En jurist ved Forbundskontoret for Migration og Flygtninge (BAMF) hængte i juni 2025 et såkaldt »Pride-flag« op i sit kontor. Dette flag er visuelt inspireret af et regnbueflag og betragtes som et symbol på en kampagne, der er rettet mod LGBTIQ-samfundet. Ifølge forfatningsbeskyttelsesrapporten fra 2024 bruges det især af højreorienterede og højreekstremistiske grupper. Det særlige ved denne sag er, at lokalet ikke kun fungerede som kontor, men også som høringslokale i asylsager, hvor asylansøgere, tolke og advokater regelmæssigt færdes.
Alvorlig pligtforsømmelse, men ikke grund til opsigelse uden forudgående advarsel
Arbejdsretten i Gießen fastslog, at ophængning af flaget i denne sammenhæng udgør en alvorlig overtrædelse af de accessoriske forpligtelser i ansættelseskontrakten. Ansatte i den offentlige sektor, især dem, der træffer afgørelse om asylansøgninger, er forpligtet til at overholde statens krav om neutralitet. Netop for mennesker, der forfølges på grund af deres seksuelle identitet eller orientering, sender et sådant flag i den ansvarlige beslutningstagers kontor et foruroligende signal.
Alligevel fastslog retten, at opsigelsen ikke var socialt begrundet. Delstaten Hessen havde opsagt medarbejderen med almindelig opsigelsesfrist pr. 30. september 2025 uden forudgående advarsel. Det var netop dette, der gjorde, at opsigelsen blev underkendt.
Proportionalitet som et centralt vurderingskriterium
Ifølge fast retspraksis fra Forbundsarbejdsretten forudsætter en afskedigelse på grund af adfærd, at der foreligger en negativ fremtidsprognose, dvs. at det kan forventes, at medarbejderen vil gentage sin forseelse. Dette var ikke tilfældet her. Den pågældende havde straks fjernet flaget ved første opfordring, udtrykkeligt taget afstand fra højreekstremistiske og queerfjendske holdninger og på eget initiativ tilmeldt sig et kursus i antidiskrimination. At dette skridt muligvis også skyldtes frygt for at miste sit job, talte efter rettens opfattelse netop imod, at der var risiko for gentagelse.
En advarsel ville have været tilstrækkelig og påkrævet som et mildere middel. Man kan kun undlade at udstede en advarsel, hvis der fra starten ikke kan forventes nogen adfærdsændring, eller hvis pligtforsømmelsen er så alvorlig, at det åbenbart er urimeligt at forvente, at arbejdsgiveren fortsætter ansættelsesforholdet. Retten afviste begge disse forhold.
De overordnedes adfærd gjorde afskedigelsen endnu mere belastende
Et andet aspekt af dommen er særligt oplysende: Myndigheden havde i flere uger ikke reageret på, at flaget var blevet hængt op. Den direkte teamleder talte ganske vist med medarbejderen, men opfordrede ham ikke udtrykkeligt til at tage flaget ned. Heller ikke den underrettede afdelingsleder foretog sig i første omgang noget. Først en anden leder sørgede for, at flaget blev fjernet. Medarbejderens fritstilling fandt til sidst sted samtidig med opsigelsen, altså mere end seks uger efter selve hændelsen.
Retten anså denne tøvende fremgangsmåde for at være i modstrid med den senere påstand om, at tillidsforholdet var uopretteligt ødelagt. Den, der i ugevis forbliver passiv over for en angiveligt uacceptabel pligtforsømmelse, kan ikke samtidig påberåbe sig, at det er urimeligt at fortsætte ansættelsen.
Hvad betyder dommen for arbejdsgiverne?
Dommen viser, at selv alvorlige overtrædelser af neutralitetsforpligtelserne ikke automatisk berettiger en øjeblikkelig opsigelse. Arbejdsgivere, herunder også offentlige myndigheder, skal overholde proportionalitetsprincippet og som regel først udstede en advarsel. Derudover gælder det, at en arbejdsgiver, der i første omgang reagerer tøvende på en forseelse, dermed sætter sin egen begrundelse for opsigelsen på spil.
Arbejdsgivere og de berørte arbejdstagere bør i det konkrete tilfælde søge rådgivning om arbejdsret.
Arbejdsretten i Gießen, dom af 22. april 2026, sag nr. 6 Ca 220/25
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.