Virksomheden ophører først ved salg af de væsentligste driftsgrundlag

Hvor­når betrag­tes en virksom­hed som ophørt i skat­te­mæs­sig forstand? Det­te spørgs­mål har bety­de­li­ge kon­sek­ven­ser, da der først ops­tår en såkaldt ophørs­ge­vinst, der skal bes­kat­tes, på det tids­punkt, hvor virksom­he­den ophø­rer. Skat­ter­et­ten i Nürn­berg har behand­let en kom­pl­eks arve­sag og præcis­e­ret: Så læn­ge de væsent­li­ge drifts­grund­lag end­nu ikke er afhæn­det, betrag­tes virksom­he­den som væren­de i dva­le, ikke som ophørt.

Sagens baggrund

En far hav­de i sin levet­id dre­vet en aktiv virksom­hed, der blandt andet omfat­te­de to ejen­dom­me. Da han døde, var virksom­he­den aller­e­de ned­lagt. Mode­ren blev udpe­get som forar­ving, og de fæl­les børn som efter­ar­vin­g­er. Mode­ren stifte­de i 1988 et GmbH & Co. KG og indbrag­te sit enkelt­mands­fir­ma sam­men med ejen­dom­me­ne i det­te selskab.

Efter moder­ens død udbrød der en åre­lang arve­strid mel­lem søs­ken­de­ne. Søn­nen mod­tog i hen­hold til moder­ens tes­ta­men­te alle ande­le i GmbH’en og der­med den ene­væl­di­ge ledel­se. Da beg­ge døt­re anlag­de sag imod det­te, blev søn­nen til sidst ene­ar­ving, mens døtre­ne kun fik til­delt deres lov­be­stem­te andel. I løbet af rets­sa­gen kom det desu­den frem, at GmbH’en var ble­vet stif­tet på ugyl­dig vis, hvil­ket før­te til, at KG’en blev sat under likvidation.

I 2016 blev grun­de­ne ende­lig solgt. Over­gan­gen af ret­tig­he­der og forp­lig­tel­ser fandt sted i 2017. I sel­van­gi­vel­sen for det­te år angav de berør­te par­ter indtæg­ter fra udle­j­ning og for­pagt­ning, men ingen gevinst ved afhæn­del­se. Skat­te­kon­to­ret var af en anden opfat­tel­se og fast­sat­te indtæg­ter fra erhvervs­drift samt en gevinst ved afhændelse.

Afgørelse fra skatteretten i Nürnberg

En af døtre­nes sags­an­læg blev afvist. Ret­ten fast­slog, at ejen­dom­me­ne var ble­vet indbragt i kom­man­dits­els­ka­bet på gyl­dig vis, da alle efter­ar­vin­g­er hav­de givet deres sam­tykke til indbrin­gel­sen. Som bevis her­for lag­de ret­ten blandt andet vægt på den af alle efter­ar­vin­g­er under­skrev­ne erklæring fra kom­man­dits­els­ka­bet for året 2011.

Det afgø­ren­de for ret­ten var, at det på intet tids­punkt var ble­vet gjort klart uda­dt­il, at virksom­he­den skul­le ned­læg­ges. Iføl­ge fast rets­praks­is forud­sæt­ter en ophør af drif­ten en udtrykke­lig vil­je­ser­klæring, der er syn­lig for omver­de­nen. Det­te var ikke til­fæl­det her. Beting­els­er­ne for en hvi­len­de virksom­hed var opf­yldt i alle dis­se år.

Først med over­gan­gen af ret­tig­he­der og forp­lig­tel­ser til købe­ren i 2017 ophør­te drif­ten. Fra det­te tids­punkt var der nem­lig ikke læn­ge­re nogen væsent­li­ge drifts­grund­lag. Ophørs­ge­vins­ten skul­le der­for bereg­nes for året 2017.

Hvad betyder det i praksis?

Dom­men viser, hvil­ke vid­træk­ken­de skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser der kan ops­tå, hvis arve­stri­der ikke løses i åre­vis, og for­mue­go­der for­bli­ver i den skat­te­mæs­si­ge drifts­for­mue. Den, der plan­læg­ger et tes­ta­men­te med forar­ving og efter­ar­ving, og hvor der er tale om drifts­for­mue, bør i god tid oply­se alle berør­te par­ter om de sene­re skat­te­mæs­si­ge konsekvenser.

• En virksom­hed, der er sat i bero, betrag­tes skat­te­mæs­sigt fort­sat som en virksom­hed, så læn­ge de væsent­li­ge drifts­grund­lag sta­dig er til stede.
• Ned­læg­gel­sen af virksom­he­den skal erklæ­res udtrykke­ligt og på en måde, der er syn­lig for omverdenen.
• Først ved afhæn­dels­en af det sids­te væsent­li­ge drifts­grund­lag ops­tår den skat­tep­lig­ti­ge afhændelsesgevinst.

Dom­men er ende­lig, og der er ikke indgi­vet appel. I kon­kre­te til­fæl­de anbe­fa­les det at søge skat­teråd­giv­ning for at und­gå lignen­de uven­te­de overraskelser.

FG Nürn­berg, dom af 10. april 2025, sag nr. 4 K 1176/23