Den, der køber en grund af en kommune til en pris under markedsprisen, påtager sig dermed som regel en forpligtelse til at opføre en bygning. Hvad der sker, hvis byggeriet udebliver, og køberen beder om mere tid, har Forbundsdomstolen i en nylig dom af 17. juli 2026 (sagsnr. V ZR 153/25) afklaret i princippet.
Hvad er en lokalbefolkningsmodel?
Kommunerne sælger inden for rammerne af de såkaldte »lokale modeller« byggegrunde til nedsatte priser til lokale beboere. Til gengæld forpligter køberen sig til at bebygge grunden inden for en bestemt frist og selv at benytte den. Overholder køberen ikke denne forpligtelse, har kommunen ret til at tilbagekøbe grunden, dvs. at udøve sin tilbagekøbsret.
Sagen: Byggefristen er udløbet, kommunen vil have grunden tilbage
En bayersk kommune havde i april 2019 solgt en grund til en pris under markedsværdien. Køberen forpligtede sig til at opføre et enfamiliehus inden april 2023. Hvis hun ikke overholdt denne forpligtelse, havde kommunen en tilbagekøbsret i 15 år, som skulle udøves pr. anbefalet brev inden for seks måneder efter, at overtrædelsen var blevet kendt.
Kort før udløbet af byggefristen anmodede køberen i januar 2023 om en forlængelse på fem år. Kommunen afviste dette i marts 2023. I august 2023 gjorde kommunen derefter sin tilbagekøbsret gældende og krævede, at grunden blev overdraget tilbage mod tilbagebetaling af købsprisen.
Amtsretten og landsretten afviste kommunens søgsmål. Deres begrundelse var, at seksmånedersfristen allerede var begyndt at løbe ved modtagelsen af forlængelsesanmodningen i januar 2023, og at udøvelsen i august 2023 derfor var sket for sent.
Forbundsdomstolen giver kommunen medhold
Forbundsdomstolen (BGH) var af en anden opfattelse og præciserede: Fristen for at udøve tilbagekøbsretten begynder først at løbe, når kommunen afslår ansøgningen om forlængelse, altså tidligst den 9. marts 2023. Kommuner er nemlig underlagt offentligretlige forpligtelser og skal nøje afveje, om de vil imødekomme en sådan ansøgning. De har brug for tilstrækkelig tid til at træffe denne skønsmæssige afgørelse. Først efter afslaget står det endeligt fast, at byggefristen ikke kan overholdes.
Da kommunen gjorde sin tilbagekøbsret gældende den 4. august 2023, skete dette inden for den seksmåneders frist. Der forelå således en ret til tilbagelevering.
Ingen fortrydelsesret ud over tilbagekøbsretten
Forbundsdomstolen tillod dog ikke en yderligere tilbagetræden fra købsaftalen. Byggeforpligtelsen i den lokale model er ikke en retsligt håndhævelig hovedforpligtelse, men en såkaldt forpligtelse. Det betyder, at køberen ikke er forpligtet til at opføre huset i juridisk forstand, men at hun risikerer at miste grunden, hvis hun undlader at gøre det. Er der aftalt en tilbagekøbsret, er kommunen begrænset hertil og må ikke yderligere træde tilbage fra aftalen.
Hvad betyder det for købere og kommuner?
For privatpersoner, der erhverver en grund inden for rammerne af en ordning for lokale beboere, er denne dom et vigtigt signal: Byggeforpligtelsen skal tages alvorligt. En fordelagtig købspris er betinget af, at der opføres en bygning inden for kort tid. Den, der ikke overholder fristen og ansøger om en forlængelse, risikerer, at kommunen udøver sin tilbagekøbsret, så snart den afslår ansøgningen.
Dommen skaber retssikkerhed for kommunerne med hensyn til, hvornår fristen for udøvelse begynder at løbe, og hvordan skønsmæssige afgørelser om fristforlængelse skal fortolkes. Enhver, der som køber af en ejendom befinder sig i en lignende situation, eller som ønsker at handle på vegne af en kommune, bør søge juridisk rådgivning i det konkrete tilfælde.
Kilde: Haufe: Ejendomme
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.