Hvis man gennemfører en totalrenovering af en ældre bygning, skal man ved fastsættelsen af ejendomsskatten regne med, at skattemyndighederne anser renoveringsåret som det nye byggeår. Dette har det sachsiske skatteret fastslået i en nylig dom af 27. april 2026 (sagsnr. 2 K 1283/25).
Hvad var der sket?
Ejeren af en flerfamilieejendom havde allerede erhvervet bygningen i 1997. En stor del af købsprisen skyldtes dengang endnu ikke udførte renoveringsarbejder, da bygningen ifølge skattemyndighederne var ubeboelig. I 1998 og 1999 fulgte omfattende ombygningsarbejder: udbygning af loftsetagen, påbygning, tilbygning af altaner og ændringer af grundplanen.
I forbindelse med den hovedvurdering af ejendomsskatten pr. 1. januar 2022 fastsatte skattemyndighederne 1991 som fiktivt byggeår, dvs. det år, der følger af afslutningen af den gennemgribende renovering. Herudfra blev der beregnet en resterende brugstid på 49 år. Ejeren gjorde indsigelse: Det oprindelige byggeår var 1896, og når man tager højde for den faktiske renoveringsgrad i henhold til forordningen om fastsættelse af ejendomsværdier (ImmoWertV), er der kun en resterende levetid på 23 år.
Hvad har retten afgjort?
Skatteretten afviste klagen. Den bekræftede skattemyndighedernes beregning og fremhævede i den forbindelse to væsentlige punkter.
En totalrenovering medfører et nyt fiktivt byggeår
Som udgangspunkt er det bygningens faktiske opførelsesår, der ligger til grund for værdiansættelsen. Værdiansættelsesloven indeholder dog en undtagelse: Hvis der efter indflytning er foretaget ændringer, der væsentligt har forlænget bygningens samlede økonomiske levetid, anses året for disse ændringer som det fiktive opførelsesår. En totalrenovering, hvor bygningen bringes i en tilstand, der næsten svarer til en nybygning, opfylder dette kriterium. De relevante administrative instrukser (afsnit 253.1 AEBewGrSt) fastsætter dette udtrykkeligt.
I den foreliggende sag tydede oplysningerne i ejerens egen erklæring, fordelingen af købsprisen i kontrakten samt tidligere meddelelser til skattemyndighederne på en sådan totalrenovering.
ImmoWertV finder ikke anvendelse her
Ejeren ønskede at anvende ImmoWertV for at beregne en kortere restlevetid på baggrund af et lavere moderniseringsniveau. Retten afviste dette. ImmoWertV kan i værdiansættelsesretten med henblik på ejendomsskat højst komme i betragtning ved fastsættelsen af grundværdier. Med hensyn til den kapitaliserede nettoindtægt for udlejningsejendomme henviser værdiansættelsesloven ikke til ImmoWertV eller bygningsloven.
Bevisbyrden påhviler den skattepligtige
Den, der ønsker at gøre krav på en lavere ejendomsskatteværdi, skal selv fremlægge bevis herfor. Sagsøgeren fremlagde ikke en sagkyndig udtalelse, der ville have dokumenteret en lavere markedsværdi. Retten henviste udtrykkeligt til den relevante retspraksis fra Forbundsfinansdomstolen (BFH, dom af 17. november 2021, sag nr. II R 26/20): Skatteretten er ikke forpligtet til på eget initiativ at indhente en ekspertvurdering.
Hvad betyder det for ejere?
Hvis man har gennemført en totalrenovering af en bygning, bør man i forbindelse med fastsættelsen af ejendomsskatten nøje dokumentere, hvilke foranstaltninger der faktisk er blevet gennemført, og om væsentlige bygningsdele er blevet bevaret. Jo mere omfattende renoveringen er, desto tættere kommer det fiktive byggeår på renoveringsåret, hvilket forlænger den resterende levetid og kan øge ejendomsskatteværdien. Den, der stræber efter en lavere værdi, har bevisbyrden og bør bestille en kvalificeret ekspertvurdering. I tvivlstilfælde anbefales det at søge skatteretlig rådgivning, inden der indgives indsigelse eller anlægges sag.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.