Arveafgift for Forbundsforfatningsdomstolen: To sager i august 2026

I august 2026 vil For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len (BVerfG) i to sager behand­le spørgs­må­let om, hvor­vidt den tyske arve­af­gift er for­f­at­nings­mæs­sig. Sel­ve afgø­rels­er­ne for­ven­tes først at bli­ve afsagt nog­le måne­der sene­re. For pri­vat­per­soner og iværksæt­te­re, der øns­ker at arve eller efter­la­de en arv, har sager­ne stor prak­tisk betydning.

Første spørgsmål: Har forbundsregeringen overhovedet lovgivningskompetence?

Den mundt­li­ge for­hand­ling i sagen 1 BvF 1/23 fin­der sted den 12. august 2026 fin­der sted. Sags­ø­ge­ren er den bay­er­s­ke del­stats­re­gering. Den anser arve­af­gift­sloven for at være for­f­at­nings­stri­dig aller­e­de af for­mel­le grun­de: For­bunds­sta­ten må kun regu­le­re arve­af­gif­ten ens­ar­tet på for­bunds­ni­veau, hvis det­te er nød­ven­digt for at ska­be lige livs­be­ting­el­ser. Bay­ern anser den­ne forud­sæt­ning i hen­hold til arti­kel 72, stk. 2, i Grund­l­oven for ikke at være opfyldt.

Deru­do­ver anfæg­ter Bay­ern indholds­mæs­sigt de gæl­den­de frad­rags­beløb i hen­hold til § 16 i arve­af­gift­sloven (ErbStG) og skat­tes­ats­er­ne i hen­hold til § 19 i arve­af­gift­sloven (ErbStG). Kon­kret påpe­ges det, at lov­gi­ve­ren i åre­vis ikke har til­pas­set dis­se beløb til de sti­gen­de pri­ser. Desu­den tager frad­rags­belø­be­ne ikke høj­de for, at ejen­dom­me i Mün­chen eller Ham­borg kos­ter et man­ge­dob­belt af, hvad de er værd i f.eks. land­di­strik­ter­ne. For­f­at­nings­ret­ligt base­rer Bay­ern det­te på ejen­doms­ret­ten i arti­kel 14 i for­f­at­nin­gen (GG), bes­kyt­tel­sen af ægtes­kab og fami­lie i arti­kel 6 i for­f­at­nin­gen samt det gene­rel­le lig­hed­sprin­cip i arti­kel 3 i forfatningen.

Anden sag: Er den fortrinsbehandling af driftsformuen forfatningsmæssig?

Den 13. august 2026 Ret­ten behand­ler sagen i for­bin­del­se med en for­f­at­nings­kla­ge. En arving, der efter sin tan­tes død ude­luk­ken­de har arvet pri­vat for­mue, herun­der en vær­di­pa­pir­por­te­føl­je og fast ejen­dom, mener, at den skat­te­mæs­si­ge for­skels­be­hand­ling i for­hold til arvin­g­er af erhvervs­for­mue er i strid med forfatningen.

Bag­grund: Arve­af­gift­sloven inde­hol­der vidt­gåen­de fri­ta­gel­ses­be­stem­mel­ser for virksom­heds­for­mue. Den, der arver en virksom­hed, kan under vis­se beting­el­ser dra­ge for­del af bety­de­li­ge skat­te­fri­ta­gel­ser. Den, der der­imod arver pen­ge­for­mue, vær­di­pa­pi­rer eller en udle­jet ejen­dom, beta­ler den ful­de skat­tes­ats uden tils­va­ren­de lem­pel­ser. Kla­ge­ren anser det­te for at være en for­f­at­nings­ret­ligt uber­et­ti­get for­skels­be­hand­ling og har uden held anlagt sag ved de fag­li­ge dom­s­to­le, inden han indbrag­te sagen for For­f­at­nings­dom­s­to­len (BVerfG).

Hvad betyder det for arvinger og gavegivere?

Beg­ge frem­gangs­må­der kun­ne sæt­te arve­af­gif­ten i sin nuvæ­ren­de form grund­læg­gen­de på prø­ve. Føl­gen­de sce­na­ri­er er tæn­ke­li­ge efter en dom:

• Lov­gi­ver­ne bør for­hø­je frad­rags­græns­er­ne og til­pas­se dem til prisstigningerne.
• Fri­ta­gel­ses­be­stem­mels­er­ne for drifts­for­mue kan bli­ve omlagt eller indskrænket.
• I ekstre­me til­fæl­de ville det være nød­ven­digt at omfor­mu­le­re hele loven.

Indtil dom­me­ne fore­lig­ger, fin­der den gæl­den­de lov­giv­ning fort­sat anven­del­se. Den, der i øje­b­lik­ket plan­læg­ger stør­re arv eller gaver, eller som aller­e­de står over for en ver­se­ren­de arve­af­gift­sbes­lut­ning, bør hol­de øje med den vide­re udvi­k­ling. I ver­se­ren­de sager kan det være for­nuf­tigt at indgi­ve en kla­ge og anmo­de om, at sagen sus­pen­de­res, for at kun­ne dra­ge for­del af en even­tuel guns­tig afgø­rel­se fra For­f­at­nings­dom­s­to­len. Det anbe­fa­les under alle omstæn­dig­he­der at søge indi­vi­du­el råd­giv­ning om skat­te- eller arveret.