunder – en bemærkning om, at der opstår forsinkelse efter 30 dage.
- Opsæt genfremsendelse. De uafklarede poster skal kontrolleres hver uge; én person har ansvaret for dette.
- Overhold rykkerfristerne. Påmindelse, rykkerskrivelse med frist, sidste opfordring. Gennemføre de varslede foranstaltninger.
- Aflever i god tid. Senest ved udløbet af den sidste frist skal man antage et advokatkontor eller ansøge om et betalingspåbud. Man skal holde øje med, at forældelsesfristen udløber ved årets udgang.
- Afstemme de skattemæssige forhold. Kontroller den faktiske beskatning, og medtag uinddrevne tilgodehavender i den korrekte periode i forbindelse med moms og årsregnskabet.
Jura og skat under ét tag
Når der er tale om udestående fordringer, er der et samspil mellem juridiske og skattemæssige spørgsmål. Det er civilretten, der afgør, om en fordring kan inddrives. Det er skatteretten, der afgør, hvornår moms skal korrigeres, og hvornår fordringen må afskrives. I mange virksomheder håndteres disse to spørgsmål af forskellige rådgivere.
Ina Reese er advokat, specialiseret i skatteret og skatterådgiver. I vores Kreditstyring Vi varetager inddrivelsen fra advokatens betalingspåkrav over rykkerproceduren til tvangsfuldbyrdelse. Betalingsbetingelser, almindelige forretningsbetingelser og ejendomsforbehold udformer vi i Handels- og selskabsret og i almindelig civilret. Vi redegør for den skattemæssige behandling af tab på tilgodehavender, beskatning på grundlag af det faktiske beløb og værdireguleringer i vores Skatterådgivning.
Ofte stillede spørgsmål om fordringsstyring
Hvor mange rykkerskrivelser skal jeg sende, før jeg kan få udstedt en betalingspåbud?
Der er ikke noget bestemt antal. En enkelt rykkerskrivelse er tilstrækkelig til at sætte debitor i misligholdelse. I forretningsforhold indtræder misligholdelsen senest 30 dage efter forfaldsdatoen og modtagelsen af fakturaen, selv uden en rykkerskrivelse. Der kan også ansøges om en betalingspåbud uden forudgående rykkerskrivelse. Hvis debitoren på dette tidspunkt endnu ikke var i misligholdelse, kan der opstå uenighed om, hvem der skal afholde omkostningerne. Det er derfor fornuftigt at sende et rykkerskrivelse på forhånd.
Fra hvilket beløb kan det betale sig at indgive en betalingspåmindelse?
Der er ikke noget minimumsbeløb for kravet. Retsgebyret udgør mindst 38 euro og afhænger af kravets størrelse. Hvis kravet er berettiget, skal skyldneren afholde sagsomkostningerne. Det afgørende er snarere, om der er noget at hente hos skyldneren. Hos skyldnere uden formue må kreditor selv afholde omkostningerne, men har til gengæld en retskraftig afgørelse, som han kan fuldbyrde i 30 år, f.eks. hvis skyldnerens økonomiske situation senere forbedres.
Hvem betaler advokatomkostningerne?
Hvis skyldneren allerede er i restance, skal han erstatte omkostningerne ved retsforfølgningen som erstatning for tab som følge af restancen. Dette gælder både for et betalingskrav fra en advokat og for en retssag. Det faste moratoriegebyr på 40 euro modregnes heri. Hvis skyldneren ikke betaler, fordi han ikke har midlerne til det, afholder kreditor i første omgang selv omkostningerne. For virksomhedsfordringer betragtes disse som driftsudgifter.
Må jeg stoppe yderligere leverancer, hvis en kunde ikke betaler?
Ofte ja. Ved delleverancer i henhold til samme kontrakt har virksomheden ret til at tilbageholde yderligere leverancer, så længe tidligere forfaldne regninger ikke er betalt. Ved forskellige ordrer inden for et løbende forretningsforhold kan der være tale om en tilbageholdelsesret. Rammeaftaler kan begrænse dette. Et leveringsstop bør undersøges på forhånd og meddeles skriftligt.
