Den, der erhverver andele i et selskab og derved udløser en såkaldt andelssammenslutning i henhold til loven om ejendomsoverførselsafgift, skal lade værdien af den fast ejendom, der indgår i selskabets formue, fastsætte særskilt. Den således fastsatte værdi af fast ejendom udgør beskatningsgrundlaget for ejendomsoverførselsafgiften. Den sachsiske skatteret har i en nyligt offentliggjort dom behandlet spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang en ejendom, der er forurenet med miljøbelastninger, kan ansættes til en lavere markedsværdi.
Sagen: Forurening fra tidligere anvendelser og påbud om sanering
I det konkrete tilfælde ejede et GmbH en grund, der var forurenet. Grundvandet i området var forurenet, og amtet udstedte et saneringspåbud, som også ville overgå til en eventuel ny ejer. GmbH’en selv var imidlertid i besiddelse af fritagelsesbeslutninger vedrørende forurenede grunde, som var udstedt af det kompetente regeringspræsidium. Det betød, at GmbH’en var fritaget for saneringspligten og ikke skulle afholde omkostningerne af egen lomme.
Sagsøgeren fremlagde flere ekspertvurderinger, der konkluderede, at der ville opstå betydelige omkostninger til sanering og sikring. Ekspertvurderingerne angav derfor ingen eller endda en negativ markedsværdi. Skattekontoret fulgte ikke denne vurdering og fastsatte en betydeligt højere ejendomsværdi.
Dommen: Det er de faktiske forhold på reference datoen, der er afgørende
Den saksiske skatteret afviste klagen og gav skattemyndighederne medhold. Det afgørende var, hvilke forhold der faktisk forelå på værdiansættelsestidspunktet. Retten fastslog:
- Den almindelige værdi i henhold til § 198 i lov om værdiansættelsesvarer til markedsværdien i henhold til § 194 i byggelovenpå den pågældende vurderingsdato.
- Da ejeren ikke var forpligtet til at gennemføre renoveringen i henhold til fritagelsesbeslutningerne, var der på det relevante tidspunkt ingen reel økonomisk risiko for hende.
- I den standardiserede værdiansættelsesmetode er det ikke tilladt at foretage fradrag for fremtidige, endnu ikke planlagte investeringer eller spekulative udviklingsprojekter.
- I de første omgange tog ekspertvurderingerne udgangspunkt i en indtægtsværdi, der lå over skattemyndighedernes værdiansættelse, og fratrak derefter teoretisk beregnede renoveringsomkostninger. Ifølge retten afspejler denne metode ikke de faktiske forhold.
Retten understregede desuden, at markedsværdien udgør en fiktiv købspris, der ville blive opnået i almindelig forretningsdrift. I den forbindelse skal man antage, at en hypotetisk køber på reference datoen befinder sig i samme juridiske udgangssituation som sælgeren og ligeledes ikke er pålagt saneringsomkostninger. Nedjusteringer for en risiko, der i virkeligheden slet ikke eksisterede, ville forvride markedsværdien.
Hvad betyder det i praksis?
Dommen viser, hvor vigtigt det er at skelne nøje mellem faktisk eksisterende byrder og rent teoretiske risici ved vurderingen af fast ejendom. Hvis der foreligger myndighedsgodkendelser eller tilsvarende ordninger, kan disse have en afgørende indflydelse på værdien. Vurderinger, der bygger på hypotetiske omkostninger, som ejeren på vurderingstidspunktet ikke er juridisk forpligtet til at afholde, overbeviser som regel ikke skatteretterne.
Hvis man i lignende situationer ønsker at påvise en lavere markedsværdi, bør man i god tid få undersøgt, hvilke forpligtelser der faktisk var juridisk gældende på værdiansættelsestidspunktet. Dommen er endnu ikke endelig: Der er indgivet appel til Forbundsfinansdomstolen mod afgørelsen (Sagsnr. II R 47/25). Virksomheder og privatpersoner, der er berørt af lignende spørgsmål, bør følge udviklingen nøje og søge råd hos eksperter.
Sachsens skatteret, dom af 25. september 2025, sag nr. 3 K 40/23
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.