Virksomheder eller GmbH’er, der investerer i investeringsfonde eller ETF’er, kan ikke undgå den forudgående fastsatte afgift. Denne skattemæssige ordning fra loven om investeringsskat skaber i praksis jævnligt problemer, fordi handels- og skatteretten her ikke stemmer overens, og bankkvitteringerne alene ikke er tilstrækkelige.
Hvad er egentlig forhåndspauschalen?
Forhåndspauschalen i henhold til § 18 i InvStG vedrører især fonde, der geninvesterer udbyttet, og fonde med begrænset udlodning. I disse fonde indgår udbyttet ikke på investorens konto, men geninvesteres i fonden. For at beskatningen ikke skal udskydes på ubestemt tid, har lovgiveren indført det forudgående fastbeløb. Det betragtes som skattemæssigt modtaget den første arbejdsdag i det følgende år, selvom der ikke er udbetalt penge til investoren.
Beregningen tager udgangspunkt i det såkaldte basisafkast: Tilbagekøbskursen ved årets begyndelse ganget med 70 procent af basisrenten. For 2026 udgør basisrenten 3,20 procent. Det faktiske forudbetalte fastbeløb svarer til det laveste beløb af basisafkastet og fondens faktiske værdistigning, fratrukket allerede udbetalte udlodninger. Ved negativ værdiudvikling opstår der ikke noget forudbetalt fastbeløb.
Handelsbalancen og skattebalancen adskiller sig fundamentalt fra hinanden
Her ligger den centrale fejlkilde. I henhold til handelsretten udgør det forudbetalte fastbeløb ganske enkelt ikke en indtægt. Der er ingen faktisk indbetaling og ingen ret til udlodning fra fonden, og derfor bogføres der heller ingen indtægt i handelsbalancen.
I skattebalancen er det præcis omvendt: Det forudbetalte faste beløb skal opføres som investeringsindtægt. Investorer, der fører regnskab, opretter en aktiv udligningspost til dette formål. Denne post opføres i regnskabet i hele besiddelsesperioden og afskrives først ved salg af fondsandelene, så der ikke opstår dobbeltbeskatning.
Alligevel kan der opstå en bogføringstransaktion i handelsbalancen: Hvis en indenlandsk depotbank tilbageholder kapitalindtægtsskat og solidaritetsbidrag på det forudbetalte faste beløb, skal denne skatteudgift opføres i henhold til handelsretten. Man står da over for det usædvanlige tilfælde, at der opstår en skatteudgift, som ikke modsvares af en indtægt i henhold til handelsretten.
Delvise fritagelser: Fondstype og retsform er afgørende
Desuden finder den delvise fritagelse i henhold til § 20 i InvStG anvendelse på forudbetalingsbeløbet. Størrelsen afhænger af fondstypen og investorens retlige form. Her er nogle eksempler:
- Aktiefonde: 60 procent delvis skattefritagelse for fysiske medejere, 80 procent for selskaber som f.eks. GmbH’er
- Blandede fonde: henholdsvis 30 procent og 40 procent
- Ejendomsfonde med fokus på udlandet: 80 procent i hvert tilfælde
Der gælder desuden en særregel for erhvervsskatten: Den delvise fritagelse medregnes her kun til halvdelen. Et GmbH med aktiefonde har således en delvis fritagelse på 80 procent i selskabsskatten, men kun 40 procent i erhvervsskatten.
Bankudskrifter angiver ofte den delvise skattefritagelse for private investorer. For erhvervsmæssige investorer kan dette være anderledes. En ukritisk overtagelse af bankoplysningerne kan derfor føre til forkerte skattemæssige resultater.
Udenlandske depotkonti: Det er virksomheden, der står for beregningen
Når der er tale om indenlandske depotbanker, står banken for fradraget af kapitalindtægtsskatten og udsteder kvitteringer. Hos udenlandske depotbanker findes denne automatiske procedure ikke. Den udenlandske bank er ikke forpligtet til at foretage skattefradrag i Tyskland, hvorfor der hverken tilbageholdes kapitalindtægtsskat, eller vises et forudgående fast beløb på bankdokumenterne.
Det betyder, at virksomhederne og deres skatterådgivere selv skal beregne det forudgående faste beløb. Til dette formål er det nødvendigt at kende tilbagekøbsprisen ved årets begyndelse, den officielle basisrente, udlodningerne og fondens værditilvækst. Omhyggelig dokumentation er obligatorisk, da alle tidligere opgjorte forudgående faste beløb skal kunne redegøres for ved et senere salg.
Hvad det betyder for klienterne
Virksomheder med virksomhedsejede værdipapirdepoter, især dem med udenlandske depoter, bør nøje gennemgå deres regnskaber. Hvis man blot overtager bankkvitteringerne uden videre, risikerer man en forkert skattemæssig behandling. Især ved lange besiddelsesperioder kan der akkumuleres betydelige beløb, som senere vil påvirke realisationsgevinsten. I tvivlstilfælde anbefales det at rådføre sig med en skatterådgiver.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.