I midten af august 2026 vedtog den tyske regering udkastet til årsskatteloven for 2026 og indbragte det til behandling i parlamentet. Loven forventes vedtaget inden udgangen af 2026. Indtil da kan der foretages ændringer i udkastet. Arbejdsgivere og ansatte bør dog allerede nu vide, hvad der venter dem.
Ændringer fra 2027
Skattefrie tillæg for arbejde om søndagen, på helligdage og om natten
Hidtil har der i praksis hersket usikkerhed om, hvilken lønkomponent der skal lægges til grund for beregningen af de skattefrie tillæg. Forbundsfinansdomstolen havde i 2023 truffet afgørelse (BFH, dom af 10. august 2023, VI R 11/21) om, at der skal tages udgangspunkt i den løbende løn, som arbejdstageren har ret til i henhold til ansættelseskontrakten. Lovgiveren ønsker nu at præcisere, at kun den fuldt skattepligtige løn tæller som grundløn. Skattefrie eller fastbeskattede løndele indgår ikke i beregningen.
Primært arbejdssted: Tidsgrænsen halveres
Hidtil blev en ansættelse på et bestemt sted først betragtet som en fast tilknytning, hvis den var planlagt til at vare mere end 48 måneder. Denne grænse sænkes til 24 måneder for ansættelsesforhold i Tyskland. Dette har betydning for, om kørsel til arbejde betragtes som udgifter i forbindelse med erhvervsudøvelse eller blot som pendlerkørsel. Den nye regel gælder for udstationeringer, der fastlægges i henhold til arbejdsretten fra den 1. januar 2027. For udstationeringer i udlandet forbliver grænsen på 48 måneder.
Udvidede kontrolbeføjelser ved kontrol af lønskat
Da lønregnskaber i stigende grad føres digitalt, skal skattemyndighederne fremover også have direkte adgang til databehandlingssystemer i forbindelse med en lønskattekontrol. Hidtil har adgangen været begrænset til de fremlagte dokumenter.
Ændringer fra 2028
Tjenestemænd og pensionister, der er frivilligt forsikret gennem den lovpligtige sygesikring, kan fremover ansøge om et fradrag i indkomstskatten, hvis deres faktiske bidrag til syge- og plejeforsikring ikke fuldt ud indgår i det faste forsikringsfradrag. Desuden udvides den automatiserede dataudveksling om bidrag til private syge- og plejeforsikringer til at omfatte yderligere institutioner, f.eks. Postbeamtenkrankenkasse.
Ændringer fra 2029
Lønskatteattester kan fremover rettes indtil udgangen af februar det følgende år uden, at der kræves en begrundelse. Hidtil har der manglet et lovgrundlag herfor. Samtidig udvides indholdet af lønskatteattesterne: Arbejdsgivere skal fremover blandt andet opgøre lønkompensationsydelser såsom korttidsarbejdsydelse, opdele skattefrie rejseudgifter efter udgiftsart samt angive oplysninger om firmabiler, børnepasningsydelser og kapitalandele.
Ændringer fra 2030
Den største strukturelle ændring kommer til sidst: Det faste pensionsfradrag i lønskatteindholdelsesproceduren erstattes af de faktisk tilbageholdte socialsikringsbidrag. Dette gælder pensions‑, syge‑, pleje- og arbejdsløshedsforsikringen. Da denne omlægning kræver betydelige tilpasninger i lønberegningsprogrammerne, har lovgiveren bevidst indrømmet en lang overgangsperiode frem til 2030.
Hvad betyder det for arbejdsgiverne?
Virksomheder, der beskæftiger medarbejdere, bør holde øje med de planlagte ændringer. Især de nye indberetningsforpligtelser fra 2029 og ændringen af pensionsfradraget fra 2030 forventes at medføre en betydelig arbejdsbyrde i forbindelse med lønberegningen. Da loven endnu ikke er vedtaget, anbefales det at følge med i lovgivningsprocessen løbende. Ved konkrete spørgsmål om lønskattebehandlingen af enkelte sager bør der indhentes skatterådgivning.
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.