Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Intet skattefritagelse for arveafgift på familiens bolig, hvis der ikke er tale om et reelt livscentrum

Intet skattefritagelse for arveafgift på familiens bolig, hvis der ikke er tale om et reelt livscentrum

Den, der arver et hus, hvor en foræl­der har boet, håber ofte på skat­te­fri­ta­gel­se for det såkald­te fami­lieh­jem. Men skat­ter­et­ten i Mün­chen har i en nylig dom præcis­e­ret, at den­ne fri­ta­gel­se er under­lagt stren­ge beting­el­ser. Hver­ken en regis­tre­ret primær bopæl eller lej­lig­heds­vi­se besøg er til­stræk­ke­ligt. Dom­men af 15. april 2026 (sags­num­mer 4 K 1457/25) vedrø­rer en sag, der i praks­is er typi­sk for man­ge arvesituationer.

Hvad var der sket?

En fast­an­sat pro­fes­sor arve­de sin fars enfa­mi­lie­hus efter hans død i juni 2021. Hun boe­de og arbej­de­de imid­lert­id i en anden by, hvor hun siden april 2021 hav­de ejet sin egen lej­lig­hed. Hen­des primæ­re bopæl var for­melt regis­tre­ret i det arve­de hus i hjem­by­en, men i vir­ke­lig­he­den opholdt hun sig næs­ten ald­rig der.

Det blev yder­li­ge­re kom­pli­ce­ret af, at fade­ren i sit tes­ta­men­te hav­de til­delt sin hus­tru, alt­så sags­ø­ger­ens mor, en livs­lang brugs­ret til huset. En brugs­ret bety­der, at mode­ren fort­sat måt­te benyt­te huset, sel­vom dat­te­ren juri­disk set var ble­vet ejer.

Skat­te­kon­to­ret afvis­te skat­te­fri­ta­gel­sen. Sags­ø­ge­ren anlag­de sag heri­mod. Skat­ter­et­ten afvis­te sagen.

Hvorfor gælder skattefritagelsen ikke?

Arve­af­gift­sfri­ta­gel­sen for børn, der arver en fami­lie­bo­lig, er regu­ler­et i § 13, stk. 1, nr. 4c, i arve­af­gift­sloven. Den forud­sæt­ter blandt andet, at arvin­g­er­ne straks selv tager boli­gen i brug, dvs. flyt­ter ind inden for ca. seks måne­der efter arve­fal­det og eta­ble­rer deres fak­tis­ke liv­s­cen­trum der.

Ret­ten fast­slog, at hver­ken den afdø­de far eller dat­te­ren påvi­seligt hav­de deres liv­s­cen­trum i huset. En rent for­mel regis­tre­ring som primær bopæl er ikke til­stræk­ke­lig i den­ne sam­men­hæng. Det afgø­ren­de er, hvor en per­son rent fak­tisk har sit livs cen­trum, hvor ved­kom­men­de sover, til­ret­telæg­ger sin hver­dag og ple­jer socia­le bånd. Det var i det­te til­fæl­de utve­ty­digt til­fæl­det i den anden by.

Brugsret udelukker egen brug

Skat­ter­et­ten anfør­te en yder­li­ge­re selvs­tæn­dig begrun­del­se for afs­la­get på skat­te­fri­ta­gel­sen. Da mode­ren på grund af brugs­ret­ten fort­sat må benyt­te huset, og dat­te­ren reelt kan ude­luk­kes her­f­ra, fore­lig­ger der ikke tale om egen­brug fra arvin­g­ens side. Arve­af­gift­sloven ude­luk­ker udtrykke­ligt fri­ta­gel­sen, hvis den arve­de ejen­dom er behæf­tet med en forp­lig­tel­se til vide­reo­ver­dra­gel­se eller en tils­va­ren­de ret­tig­hed, der for­hind­rer egenbrug.

Hvem skal bevise, at betingelserne er opfyldt?

Skat­ter­et­ten underst­re­ge­de desu­den, at bevis­byr­den påh­vi­ler arvin­g­er­ne. Den, der gør krav på skat­te­fri­ta­gel­sen, skal godt­gø­re, at alle beting­el­ser er opf­yldt. I den fore­lig­gen­de sag lykke­des det ikke at frem­læg­ge det­te bevis, selv efter en mundt­lig for­hand­ling med bevisoptagelse.

Hvad betyder det for arvingerne?

Hvis man arver et foræl­dre­hus og øns­ker at gøre brug af skat­te­fri­ta­gel­sen, bør man i god tid under­sø­ge, om beting­els­er­ne vir­ke­lig er opf­yldt. Det­te omfat­ter fak­tisk indflyt­ning inden for seks måne­der, opgi­vel­se af det hid­tidi­ge bopæl og ube­græn­set egen­brug uden mod­stri­den­de ret­tig­he­der fra tred­je­mand, såsom brugs­ret eller bolig­ret. Hvis man befin­der sig i en lignen­de situa­ti­on, bør man søge skat­ter­et­lig råd­giv­ning i god tid, før der ops­tår uven­te­de efterbetalinger.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig