Den 12. august 2026 vedtog forbundsregeringen regeringsforslaget til en årlig skattelov for 2026. Den parlamentariske behandling forventes at gå i gang i september efter sommerferien. Forslaget indeholder en række relevante ændringer for ejendomsejere, udlejere og arvinger.
Fordeling af købsprisen ved ejendomshandel reguleres for første gang ved lov
Når man køber en bebygget grund, skal den samlede købspris fordeles mellem bygningen og grunden, da det kun er bygningens andel, der kan afskrives skattemæssigt. Hidtil har der manglet et klart lovgrundlag herfor. Udkastet fastsætter nu i en ny § 6f i indkomstskatteloven, at forholdet mellem markedsværdierne af de to andele er afgørende, medmindre der i købsaftalen er aftalt en særskilt fordeling. Bygningsandelen skal fremover beregnes efter en lovfastsat formel. Den nye bestemmelse gælder for købsaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
For købere, der hidtil har stræbt efter en fordelagtig fordeling, er dette et vigtigt punkt. I tvivlstilfælde er der stadig mulighed for at påvise en afvigende værdi ved hjælp af en sagkyndig vurdering.
Solcelleanlæg: Skattefritagelsen hævet til 30 kW peak
Grænsen for skattefritagelse af små solcelleanlæg hæves fra 15 til 30 kilowatt peak pr. bolig- eller erhvervsenhed. Dette gælder også for bygninger, der udelukkende består af erhvervsenheder. Samtidig er det blevet præciseret, at der er tale om en fritagningsgrænse. Det betyder, at den, der overskrider grænsen, mister skattefritagelsen for hele anlægget, ikke kun for den del, der overskrider grænsen. Den nye regel gælder for anlæg, der er anskaffet eller taget i brug efter den 31. december 2024.
Arv: Udskydelse af skatten på boligejendomme udvidet
Den, der arver en ejendom, som kun kan beskattes ved salg, kan efter ansøgning få udskudt arveafgiften i op til ti år. Denne mulighed gjaldt hidtil kun i bestemte tilfælde. Udkastet udvider udsættelsesordningen til alle tilfælde, hvor fast ejendom anvendes til beboelsesformål. Dette omfatter også situationer, hvor den arvede ejendom udlejes efter arvefaldet, samt ejerlejligheder i flerfamiliehuse.
Ejendomsskat: Det er muligt at dokumentere en lavere værdi
Hvis den fastsatte ejendomsskatteværdi overstiger den faktiske markedsværdi, kan ejere fremover dokumentere den lavere almindelige værdi og dermed gøre krav på et lavere beskatningsgrundlag. Som dokumentation kan der også anvendes en købspris, der er opnået inden for et år før eller efter det primære fastsættelsestidspunkt i almindelig handel.
Erhvervsskat: Fradrag for fast ejendom knyttet til den faktiske ejendomsskat
Virksomheder, der ejer fast ejendom, kan i forbindelse med erhvervsskatten gøre krav på et såkaldt ejendomsfradrag. Fra og med beskatningsperioden 2025 baseres dette fradrag på den ejendomsskat, der faktisk er bogført som driftsudgift. Dette vedrører især ejendomsselskaber og udlejere, som bør tilpasse deres skatteplanlægning i overensstemmelse hermed.
Hvad betyder det i praksis?
Udkastet er stadig under behandling i parlamentet, og den endelige udgave kan derfor afvige fra de her beskrevne bestemmelser. Den, der køber, udlejer eller arver fast ejendom, bør følge med i de videre drøftelser. Ved konkrete spørgsmål om den skattemæssige behandling af fast ejendom anbefales det at søge rådgivning hos en skatterådgiver eller en advokat med speciale i skatteret.
Kilde: Haufe: Ejendomme
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.