Hvis man fratræder et ansættelsesforhold og stadig har ferie til gode, får man disse ikke bare foræret, men de bliver heller ikke bare slettet. Arbejdsgiveren er i henhold til § 7, stk. 4, i den tyske lov om ferie (Bundesurlaubsgesetz) forpligtet til at yde økonomisk kompensation for ikke-afholdt ferie. Men hvordan beregnes denne betaling helt præcist, og hvilke faldgruber er der i den forbindelse?
Grundprincip: Kompensation for ferie følger ferieydelsen
Størrelsen af feriepenge fastsættes efter de samme regler som den ferieløn, som arbejdstageren ville have modtaget under den igangværende ferie. Det afgørende er lønnen for de sidste 13 uger før ansættelsesforholdets ophør, altså det sidste kalenderkvartal. Denne samlede løn divideres med 13 uger og antallet af ugentlige arbejdsdage. Resultatet angiver værdien af en enkelt feriedag.
Det er vigtigt at bemærke, at arbejdsgiveren ikke må begrænse sig til den rene grundløn. Alle faste tillæg og ydelser skal medregnes. Overtidsbetaling medregnes derimod ikke. Feriepenge medregnes kun, hvis det udtrykkeligt er fastsat i ansættelseskontrakten eller overenskomsten.
Forældreorlov: Forkortelse er kun mulig, hvis den anmodes om i god tid
Under forældreorloven må arbejdsgiveren nedsætte feriekravet forholdsmæssigt, nemlig med en tolvtedel for hver fulde måned af forældreorloven. Dette er dog kun muligt, så længe ansættelsesforholdet stadig består. Når retten til feriepenge først er opstået, dvs. efter ansættelsesforholdets ophør, kan der ikke længere foretages nogen nedsættelse. En arbejdsgiver, der undlader at benytte sig af denne mulighed, skal udbetale den fulde ret til feriepenge.
Vær opmærksom på frister for indsigelse og forældelse
Når ansættelsesforholdet ophører, omdannes retten til ferie til et rent pengekrav. Dette kan i princippet være underlagt forældelsesfrister, der er fastsat i ansættelseskontrakten eller i overenskomsten. Den, der ikke gør krav på sin feriepenge i tide, kan under visse omstændigheder miste retten hertil. Den tyske forbundsarbejdsdomstol har dog anerkendt undtagelser, hvis ansættelsesforholdet ophørte inden den banebrydende ændring af retspraksis vedrørende ferie, som blev indført af Den Europæiske Unions Domstol.
Derudover gælder den almindelige forældelsesfrist på tre år. Denne begynder dog først ved udgangen af det år, hvor ansættelsesforholdet ophørte. Om arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt eller ej, har ingen betydning for, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe.
Hvis arbejdsgiveren ikke har informeret
Arbejdsgivere er forpligtet til aktivt at oplyse deres ansatte om deres eksisterende ret til ferie. Hvis en arbejdsgiver ikke overholder denne oplysningspligt, og ferien derfor ikke afholdes, opstår der alligevel en ret til kompensation. Denne ret er dog ligeledes underlagt de sædvanlige forældelsesfrister, forudsat at disse er aftalt i ansættelseskontrakten eller overenskomsten.
Hvad betyder det i praksis?
Det er en fordel for både arbejdstagere og arbejdsgivere at holde styr på udestående feriedage, især hvis der er tale om en opsigelse eller en gensidig ophævelse af ansættelseskontrakten. Fejl i beregningen kan hurtigt blive dyre for begge parter. Hvis man er i tvivl, bør man søge juridisk rådgivning i god tid.
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.