Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Arving kan ikke alene bestride gyldigheden af et skatteopgørelse med henvisning til, at det ikke er blevet fundet

Arving kan ikke alene bestride gyldigheden af et skatteopgørelse med henvisning til, at det ikke er blevet fundet

Hvis en arving efter den skat­tep­lig­ti­ges død hæv­der, at den­ne ald­rig har mod­ta­get et skat­teop­gø­rel­se, er det ikke til­stræk­ke­ligt blot at påpe­ge, at opgø­rel­sen ikke er fun­det i boet, for at afkræf­te den lov­be­stem­te for­mod­ning om mod­ta­gel­se. Det­te har For­bunds­fin­ans­dom­s­to­len præcis­e­ret i en nylig dom og der­med ophæ­vet en afvi­gen­de afgø­rel­se fra skat­ter­et­ten i Münster.

Hvad var der sket?

I 2016 gav en kvin­de et skat­teråd­giv­nings­fir­ma en omfat­ten­de fuldmagt, der udtrykke­ligt også omfat­te­de mod­ta­gel­se af skat­te­bes­lut­nin­ger. På fors­ide­ar­ket til den indsend­te sel­van­gi­vel­se var kvin­dens pri­vat­adres­se imid­lert­id angi­vet som mod­ta­gel­ses­adres­se. Skat­te­kon­to­ret send­te indkomst­skat­te­bes­lut­nin­gen for 2016 til den­ne adres­se i okto­ber 2017.

Da kvin­den døde i febru­ar 2020, over­tog hen­des dat­ter boet som arving. Da hun ryd­de­de lej­lig­he­den, fandt hun gans­ke vist sort­e­r­e­de skat­te­do­ku­men­ter, men ingen afgø­rel­se for året 2016. Dat­te­ren indgav der­for en kla­ge over afgø­rel­sen og best­red, at hen­des mor nogensin­de hav­de mod­ta­get den. Skat­te­kon­to­ret afvis­te kla­gen som uber­et­ti­get, da kla­ge­fris­ten for længst var udløbet.

Hvad siger formodningen om offentliggørelse?

I hen­hold til § 122, stk. 2, nr. 1, i skat­tel­oven anses et skat­teop­gø­rel­ses­brev, der er afsendt med pos­ten, for at være mod­ta­get den tred­je dag efter afsen­dels­en. Den­ne lov­be­stem­te for­mod­ning kan afkræf­tes, men det kræ­ver kon­kre­te hol­de­punk­ter, der væk­ker tvivl om sel­ve leveringsforløbet.

Her gæl­der føl­gen­de: Hvis adres­sa­ten selv bestri­der at have mod­ta­get bre­vet, er det som udgangs­punkt til­stræk­ke­ligt til at ska­be tvivl. Han giver jo udtryk for sin egen opfat­tel­se base­ret på sin per­son­lige erfa­ring. Sagen er en anden, hvis en tred­jepart eller en arving bestri­der mod­ta­gel­sen. Den, der ald­rig selv har været mod­ta­ger, kan ikke ud fra egen viden udta­le sig om, hvor­vidt mod­ta­gel­sen har fun­det sted.

BFH’s afgørelse

Den tyske for­bunds­fin­ans­dom­stol ophæ­ve­de den dom, som skat­ter­et­ten i Müns­ter hav­de afsagt til for­del for sags­ø­ge­ren. Skat­ter­et­ten i Müns­ter hav­de vur­de­ret, at den afdø­des vel­ord­ne­de bolig og mang­len på en afgø­rel­se tal­te for, at afgø­rel­sen ikke var mod­ta­get. Den­ne vur­de­ring over­be­vis­te ikke den tyske forbundsfinansdomstol.

Det fak­tum, at et doku­ment mang­ler, siger intet om, hvor­vidt det nogensin­de er ankom­met. Det kan være ble­vet destruer­et, arki­ver­et et andet sted eller blot for­lagt. Her­til kom, at der i boet også fand­tes en afgø­rel­se for året 2018, som først var ble­vet afsendt efter kvin­dens død. Det vis­te, at and­re per­soner til­syn­e­la­den­de også hav­de haft adgang til doku­men­ter­ne. Der var der­for ikke tale om et vir­ke­lig fulds­tæn­digt ord­net bo.

Desu­den hav­de skat­teråd­giv­nings­firm­aet gans­ke vist en fuldmagt til mod­ta­gel­se af post, men hav­de selv angi­vet den pri­va­te adres­se som leve­rings­adres­se på sel­van­gi­vel­ses­for­mu­la­ren. Der­med blev fuldmagt­be­stem­mel­sen i det­te til­fæl­de reelt tils­i­de­sat, og under­ret­nin­gen direk­te til den skat­tep­lig­ti­ge var lovlig.

Hvad betyder det for arvinger og skattepligtige?

Dom­men viser, at arvin­g­er ikke nyder en pri­vi­le­ge­ret stil­ling i skat­tes­ager, når det dre­jer sig om, hvor­vidt en afgø­rel­se er ble­vet gyl­digt for­kyndt. Den, der som rets­suc­ces­sor øns­ker at anfæg­te for­kyn­dels­en, skal frem­læg­ge kon­kre­te oply­s­nin­ger, der gør det muligt at dra­ge kon­klu­sio­ner om den fak­tis­ke for­kyn­del­se­spro­ces. Det er ikke til­stræk­ke­ligt ale­ne at påberå­be sig mang­len på et dokument.

I praks­is gæl­der føl­gen­de: Hvis man som arving stø­der på udløb­ne fris­ter eller mang­len­de afgø­rel­ser, bør man i god tid søge kyn­dig råd­giv­ning. Mulig­he­der­ne for at indgi­ve inds­igel­se med til­b­a­ge­vir­ken­de kraft eller ansø­ge om gen­ind­sæt­tel­se i den tid­li­ge­re situa­ti­on er meget begrænsede.

BFH, dom af 11. juni 2026, sags­num­mer VI R 16/24

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig