Tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er undtagelsen, ikke reglen, i tysk arbejdsret. Loven om deltids- og tidsbegrænsede ansættelser (TzBfG) fastlægger, under hvilke betingelser et ansættelsesforhold må være tidsbegrænset. I øjeblikket planlægger den tyske regering en markant lempelse af disse regler.
Hvad regeringen har planlagt
Ifølge de aktuelle reformplaner skal en tidsbegrænset ansættelse uden saglig begrundelse fremover kunne vare op til 48 måneder og forlænges op til seks gange. Hidtil har den maksimale varighed været 24 måneder med tre forlængelser. De lempede regler skal gælde for nyansættelser indtil udgangen af 2030. Derudover er det planen at afskaffe kravet om skriftlighed for tidsbegrænsede ansættelseskontrakter pr. 1. januar 2027. Det skal også blive muligt at blive genansat hos samme arbejdsgiver. Vigtigt: Dette er indtil videre politiske udmeldinger, ikke vedtagne love. Det står endnu ikke fast, hvornår og i hvilken form ændringerne træder i kraft.
Oversigt over den aktuelle retssituation
Hvis man i dag ønsker at indgå en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, skal man nøje overholde de gældende regler. En ugyldig tidsbegrænsning medfører automatisk et tidsubegrænset ansættelsesforhold. Det kan have betydelige konsekvenser for arbejdsgiveren.
Tidsbegrænset ansættelse med objektiv begrundelse
Det er normalt, at en ansættelse er tidsbegrænset af objektive årsager. Gyldige årsager er for eksempel prøveansættelse af nye medarbejdere, vikariat for syge kolleger eller et midlertidigt øget arbejdsbehov. Den lovmæssige liste i § 14, stk. 1, i TzBfGDette er ikke en udtømmende oversigt, men giver et godt overblik.
Tidsbegrænset ansættelse uden objektivt grundlag
Selv uden objektiv begrundelse er en tidsbegrænset ansættelse mulig, dog kun under strenge betingelser. Kontrakten må højst løbe i to år og kan forlænges højst tre gange inden for denne periode. For nyoprettede virksomheder gælder der i de første fire år efter oprettelsen mere lempelige frister på op til fire år. For arbejdstagere på 52 år eller derover, der forudgående har været arbejdsløse eller deltaget i et støtteforløb i mindst fire måneder, er det endda muligt med en tidsbegrænset ansættelse på op til fem år uden konkret begrundelse.
Forbuddet mod forudgående beskæftigelse
En tidsbegrænset ansættelse uden objektivt grundlag er som udgangspunkt kun tilladt ved egentlige nyansættelser. Har arbejdstageren tidligere været ansat hos samme arbejdsgiver, er en ny tidsbegrænset ansættelse uden objektivt grundlag som regel ikke tilladt. Forbundsforfatningsdomstolen præciserede i 2018, at dette forbud skal fortolkes strengt (BVerfG, afgørelse af 6. juni 2018).
Siden da har Forbundsarbejdsretten (BAG) kun tilladt undtagelser, hvis den tidligere ansættelse ligger meget langt tilbage i tiden, var af meget kort varighed eller af en helt anden artvar. Et tidligere ansættelsesforhold, der lå otte år tilbage, var ikke tilstrækkeligt til at udgøre en undtagelse for BAG. Først ved en tidsmæssig afstand på 22 år anerkendte retten en undtagelse.
Siden 1. januar 2026 gælder der en særregel for alderspensionister: Under visse forudsætninger kan de også ansættes på en tidsbegrænset kontrakt uden begrundelse hos en tidligere arbejdsgiver, forudsat at den samlede varighed ikke overstiger otte år, og at der ikke er mere end tolv tidsbegrænsede kontrakter.
Skriftlig form er foreløbig stadig obligatorisk
I øjeblikket skal en aftale om tidsbegrænset ansættelse indgås skriftligt, inden medarbejderen påbegynder arbejdet. En kvalificeret elektronisk signatur er tilladt. Den, der undlader dette trin, risikerer, at tidsbegrænsningen bliver ugyldig. Arbejdsgivere bør ikke undervurdere dette formelle krav.
I lyset af de planlagte lovændringer og den til tider uoverskuelige retspraksis anbefales det at søge rådgivning om arbejdsret i konkrete tilfælde, når man udformer tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.