Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Pensionsreformen 2027: Hvad arbejdsgivere skal vide nu om minijobs, deltid i alderdommen og lignende

Pen­si­ons­re­for­men 2027: Der er store ændrin­ger på vej for mini­jobs, del­tids­ar­bej­de for æld­re og midi­jobs. Hvad arbejds­gi­ve­re bør under­sø­ge nu. 
Pensionsreformen 2027: Hvad arbejdsgivere skal vide nu om minijobs, deltid i alderdommen og lignende

Pensionsreformen 2027: Hvad arbejdsgivere skal vide nu om minijobs, deltid i alderdommen og lignende

Den plan­lag­te pen­si­ons­re­form, der skal træ­de i kraft i begyn­dels­en af 2027, bli­ver i den offent­li­ge debat oftest redu­ce­ret til pen­si­ons­ni­veau og bid­rags­satser. For arbejds­gi­ver­ne lig­ger de egent­lig spæn­den­de spørgs­mål imid­lert­id et andet sted: i per­so­nal­e­plan­lægn­in­gen, i løn­be­regn­in­gen og i hånd­te­rin­gen af æld­re medar­bej­de­re. Anbe­fa­lin­ger­ne fra Pen­si­ons­sik­rings­kom­mis­sio­nen vedrø­rer fire områ­der, der har direk­te betyd­ning for man­ge virksomheder.

Deltidsarbejde for ældre: Blokmodellen trues af afskaffelse

Den såkald­te »blok­mo­del« er i praks­is den mest populæ­re form for alders­de­let­id. Medar­bej­der­ne arbej­der først vide­re på fuld tid og bli­ver deref­ter fulds­tæn­digt fri­ta­get for arbej­de i den anden halv­del af den aftal­te peri­ode. Det­te mulig­gør en plan­lagt og tid­lig til­b­a­ge­træ­k­ning fra arbejdslivet.

Det er netop det, Kom­mis­sio­nen ikke læn­ge­re vil til­la­de fre­mo­ver. Den anbe­fa­ler, at blok­mo­del­len afs­kaf­fes, og at der fre­mo­ver kun til­lades en kon­tin­uer­lig, jævn neds­kæring af arbejdsti­den. Deru­do­ver skal alders­græn­sen for at gå på del­tid i for­bin­del­se med pen­sio­ne­ring hæves fra 55 til 58 år. For virksom­he­der­ne vil det bety­de, at vel­af­prø­ve­de reds­ka­ber til viden­over­før­sel og gene­ra­ti­ons­skif­te fors­vin­der. Der skal udvi­k­les nye kon­cep­ter for alders­ven­ligt arbej­de og flek­si­ble deltidsløsninger.

Minijobs: Planer om at afskaffe den særlige status

Mini­jobs har hid­til været for­bun­det med bety­de­li­ge for­de­le med hen­syn til skat og social­for­sik­ring. Kom­mis­sio­nen anbe­fa­ler, at den­ne sær­sta­tus i vid udstræ­k­ning afs­kaf­fes, og at mini­jobs fuldt ud ind­d­ra­ges i den lovp­lig­ti­ge pen­si­ons­for­sik­ring. Der skal kun være und­ta­gel­ser for skoleelever.

For bran­cher med en høj andel af mini­job, såsom detail­han­del, restau­ra­ti­ons­bran­chen eller logis­tik, ville det med­fø­re en bety­de­lig omkost­nings­s­tig­ning. Arbejds­gi­ver­bid­ra­ge­ne ville sti­ge, og den admi­nis­tra­ti­ve enkel­hed ville fors­vin­de. Man­ge virksom­he­der bru­ger mål­ret­tet mini­jobs til at udli­gne uds­ving i per­so­nal­ebe­ho­vet. De, der er stærkt afhæn­gi­ge af det­te, bør nu under­sø­ge, hvil­ke ansæt­tel­ses­for­hold der vil bli­ve berørt, og hvor­dan alter­na­ti­ver­ne kun­ne se ud.

Midijobs: Også overgangsordningen skal afskaffes

Sidelø­ben­de med refor­men af mini­job anbe­fa­ler Kom­mis­sio­nen, at den såkald­te over­gangs­ord­ning for midi­job afs­kaf­fes. Ansat­te i det­te indkomst­in­ter­val har hid­til betalt ned­sat­te social­sik­rings­bid­rag, mens arbejds­gi­ver­ne har afholdt den ful­de andel. Kom­mis­sio­nen anser den­ne ord­ning for at være lidt målrettet.

En afs­kaf­fel­se ville bety­de, at man­ge løn­be­reg­nings­sys­temer skul­le til­pas­ses, da dis­se er skræd­der­sy­et til de eksis­ter­en­de sær­ord­nin­ger. Stra­te­gisk set ville fokus der­med flyt­te sig væk fra social­sik­rings­ret­li­ge ord­nin­ger og over mod klas­sis­ke deltidsmodeller.

Pension uden fradrag efter 45 år afskaffes

Den, der kan frem­vi­se 45 bid­rags­år, kan i øje­b­lik­ket gå på pen­si­on uden frad­rag, sel­vom ved­kom­men­de end­nu ikke har nået den lov­be­stem­te pen­si­ons­al­der. Kom­mis­sio­nen øns­ker at afs­kaf­fe den­ne auto­ma­tis­ke ret.

For virksom­he­der­ne bety­der det, at per­so­nal­e­plan­lægn­in­gen bli­ver mind­re påli­de­lig. Erfar­ne medar­bej­de­re, hvis pen­sio­ne­ring hid­til har været let at forud­si­ge, kan bli­ve læn­ge­re i virksom­he­den eller til­pas­se deres fra­træ­del­se indi­vi­du­elt. Det­te gæl­der både for efter­føl­ger­stra­te­gier og plan­lægn­in­gen af faglært arbejds­kraft. For fysisk kræ­ven­de erhverv skal und­ta­gel­ses­be­stem­mel­ser sik­re den socia­le balance.

Hvad virksomhederne konkret bør undersøge nu

Refor­men er end­nu ikke ved­ta­get poli­tisk, men ret­nin­gen er klar. Arbejds­gi­ver­ne bør udnyt­te den nuvæ­ren­de fase til at gen­nem­reg­ne for­skel­li­ge sce­na­ri­er. Her er nog­le rele­van­te spørgsmål:

  • Hvor man­ge ansat­te er bes­kæf­ti­get i mini­job- eller midijob-ansættelsesforhold?
  • Hvil­ke afta­ler om del­tids­ar­bej­de for æld­re medar­bej­de­re er base­ret på blokmodellen?
  • Hvor kan man aller­e­de i dag se, at æld­re medar­bej­de­re er udsat for sund­heds­mæs­si­ge belastninger?
  • Hvil­ke arve­ord­nin­ger er knyt­tet til en plan­lagt pensionsdato?

Hvis man hand­ler nu, kan man selv for­me til­pas­nin­ger­ne i stedet for at skul­le gen­nem­fø­re dem sene­re under tids­pres. Ved kon­kre­te spørgs­mål om refor­mens indpla­ce­ring i arbejds- og social­ret­ten anbe­fa­les det at søge juri­disk råd­giv­ning i god tid.

Den­ne arti­kel er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig