Kunstig intelligens overtager stadig flere opgaver i virksomhederne: Den analyserer markeder, fortolker tal og forbereder beslutninger. Men hvis en AI-baseret analyse er forkert, og virksomheden derved lider et tab, opstår der et helt konkret spørgsmål: Hvem er ansvarlig?
Svaret er entydigt: bestyrelsen
Uanset hvor avanceret det anvendte AI-system er, ligger det juridiske ansvar for virksomhedens beslutninger fortsat hos ledelsen. Dette gælder både for bestyrelsen i et aktieselskab og for direktøren i et GmbH. AI kan hjælpe med at forberede beslutninger, men den kan ikke udvikle en selvstændig dømmekraft og kan ikke bidrage med virksomhedsspecifik erfaring.
Netop dette er imidlertid afgørende, når det drejer sig om den såkaldte »Business Judgment Rule«. Denne bestemmelse i aktieloven beskytter bestyrelsesmedlemmer mod personligt ansvar, hvis de har truffet en forretningsmæssig beslutning i god tro, på grundlag af tilstrækkelige oplysninger og i selskabets interesse. Men den, der blot overtager AI-resultater uden at underkaste dem en kritisk vurdering og uden at anvende sin egen dømmekraft, kan ikke påberåbe sig denne beskyttelse.
Kunstig intelligens kan ikke erstatte en ekspertvurdering
Der er endnu en misforståelse, der breder sig i praksis: Mange ledere behandler AI-analyser som en ekspertudtalelse fra en ekstern fagekspert. Det er juridisk problematisk. En ekspertudtalelse fritager kun et ledelsesorgan for ansvar, hvis eksperten rent faktisk er kompetent, ikke har modtaget nogen resultatorienterede retningslinjer og havde fuldstændig kendskab til alle relevante oplysninger. Disse forudsætninger kan en AI efter den nuværende viden ikke opfylde. Et fejlagtigt AI-resultat har derfor ikke samme retsvirkning med hensyn til erstatningsansvar som en menneskelig ekspertudtalelse.
Hvad der absolut skal dokumenteres
Den, der inddrager kunstig intelligens i beslutningsprocesser, bør omhyggeligt dokumentere brugen heraf. Det skal efterfølgende være muligt at se, hvilket informationsgrundlag en beslutning byggede på. Dokumentationen skal især omfatte:
- Navnet på den person, der har brugt AI’en, samt datoen for brugen
- Navn og version på det anvendte AI-værktøj
- Indtastninger og prompter, der er blevet brugt, samt uploadede dokumenter
- Kontrol af resultaterne med hensyn til kontekst, aktualitet og kildegrundlag
- Overholdelse af interne godkendelsesprocesser
Prompts og resultater bør så vidt muligt gemmes som PDF-filer, da mange AI-værktøjer ikke tilbyder permanent lagring.
EU’s AI-lov medfører yderligere forpligtelser
EU’s AI-lov klassificerer visse AI-anvendelser som højrisiko og kræver blandt andet et risikostyringssystem, der løbende skal opdateres, samt strenge dokumentationskrav. Den, der ignorerer disse lovgivningsmæssige krav, overtræder den såkaldte lovlighedsforpligtelse og udsætter sig dermed for en yderligere erstatningsansvarsrisiko. AI er dermed ikke kun et teknologisk emne, men et reelt compliance-emne.
Hvad det betyder for direktører i GmbH’er
Selvom diskussionen ofte drejer sig om bestyrelser i aktieselskaber, gælder principperne tilsvarende for direktører i GmbH’er. Hvem der bruger AI i den daglige drift, for eksempel til finansielle analyser, personaleafgørelser eller strategisk planlægning, bør indføre klare interne regler, uddanne medarbejderne og regelmæssigt kontrollere brugen af AI. Det er ikke nok at antage, at IT-afdelingen eller den juridiske afdeling nok skal ordne det. Ansvaret kan ikke delegeres.
Virksomheder, der allerede gør intensiv brug af AI eller har planer om det, bør afklare ansvarsforholdene i god tid. Rådgivning fra en advokat kan hjælpe med at udvikle passende processer og dokumentationsstrukturer.
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.