Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Forurenet jord på grunden: Hvornår mindsker en saneringsrisiko ejendomsværdien?

Forurenet jord på grunden: Hvornår mindsker en saneringsrisiko ejendomsværdien?

Den, der erhver­ver ande­le i et sels­kab og der­ved udlø­ser en såkaldt andels­sam­men­s­lut­ning i hen­hold til loven om ejen­dom­so­ver­før­sel­saf­gift, skal lade vær­dien af den fast ejen­dom, der indgår i sels­ka­bets for­mue, fast­sæt­te sær­s­kilt. Den såle­des fast­sat­te vær­di af fast ejen­dom udgør bes­kat­nings­grund­la­get for ejen­dom­so­ver­før­sel­saf­gif­ten. Den sach­sis­ke skat­ter­et har i en nyligt offent­liggjort dom behand­let spørgs­må­let om, hvor­vidt og i hvil­ket omfang en ejen­dom, der er forur­enet med mil­jø­be­last­nin­ger, kan ansæt­tes til en lave­re markedsværdi.

Sagen: Forurening fra tidligere anvendelser og påbud om sanering

I det kon­kre­te til­fæl­de eje­de et GmbH en grund, der var forur­enet. Grund­van­det i områ­det var forur­enet, og amtet udsted­te et san­e­rings­på­bud, som også ville over­gå til en even­tuel ny ejer. GmbH’en selv var imid­lert­id i bes­id­del­se af fri­ta­gel­ses­bes­lut­nin­ger vedrø­ren­de forur­ene­de grun­de, som var udstedt af det kom­pe­ten­te regerings­præ­si­di­um. Det betød, at GmbH’en var fri­ta­get for san­e­ring­sp­lig­ten og ikke skul­le afhol­de omkost­nin­ger­ne af egen lomme.

Sags­ø­ge­ren frem­lag­de fle­re eks­pert­vur­de­rin­ger, der kon­klu­de­re­de, at der ville ops­tå bety­de­li­ge omkost­nin­ger til san­e­ring og sik­ring. Eks­pert­vur­de­rin­ger­ne angav der­for ingen eller end­da en nega­tiv mark­eds­vær­di. Skat­te­kon­to­ret fulg­te ikke den­ne vur­de­ring og fast­sat­te en bety­de­ligt høje­re ejendomsværdi.

Dommen: Det er de faktiske forhold på reference datoen, der er afgørende

Den saks­is­ke skat­ter­et afvis­te kla­gen og gav skat­te­myn­dig­he­der­ne med­hold. Det afgø­ren­de var, hvil­ke for­hold der fak­tisk forelå på vær­di­an­sæt­tel­sest­ids­punk­tet. Ret­ten fastslog:

  • Den almin­de­li­ge vær­di i hen­hold til § 198 i lov om vær­di­an­sæt­tel­sesva­rer til mark­eds­vær­dien i hen­hold til § 194 i byg­gel­ovenpå den pågæl­den­de vurderingsdato.
  • Da eje­ren ikke var forp­lig­tet til at gen­nem­fø­re reno­ve­rin­gen i hen­hold til fri­ta­gel­ses­bes­lut­nin­ger­ne, var der på det rele­van­te tids­punkt ingen reel øko­no­misk risi­ko for hende.
  • I den stan­dar­di­se­re­de vær­di­an­sæt­tel­ses­me­to­de er det ikke til­ladt at fore­ta­ge frad­rag for fremt­idi­ge, end­nu ikke plan­lag­te inves­te­rin­ger eller spe­ku­la­ti­ve udviklingsprojekter.
  • I de førs­te omgan­ge tog eks­pert­vur­de­rin­ger­ne udgangs­punkt i en indtægts­vær­di, der lå over skat­te­myn­dig­he­der­nes vær­di­an­sæt­tel­se, og frat­rak deref­ter teo­re­tisk bereg­ne­de reno­ve­rings­om­kost­nin­ger. Iføl­ge ret­ten afs­pe­j­ler den­ne meto­de ikke de fak­tis­ke forhold.

Ret­ten underst­re­ge­de desu­den, at mark­eds­vær­dien udgør en fik­tiv køb­s­pris, der ville bli­ve opnået i almin­de­lig for­ret­nings­drift. I den for­bin­del­se skal man anta­ge, at en hypo­te­tisk køber på refe­rence datoen befin­der sig i sam­me juri­dis­ke udgangs­si­tua­ti­on som sæl­ge­ren og lige­le­des ikke er pålagt san­e­rings­om­kost­nin­ger. Ned­jus­te­rin­ger for en risi­ko, der i vir­ke­lig­he­den slet ikke eksis­te­re­de, ville for­vri­de markedsværdien.

Hvad betyder det i praksis?

Dom­men viser, hvor vig­tigt det er at skel­ne nøje mel­lem fak­tisk eksis­ter­en­de byr­der og rent teo­re­tis­ke risi­ci ved vur­de­rin­gen af fast ejen­dom. Hvis der fore­lig­ger myn­dig­heds­god­ken­del­ser eller tils­va­ren­de ord­nin­ger, kan dis­se have en afgø­ren­de indfly­del­se på vær­dien. Vur­de­rin­ger, der byg­ger på hypo­te­tis­ke omkost­nin­ger, som eje­ren på vur­de­ring­s­tids­punk­tet ikke er juri­disk forp­lig­tet til at afhol­de, over­be­vi­ser som regel ikke skatteretterne.

Hvis man i lignen­de situa­tio­ner øns­ker at påvi­se en lave­re mark­eds­vær­di, bør man i god tid få under­søgt, hvil­ke forp­lig­tel­ser der fak­tisk var juri­disk gæl­den­de på vær­di­an­sæt­tel­sest­ids­punk­tet. Dom­men er end­nu ikke ende­lig: Der er indgi­vet appel til For­bunds­fin­ans­dom­s­to­len mod afgø­rel­sen (Sagsnr. II R 47/25). Virksom­he­der og pri­vat­per­soner, der er berørt af lignen­de spørgs­mål, bør føl­ge udvi­k­lin­gen nøje og søge råd hos eksperter.

Sach­sens skat­ter­et, dom af 25. sep­tem­ber 2025, sag nr. 3 K 40/23

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig