Den planlagte pensionsreform, der skal træde i kraft i begyndelsen af 2027, bliver i den offentlige debat oftest reduceret til pensionsniveau og bidragssatser. For arbejdsgiverne ligger de egentlig spændende spørgsmål imidlertid et andet sted: i personaleplanlægningen, i lønberegningen og i håndteringen af ældre medarbejdere. Anbefalingerne fra Pensionssikringskommissionen vedrører fire områder, der har direkte betydning for mange virksomheder.
Deltidsarbejde for ældre: Blokmodellen trues af afskaffelse
Den såkaldte »blokmodel« er i praksis den mest populære form for aldersdeletid. Medarbejderne arbejder først videre på fuld tid og bliver derefter fuldstændigt fritaget for arbejde i den anden halvdel af den aftalte periode. Dette muliggør en planlagt og tidlig tilbagetrækning fra arbejdslivet.
Det er netop det, Kommissionen ikke længere vil tillade fremover. Den anbefaler, at blokmodellen afskaffes, og at der fremover kun tillades en kontinuerlig, jævn nedskæring af arbejdstiden. Derudover skal aldersgrænsen for at gå på deltid i forbindelse med pensionering hæves fra 55 til 58 år. For virksomhederne vil det betyde, at velafprøvede redskaber til videnoverførsel og generationsskifte forsvinder. Der skal udvikles nye koncepter for aldersvenligt arbejde og fleksible deltidsløsninger.
Minijobs: Planer om at afskaffe den særlige status
Minijobs har hidtil været forbundet med betydelige fordele med hensyn til skat og socialforsikring. Kommissionen anbefaler, at denne særstatus i vid udstrækning afskaffes, og at minijobs fuldt ud inddrages i den lovpligtige pensionsforsikring. Der skal kun være undtagelser for skoleelever.
For brancher med en høj andel af minijob, såsom detailhandel, restaurationsbranchen eller logistik, ville det medføre en betydelig omkostningsstigning. Arbejdsgiverbidragene ville stige, og den administrative enkelhed ville forsvinde. Mange virksomheder bruger målrettet minijobs til at udligne udsving i personalebehovet. De, der er stærkt afhængige af dette, bør nu undersøge, hvilke ansættelsesforhold der vil blive berørt, og hvordan alternativerne kunne se ud.
Midijobs: Også overgangsordningen skal afskaffes
Sideløbende med reformen af minijob anbefaler Kommissionen, at den såkaldte overgangsordning for midijob afskaffes. Ansatte i dette indkomstinterval har hidtil betalt nedsatte socialsikringsbidrag, mens arbejdsgiverne har afholdt den fulde andel. Kommissionen anser denne ordning for at være lidt målrettet.
En afskaffelse ville betyde, at mange lønberegningssystemer skulle tilpasses, da disse er skræddersyet til de eksisterende særordninger. Strategisk set ville fokus dermed flytte sig væk fra socialsikringsretlige ordninger og over mod klassiske deltidsmodeller.
Pension uden fradrag efter 45 år afskaffes
Den, der kan fremvise 45 bidragsår, kan i øjeblikket gå på pension uden fradrag, selvom vedkommende endnu ikke har nået den lovbestemte pensionsalder. Kommissionen ønsker at afskaffe denne automatiske ret.
For virksomhederne betyder det, at personaleplanlægningen bliver mindre pålidelig. Erfarne medarbejdere, hvis pensionering hidtil har været let at forudsige, kan blive længere i virksomheden eller tilpasse deres fratrædelse individuelt. Dette gælder både for efterfølgerstrategier og planlægningen af faglært arbejdskraft. For fysisk krævende erhverv skal undtagelsesbestemmelser sikre den sociale balance.
Hvad virksomhederne konkret bør undersøge nu
Reformen er endnu ikke vedtaget politisk, men retningen er klar. Arbejdsgiverne bør udnytte den nuværende fase til at gennemregne forskellige scenarier. Her er nogle relevante spørgsmål:
- Hvor mange ansatte er beskæftiget i minijob- eller midijob-ansættelsesforhold?
- Hvilke aftaler om deltidsarbejde for ældre medarbejdere er baseret på blokmodellen?
- Hvor kan man allerede i dag se, at ældre medarbejdere er udsat for sundhedsmæssige belastninger?
- Hvilke arveordninger er knyttet til en planlagt pensionsdato?
Hvis man handler nu, kan man selv forme tilpasningerne i stedet for at skulle gennemføre dem senere under tidspres. Ved konkrete spørgsmål om reformens indplacering i arbejds- og socialretten anbefales det at søge juridisk rådgivning i god tid.
Kilde: Haufe: Personale
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.