I august 2026 vil Forbundsforfatningsdomstolen (BVerfG) i to sager behandle spørgsmålet om, hvorvidt den tyske arveafgift er forfatningsmæssig. Selve afgørelserne forventes først at blive afsagt nogle måneder senere. For privatpersoner og iværksættere, der ønsker at arve eller efterlade en arv, har sagerne stor praktisk betydning.
Første spørgsmål: Har forbundsregeringen overhovedet lovgivningskompetence?
Den mundtlige forhandling i sagen 1 BvF 1/23 finder sted den 12. august 2026 finder sted. Sagsøgeren er den bayerske delstatsregering. Den anser arveafgiftsloven for at være forfatningsstridig allerede af formelle grunde: Forbundsstaten må kun regulere arveafgiften ensartet på forbundsniveau, hvis dette er nødvendigt for at skabe lige livsbetingelser. Bayern anser denne forudsætning i henhold til artikel 72, stk. 2, i Grundloven for ikke at være opfyldt.
Derudover anfægter Bayern indholdsmæssigt de gældende fradragsbeløb i henhold til § 16 i arveafgiftsloven (ErbStG) og skattesatserne i henhold til § 19 i arveafgiftsloven (ErbStG). Konkret påpeges det, at lovgiveren i årevis ikke har tilpasset disse beløb til de stigende priser. Desuden tager fradragsbeløbene ikke højde for, at ejendomme i München eller Hamborg koster et mangedobbelt af, hvad de er værd i f.eks. landdistrikterne. Forfatningsretligt baserer Bayern dette på ejendomsretten i artikel 14 i forfatningen (GG), beskyttelsen af ægteskab og familie i artikel 6 i forfatningen samt det generelle lighedsprincip i artikel 3 i forfatningen.
Anden sag: Er den fortrinsbehandling af driftsformuen forfatningsmæssig?
Den 13. august 2026 Retten behandler sagen i forbindelse med en forfatningsklage. En arving, der efter sin tantes død udelukkende har arvet privat formue, herunder en værdipapirportefølje og fast ejendom, mener, at den skattemæssige forskelsbehandling i forhold til arvinger af erhvervsformue er i strid med forfatningen.
Baggrund: Arveafgiftsloven indeholder vidtgående fritagelsesbestemmelser for virksomhedsformue. Den, der arver en virksomhed, kan under visse betingelser drage fordel af betydelige skattefritagelser. Den, der derimod arver pengeformue, værdipapirer eller en udlejet ejendom, betaler den fulde skattesats uden tilsvarende lempelser. Klageren anser dette for at være en forfatningsretligt uberettiget forskelsbehandling og har uden held anlagt sag ved de faglige domstole, inden han indbragte sagen for Forfatningsdomstolen (BVerfG).
Hvad betyder det for arvinger og gavegivere?
Begge fremgangsmåder kunne sætte arveafgiften i sin nuværende form grundlæggende på prøve. Følgende scenarier er tænkelige efter en dom:
- Lovgiverne bør forhøje fradragsgrænserne og tilpasse dem til prisstigningerne.
- Fritagelsesbestemmelserne for driftsformue kan blive omlagt eller indskrænket.
- I ekstreme tilfælde ville det være nødvendigt at omformulere hele loven.
Indtil dommene foreligger, finder den gældende lovgivning fortsat anvendelse. Den, der i øjeblikket planlægger større arv eller gaver, eller som allerede står over for en verserende arveafgiftsbeslutning, bør holde øje med den videre udvikling. I verserende sager kan det være fornuftigt at indgive en klage og anmode om, at sagen suspenderes, for at kunne drage fordel af en eventuel gunstig afgørelse fra Forfatningsdomstolen. Det anbefales under alle omstændigheder at søge individuel rådgivning om skatte- eller arveret.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.