Det skattemæssige grundfradrag fastlægger, indtil hvilket indkomstniveau der ikke skal betales indkomstskat. I 2023 lå det på 10.908 euro. Et ægtepar fra Münster-skatterettens jurisdiktion anså dette beløb for at være for lavt og anlagde sag for at tvinge en forhøjelse igennem. Retten afviste imidlertid sagsanlægget.
Hvad ægteparret havde klaget over
Sagsøgerne argumenterede for, at det grundlæggende fradrag på 10.908 euro ikke længere fuldt ud dækker det skattemæssige eksistensminimum. Som begrundelse henviste de til borgerydelsen: Fradraget skal være mindst lige så stort som borgerydelsen plus de boligudgifter, der anerkendes i den forbindelse. Konkret anmodede de om en forhøjelse på 500 euro pr. person. Desuden krævede de, at tv- og radioafgiften på 220 euro om året ligeledes anerkendes som en del af eksistensminimummet og fritages for skat.
Det kompetente skattekontor havde oprindeligt afvist klagen som uantagelig, fordi skattebeslutningen i denne sag alligevel allerede var underlagt forbeholdet om en endelig forfatningsretlig afklaring. Skatteretten tillod ikke desto mindre klagen, da det i sidste ende kun er Forbundsforfatningsdomstolen, der træffer endelig afgørelse i forfatningsspørgsmål, og klagerne har en berettiget interesse i retslig beskyttelse.
Som skatteretten i Münster fastslog
Skatteretten i Münster fandt ikke tilstrækkelige holdepunkter for, at grundfradraget skulle være forfatningsstridigt. Fradraget på 10.908 euro for 2023 er baseret på den tyske regerings 14. rapport om eksistensminimum. Denne rapport består af tre komponenter:
- Behov for støtte: 6.024 euro
- Udgifter til indkvartering: 3.828 euro
- Varmeudgifter: 1.056 euro
Ifølge retten er den metode, der er anvendt til at beregne disse beløb, gennemsigtig og kan ikke kritiseres. Heller ikke den anvendte forrentningssats udgør en forfatningsstridig forskelsbehandling.
Hvad angår argumentet om radio- og tv-afgiften, præciserede retten, at socialretten og skatteretten tjener forskellige formål. Socialretten tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov, mens skatteretten derimod bygger på princippet om alle skatteyderes betalingsevne. En nøjagtig tilpasning af de to systemer er derfor ikke påkrævet i skatteretten. Visse typiseringer, dvs. generelle antagelser uden en nøjagtig vurdering af det enkelte tilfælde, er forfatningsmæssigt tilladte.
Hvad der sker nu
Skatteretten har godkendt anken til Forbundsskatteretten (BFH). Der verserer allerede flere sager om det samme spørgsmål under sagsnumrene III R 26/24, III R 41/25 og III R 42/25. Et endeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt grundfradraget i 2023 var forfatningsmæssigt, kan i sidste ende kun gives af Forbundsforfatningsdomstolen.
Hvis man ønsker at gøre en lignende indsigelse mod sin egen skattebesked for 2023, bør man være opmærksom på, at mange besked i denne sag allerede er udstedt foreløbigt. Det betyder, at skattemyndighederne udtrykkeligt har ladet spørgsmålet stå åbent og afventer en afgørelse fra højesteret. I tvivlstilfælde anbefales det at søge råd hos en skatterådgiver eller advokat for at få vurderet sin egen situation.
FG Münster, dom af 16. juni 2026, sagsnummer 2 K 2077/25 E
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.