Den, der i forbindelse med en arvefordeling erhverver andele i et personelselskab og derved udløser begivenheder, der er relevante i forhold til ejendomsoverførselsafgiften, kan ikke uden videre påberåbe sig skattefritagelsen for arvesager. Dette har skatteretten i Münster præciseret i en nylig dom af 21. maj 2026 (sagsnr. 8 K 1592/24 GrE).
Oversigt over sagens omstændigheder
En far var komplementar i et kommanditselskab og eneejer af et GmbH, som ligeledes var komplementar i kommanditselskabet uden kapitalandel. Efter faderens død blev andelen i selskabet overført til hans tre børn ved såkaldt singularsukcession. Det betyder, at hvert barn blev direkte medejer i kraft af arvefølgen, uden at andelen først indgik i den fælles bo.
I den efterfølgende aftale om arvefordeling overførte to af søskendene deres selskabsandele til den tredje bror, sagsøgeren. Denne overtog desuden selskabsandelen i GmbH’en. Skattekontoret fastslog herefter, at sagsøgeren gennem disse transaktioner havde samlet mindst 90 procent af andelene i selskabet på sig, og opkrævede ejendomsoverførselsafgift i henhold til § 1, stk. 3, nr. 1, i loven om ejendomsoverførselsafgift. Denne bestemmelse betragter en sådan samling af andele som en erhvervelse af de ejendomme, der indgår i selskabets formue, hvilket er relevant i forbindelse med ejendomsoverførselsafgiften.
Stridspunkt: Fritagelse som følge af arvefordeling?
Sagsøgeren gjorde gældende, at overdragelsen af andelene fra hans søskende var en del af arvefordelingen og derfor var fritaget for ejendomsoverførselsafgift i henhold til § 3, stk. 3, første punktum, i GrEStG. Denne fritagelse gælder, når medarvinger i forbindelse med boopdelingen erhverver fast ejendom, der indgår i boet.
FG Münster afviste imidlertid klagen. Det afgørende var her spørgsmålet om, hvornår en formuegenstand i forbindelse med ejendomsoverførselsafgiften hører til boet. Ifølge den relevante retspraksis fra Bundesfinanzhof er dette kun tilfældet, hvis genstanden tilkommer arvingerne i fælleseje, dvs. samlet som arvefællesskab. Netop dette var imidlertid ikke tilfældet her: Selskabsandelene var ved arvefaldet allerede overgået direkte til de enkelte børn gennem individuel arvefølge, uden at de indgik i arvefællesskabets fælles ejerskab.
Hvad betyder det i praksis?
Dommen viser, at fritagelsen for ejendomsoverførselsafgift ved arvefordeling ikke automatisk finder anvendelse, når der er tale om selskabsandele. Især i tilfælde af personlige selskaber, hvor andelene i henhold til selskabsaftalen overgår direkte til de enkelte arvinger, kan fritagelsesbestemmelsen vise sig at være uden virkning. Overdragelse af andele mellem søskende er som udgangspunkt ikke omfattet af nogen skattefordel i forbindelse med ejendomsoverførselsafgiften.
- Ejendomsoverførselsafgift kan også opstå uden et traditionelt køb af fast ejendom, når selskabsandele sammenlægges.
- Skattefritagelsen for arvefordeling forudsætter, at de pågældende formuegoder indgår i boet som fælles ejendom.
- I forbindelse med generationsskifteplanlægning i familievirksomheder bør man i god tid undersøge, hvilke konsekvenser overdragelse af andele har med hensyn til ejendomsoverførselsafgiften.
Den, der arver eller overdrager en familievirksomhed i form af et person- eller kapitalselskab, bør på forhånd nøje analysere de skattemæssige konsekvenser. Udformningen af selskabsvedtægterne og arveaftalen kan have betydelig indflydelse på, om og i hvilket omfang der pålægges ejendomsoverførselsafgift. Det anbefales på det kraftigste at søge skatterådgivning i god tid i sådanne situationer.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.