Virksomheder, der har ansøgt om overgangsstøtte og i mellemtiden går konkurs, mister retten til udbetaling. Dette gælder også, selvom den endelige afregning matematisk set viser, at der skal udbetales et restbeløb. Den bayerske forvaltningsdomstol i München har klart fastslået denne linje i en nylig afgørelse (VGH München, afgørelse af 1. juli 2026, sag nr. 21 ZB 25.432).
Hvad var der sket?
En restaurant, der var organiseret som et aktieselskab, havde i september 2021 ansøgt om overgangsstøtte III på ca. 329.000 euro. Bevillingsmyndigheden afviste ansøgningen i oktober 2022, hvorefter virksomheden anlagde sag. Mens retssagen var i gang, blev der i begyndelsen af januar 2025 indledt en konkursbehandling vedrørende selskabets aktiver. Retten var i første omgang ikke bekendt hermed og afviste sagsanlægget i februar 2025. Først i den efterfølgende godkendelsesprocedure blev senatet underrettet om konkursen.
Intet krav i tilfælde af insolvens
Forvaltningsretten i München stadfæstede afslaget. I henhold til støtteretningslinjerne for Overbrückungshilfe III må bevillingsmyndigheden ikke udbetale midler, hvis den har kendskab til, at ansøgeren har indstillet driften eller har indgivet konkursbegæring. Retten fulgte den administrative praksis, hvorefter udbetalingsforbuddet nødvendigvis også omfatter selve bevillingen. Den, der ikke må udbetale, må heller ikke bevilge. Ellers ville formålet med støtten fra starten være forfejlet.
Formålet med overgangsstøtten er at sikre den økonomiske overlevelse for virksomheder, der fortsat er i drift. Et insolvent selskab kan ikke længere opfylde dette formål. Retten anså heller ikke dette for at være en overtrædelse af lighedsprincippet, da insolvente og ikke-insolvente virksomheder befinder sig i fundamentalt forskellige økonomiske situationer.
Også efterbetalinger i forbindelse med den endelige afregning er udelukket
Et andet punkt er særligt relevant i praksis. Udelukkelsen gælder ikke kun for igangværende ansøgningssager, men også for efterbetalinger i forbindelse med den endelige afregning. Selv hvis en virksomhed i princippet var berettiget til støtte, og afregningen viser, at der er ret til efterbetaling, bortfalder denne ret ved indledningen af insolvensbehandlingen. For konkursforvaltere betyder det, at en regnskabsmæssigt positiv slutafregning ikke udgør en sikret fordring i konkursboet.
Pligt til at anmelde insolvens
Retten har desuden udtrykkeligt fastslået, at konkursbegæringen og indledningen af konkursbehandlingen udgør såkaldte støttebegrundende forhold. Virksomheden er derfor forpligtet til straks at underrette bevillingsmyndigheden om begge dele. Denne forpligtelse følger af loven om offentlig støtte og har en strafferetlig dimension. Den, der fortier forhold, der er relevante for tilskud, risikerer at blive straffet for tilskudssvindel i henhold til § 264 i straffeloven. Denne straffebestemmelse finder allerede anvendelse ved uagtsom handling, altså også selvom der ikke foreligger forsætlig vildledning.
Hvad betyder det for de berørte?
Virksomheder, hvor der stadig verserer en sag om overgangsstøtte eller en endelig afregning, bør undersøge, om der i mellemtiden er indgivet konkursbegæring eller indledt en konkursbehandling. I så fald er det bydende nødvendigt at underrette bevillingsmyndigheden om dette. Samtidig bør man realistisk vurdere, om en igangværende retssag stadig er økonomisk fornuftig. Forvaltningsretten i München gør det klart, at en sådan sag ganske vist fortsat er tilladt, men at der i sagens kerne næppe er udsigt til succes.
Afgørelsen er endnu ikke endelig. Den indgår dog i en klar og dokumenteret forvaltningspraksis. Den, der befinder sig i en sådan situation, bør søge juridisk og skattemæssig rådgivning.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.