Sammenfattet
- Betalingsfrister på over 60 dage har kun begrænset gyldighed i B2B-handel, og i indkøbsbetingelser er frister på mere end 30 dage i tvivlstilfælde ugyldige. Rabatter, forskudsbetalinger og ejendomsforbehold sikrer ens egen forudbetaling.
- I forretningsforhold indtræder betalingsforsinkelse senest 30 dage efter forfaldsdatoen og modtagelsen af fakturaen. For forbrugere kræves der en angivelse herom på fakturaen.
- En rykkerskrivelse er nok. Et fastlagt rykkersystem med klare frister og ansvarsfordeling er vigtigere end antallet af rykkertrin.
- Inddrivelsesomkostningerne er begrænset til advokathonoraret. Når skyldneren gør indsigelse, ophører inkassobureauets fuldmagt.
- Fuldbyrdelsesbeslutningen er et retsmiddel, der kan håndhæves i 30 år. Formueoplysning og kontobeslaglæggelse er de vigtigste fuldbyrdelsesmidler.
- Afdragsbetalinger bør indeholde en anerkendelse og en forfaldsklausul.
- Skattemæssigt er det værd at se nærmere på den faktiske beskatning, momsjusteringen og værdireguleringen i årsregnskabet.
Har De udestående fordringer, eller ønsker De at få gennemgået Deres betalingsbetingelser? I en indledende samtale på ca. 15 minutter finder vi ud af, hvor du står, og hvilke skridt der er fornuftige at tage. Kontakt os nu
Kilder
- § 271a BGB: Aftaler om betalings‑, kontrol- eller afleveringsfrister
- § 273 BGB: Tilbageholdelsesret
- § 286 BGB: Gældnerens misligholdelse
- § 288 BGB: Morarenter og øvrige skader som følge af forsinkelse
- § 320 BGB: Indsigelse om manglende opfyldelse af aftalen
- § 321 BGB: Indsigelse om usikkerhed
- § 308 BGB: Forbud mod klausuler med mulighed for skøn (nr. 1a Betalingsfrist)
- § 197 i BGB: Trediveårig forældelsesfrist
- § 449 BGB: Ejendomsforbehold
- § 632a BGB: Afregningsbetalinger
- § 212 BGB: Forældelsesfristen begynder forfra
- § 13e RDG: Mulighed for refusion af omkostninger hos inkassovirksomheder
- § 13f RDG: Udpegning af inkassovirksomhed og advokat
- RVG, bilag 1 (honoraroversigt), nr. 2300
- § 696 i ZPO: Sagsbehandling efter indsigelse
- § 79 ZPO: Partiproces (inkassovirksomheders repræsentationsbeføjelse)
- § 692 i den tyske retsplejelov (ZPO): Betalingspåbud
- § 699 i den tyske retsplejelov (ZPO): fuldbyrdelsesbeslutning
- § 700 i ZPO: Indsigelse mod fuldbyrdelsesbeslutningen
- § 701 i ZPO: Ophør af betalingspåbuddets virkning
- § 802b ZPO: Mindelig bilæggelse, betalingsplan
- § 802c ZPO: Oplysninger om skyldnerens formue
- § 802l ZPO: Fogedens ret til at indhente oplysninger
- § 845 i den tyske retsplejelov (ZPO): Foreløbig udlæg
- § 882c ZPO: Påbud om registrering (gældsregister)
- § 882f ZPO: Indsigt i skyldnerlisten
- § 133 i konkursloven (InsO): Forsætlig skadevoldelse
- § 13 i loven om moms: Skattepligtens opståen
- § 17 i lov om moms: Ændring af beskatningsgrundlaget
- § 20 i lov om moms: Beregning af momsen på grundlag af modtagne vederlag
- § 6 i lov om indkomstskat (EStG): Værdiansættelse
- § 8 i loven om erhvervsskat: Tilregninger
- Schleswig Byret: Schleswig-Holsteins centrale inkassoret
- Afsnit 1.3, stk. 6, i UStAE (renter ved forsinkelse som ikke-skattepligtig erstatning)
- BGH, dom af 25.10.2007, III ZR 91/07 (en ensidig betalingsfrist i fakturaen udgør ikke grundlag for forsinkelse uden rykkerskrivelse)
- Identiske delstatsbekendtgørelser af 2. juli 2012 vedrørende § 8, nr. 1, i GewStG, punkt 23 (factoringgebyrer)
