Mange arbejdsgivere benytter sig af såkaldte lønoptimeringsmodeller for at give deres medarbejdere en højere nettoløn ud af bruttolønnen. Ideen bag er enkel: I stedet for skattepligtig kontantløn udbetaler arbejdsgiveren bestemte ydelser, der enten er skattefrie eller kun beskattes med et fast beløb. Det sparer penge for begge parter. Men for at skattemyndighederne skal godkende disse ordninger, skal der være opfyldt klare betingelser.
Added-value-kriteriet som den største hindring
Kernen i problemet ligger i det såkaldte additionalitetskriterium. Mange skattefritagelser og regler om faste beløb finder kun anvendelse, hvis arbejdsgiveren yder en ydelse ud over den løn, der i forvejen skyldesleverer. En simpel omregning af en allerede aftalt løn er ikke tilstrækkelig.
Siden 2020 er »tillægsbegrebet« lovmæssigt defineret i § 8, stk. 4, i EStG. En ydelse betragtes ifølge denne bestemmelse kun som en tillægsydelse, hvis den ikke modregnes i lønkravet, hvis lønnen ikke er blevet nedsat til fordel for ydelse, hvis den ikke ydes i stedet for en allerede aftalt lønforhøjelse, og hvis lønnen ikke stiger, hvis ydelse bortfalder. Disse fire betingelser skal være opfyldt kumulativt.
Hvilke ydelser er berørt
Kriteriet om tillægsvurdering gælder blandt andet for følgende lønkomponenter:
- Skattefrie jobbilletter i henhold til § 3, nr. 15, i EStG
- Børnehavetilskud til børn, der ikke er skolepligtige, i henhold til § 3, nr. 33, i EStG
- Tilskud til sundhedsforebyggelse i henhold til § 3, nr. 34, i EStG
- Skattefri udlån af cykler i henhold til § 3, nr. 37, i EStG
- Faste skattefradrag for transportudgifter i forbindelse med pendling til arbejde i henhold til § 40, stk. 2, 2. punktum, i EStG
- Overdragelse af computere og IT-tilbehør i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, i EStG
- Den månedlige fradragsgrænse på 50 euro for naturalydelser i henhold til § 8, stk. 2, 11. punktum, i EStG
- Arbejdsgiverbidraget til den virksomhedsbaserede pensionsordning i henhold til § 100 i den tyske indkomstskattelov (EStG)
Ændringsaftaler er problematiske
Den, der ændrer ansættelseskontrakten for at erstatte den hidtidige kontante løn med skattefrie naturalydelser, kommer hurtigt i vanskeligheder. For i en ændringsaftale omdannes den løn, der i henhold til arbejdsretten alligevel skal udbetales, blot. Kriteriet om, at ydelsen skal være et supplement, er dermed ikke opfyldt. Forbundsfinansdomstolen havde før lovændringen vurderet dette anderledes, men siden 2020 gælder den strengere lovbestemmelse. For endnu uafklarede sager fra 2019 og tidligere anvender det tyske finansministerium fortsat den tidligere, mere arbejdstagervenlige retspraksis (brev fra det tyske finansministerium af 5. januar 2022, sagsnr. IV C 5 – S 2334/19/10017 :004).
Lempelse ved frivillige ekstraudbetalinger
En vigtig undtagelse vedrører arbejdsgiverens frivillige ydelser. Forbundsfinansdomstolen har i en nylig dom af 21. januar 2026 (sagsnr. VI R 25/24) præciseret: Frivillige ekstraudbetalinger indgår ikke i den løn, der i forvejen skal udbetales. Det er derfor uden betydning, hvis arbejdsgiveren modregner en frivillig ydelse i en anden frivillig ydelse eller tildeler den et andet formål. Dette giver et handlingsrum, som arbejdsgivere bør være opmærksomme på.
Hvad det betyder for arbejdsgivere og ansatte
Lønoptimering kan være et nyttigt redskab til at fastholde medarbejdere og øge lønnen uden at øge lønomkostningerne. De skattemæssige krav er imidlertid komplekse og fejlbehæftede. Hvis man går videre uden en omhyggelig gennemgang, risikerer man, at skattemyndighederne i forbindelse med en skatterevision afviser skattefritagelsen eller den faste beskatning. Det anbefales under alle omstændigheder at søge skatterådgivning.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.