Afregningerne af de midlertidige coronastøtteordninger optager stadig mange virksomheder og deres rådgivere. Dem, der har modtaget et besked om nedskæring eller tilbagebetaling, tænker ofte i to trin: først indgive en klage, derefter gå i værste fald til domstolene. Men denne fremgangsmåde kan blive dyr.
En indsigelse er den sidste mulighed for at fremlægge nye oplysninger
I mange delstater findes der slet ingen formel klageprocedure i forbindelse med overgangsstøtten. Bayern, Nordrhein-Westfalen og Hessen er eksempler herpå: Hvis man der indgiver en udenretslig klage, udskyder det ikke afgørelsens retskraft. Den direkte vej fører til forvaltningsretten.
Også i delstater med en indsigelsesprocedure, såsom Hamborg, Niedersachsen eller Baden-Württemberg, gælder der en vigtig begrænsning: Forvaltningsretten vurderer som udgangspunkt sagens faktiske omstændigheder, sådan som myndigheden har fastslået dem. Nye faktuelle oplysninger kan næppe tages i betragtning på et senere tidspunkt. Administrationsretten i Karlsruhe har tydeligt understreget dette i juli 2026 (dom af 7.7.2026, sag nr. 8 K 12012/25). I sagen var lejeudgifter på 383 euro ved en fejl blevet opført under den forkerte omkostningspost. Da fejlen først blev opdaget under den mundtlige forhandling, gik posten tabt, selvom den grundlæggende støtteberettigelse aldrig var omstridt.
Den mest almindelige fejl: en kortfattet begrundelse uden substans
I praksis indgiver skatterådgivere som såkaldte tredjepartsrevisorer ofte først indsigelsen blot for at overholde fristen, altså uden begrundelse. Det er tilladt. Det bliver kritisk, når der efterfølgende næsten ikke kommer mere. Begrundelser, der blot påpeger, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med formålet, og at myndigheden venligst bør gennemgå de foreliggende dokumenter, fører som regel ikke til en reel indholdsmæssig gennemgang. Resultatet er en afgørelse om indsigelsen, der blot bekræfter den oprindelige afgørelse.
En hyppig misforståelse i denne sammenhæng er henvisningen til den såkaldte myndighedsundersøgelse. I henhold til loven om forvaltningssager skal myndigheden ganske vist af egen drift afklare sagens faktiske omstændigheder og også tage hensyn til gunstige omstændigheder. Men forpligtelsen til undersøgelse på eget initiativ ophører der, hvor ansøgerens pligt til at medvirke begynder. Omsætningstal, strukturen for faste omkostninger og årsagerne til et fald i omsætningen hører udelukkende under virksomhedens ansvarsområde. Godkendelsesmyndighederne behandler masseprocedurer og vil ikke på eget initiativ søge efter alternative omkostningsposter.
Hvad der skal til for at udarbejde en god begrundelse for en indsigelse
En grundig begrundelse begynder med en fuldstændig redegørelse for sagens faktiske omstændigheder: forretningsmodel, de berørte støttemåneder, den økonomiske udvikling i støtteperioden. Alt væsentligt skal fremgå af teksten. Bilag er vigtige, men kan ikke erstatte en egen redegørelse.
Hjælpe- og erstatningsposter er særligt vigtige. Hvis bevillingsmyndigheden afviser lejeudgifter, fordi den antager, at der er tale om en koncern, bør indsigelsen udtrykkeligt og som en subsidiær anmodning også gøre udgifterne til ejendommen gældende, dokumenteret ved ejendomsskattebeslutninger, låneaftaler og afregninger af fællesudgifter. Mangler denne subsidiære anmodning, kan retten ikke tage den i betragtning på et senere tidspunkt.
- Giv en fuldstændig og overskuelig redegørelse for sagens omstændigheder
- Vedlæg alle bilag som dokumentation, ikke som erstatning for fremlæggelsen
- Formuler hjælpebegæringer vedrørende de enkelte omkostningsposter udtrykkeligt
- Angive juridiske anbringender, f.eks. vedrørende beskyttelse af berettiget forventning eller FAQ’ens bindende virkning
- Medtag præcise anmodninger i slutningen af indsigelsen
Ansvarsrisici for skatterådgivere
Skatte rådgivere, der har optrådt som uafhængige tredjeparter og nu også varetager klagesagen, bærer i den forbindelse et betydeligt eget ansvar. Den, der holder begrundelsen for en indsigelse så kortfattet, at erstatningsposter ikke nævnes, mister disse endeligt. Klienten opdager det ofte først, når forvaltningsretten afviser indlægget som for sent indgivet og rejser spørgsmålet om regres.
Også rådet om helt at undlade at indgive en klage, fordi tilbagebetalingskravet alligevel står fast, kan have betydning for erstatningsansvaret. I mange tilfælde er denne vurdering forkert. Hvis man er i tvivl, bør man i god tid søge råd hos en advokat med erfaring inden for forvaltningsret.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.