Den, der som passiv underdelegeret er medejer af en andel i et GmbH, kender til et praktisk problem: Hvordan beskattes indtægterne, og hvilket skattevæsen er kompetent? Forbundsfinansdomstolen har i sin dom af 19. maj 2026 (sag nr. VIII R 33/24) præciseret, at der ikke må foretages en særskilt og ensartet fastsættelse af beskatningsgrundlaget for et såkaldt underdeltagelsesselskab.
Hvad er en delvis deltagelse?
Der er tale om en underandel, når en person ejer en andel i et GmbH (den såkaldte hovedaktionær), og en anden person har økonomisk andel heri uden selv at være indført i handelsregisteret. Man skelner mellem typisk underrepræsentation, hvor den medindsatsende blot får del i overskuddet, og den atypisk underdeltagelse, hvor han også har andel i de skjulte reserver og dermed økonomisk set er medejer.
Hvad handlede sagen om?
Sagsøgeren og en anden part planlagde i fællesskab at markedsføre et stykke software. I den forbindelse erhvervede den anden part en andel i et GmbH. Der blev indgået en aftale om underdeltagelse med sagsøgerens søn. Sønnen skal i den forbindelse have handlet som forvalter på vegne af sin far. GmbH’en udloddede overskud og indeholdt kapitalindkomstskat. Sagsøgeren modtog via underdeltagelsesforholdet en del af udlodningerne, men ønskede at få den kapitalindkomstskat, som GmbH’en havde indeholdt, modregnet i sin egen indkomstskat.
For at opnå dette indsendte han erklæringer om fastsættelse vedrørende et underdelt selskabsforhold. Skattekontoret afviste at udstede de pågældende fastsættelsesbeslutninger. Indsigelse, retssag og til sidst appel til Forbundsfinansdomstolen (BFH) gav ikke det ønskede resultat.
BFH’s afgørelse
BFH bekræftede, at der ikke foretages en særskilt og ensartet fastsættelse i henhold til § 180, stk. 1, første sætning, nr. 2, litra a, i skatteloven for et selskab med underdeltagelse. Denne procedure forudsætter, at flere personer fælles indtægterfra samme indtægtskilde.
- Typiske tilfælde af underdeltagelse:Hovedaktionæren opnår kapitalindtægter fra sin andel i GmbH’en (§ 20, stk. 1, nr. 1, i EStG), mens den typiske mindreaktionær derimod opnår kapitalindtægter fra en passiv andel (§ 20, stk. 1, nr. 4, i den tyske indkomstskattelov (EStG)). Der er altså tale om forskellige indtægtskilder uden fællesnævner.
- Atypisk underrepræsentation:Her er den medejer ganske vist økonomisk medejer af GmbH-andelen og opnår selv indtægter i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, i EStG. Alligevel mangler der et lovgrundlag for en flertrinsfastsættelsesprocedure.
BFH afviste også en sådan anvendelse af de lovmæssige bestemmelser på grundlag af generelle hensyn til gennemførligheden. Uden et udtrykkeligt retsgrundlag må et sådant procesretligt trin ikke indføres, selv om det i det enkelte tilfælde måtte forekomme praktisk.
Hvad betyder det i praksis?
Den, der har en andel i et underdelt selskabs, skal angive sine indtægter direkte i sin egen selvangivelse. Det er ikke muligt at foretage en samlet registrering på niveauet for underdelt selskabet. Dette gælder også fradrag for tilbageholdt kapitalindtægtsskat, hvilket i en sådan konstruktion kan medføre betydelige vanskeligheder.
For selskabsdeltagere, investorer eller familiemedlemmer, der har en passiv andel i GmbH-aktier, er dommen et klart signal: Den skattemæssige struktur bør nøje gennemgås på forhånd. Det anbefales under alle omstændigheder at søge individuel skatterådgivning.
Kilde: Pressemeddelelser fra BFH
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.