Den, der opsiger en medarbejder eller indkalder vedkommende til en virksomhedsintegrationssamtale, skal i tilfælde af tvist bevise, at brevet rent faktisk er modtaget. Det lyder banalt, men har i praksis betydelige konsekvenser. En nylig dom fra Forbundsarbejdsretten viser, hvor følsomt valget af leveringsmåde kan være.
Hvad var der sket?
En medarbejder havde været ansat siden 2015 og havde i de foregående år gentagne gange været sygemeldt i længere perioder. Virksomheden indkaldte ham flere gange til den arbejdspladsbaserede reintegrationsindsats (BEM), en proces, der skal hjælpe arbejdsgivere med i samarbejde med den syge medarbejder at finde veje tilbage til arbejdet. Medarbejderen accepterede en invitation fra august 2022. En senere invitation fra oktober 2023 forblev ubesvaret. I december 2023 udtalte arbejdsgiveren endelig en sygdomsbetinget opsigelse.
Medarbejderen protesterede og benægtede, at han overhovedet havde modtaget invitationen til BEM-mødet fra oktober 2023. Dermed opstod der et centralt spørgsmål: Kan arbejdsgiveren bevise, at invitationen er blevet modtaget?
Anvendelsen af scannet indkastbrev som bevismateriale mislykkedes
Arbejdsgiveren havde sendt brevet som et såkaldt »Scan-Einwurfeinschreiben« via Deutsche Post. Ved denne fremgangsmåde scanner postbudet forsendelsens stregkode ved postkassen, underskriver digitalt på sin enhed og lægger først derefter brevet i postkassen. Oplysningerne overføres automatisk til sporingssystemet.
Den føderale arbejdsret anså ikke dette for at være tilstrækkeligt umiddelbart bevis for, at brevet faktisk var blevet kastet i postkassen. Begrundelsen: Scanningen beviser kun, at budet stod foran postkassen og betjente apparatet. Om han derefter rent faktisk har lagt brevet i postkassen, kan ikke bevises med tilstrækkelig sikkerhed. Budet kunne være blevet distraheret i mellemtiden. Retten drog udtrykkeligt en sammenligning med den ældre, ikke-digitale procedure, hvor der kun forelå et afleveringsbevis og en forsendelsessporing, og som heller ikke udgjorde et umiddelbart bevis.
Opsigelsen var dermed ugyldig. Uden en dokumenteret eller i det mindste behørigt tilbudt BEM manglede arbejdsgiveren et væsentligt grundlag for, at den sygdomsrelaterede opsigelse var forholdsmæssig. Virksomheden kunne heller ikke fremlægge bevis for, at en BEM alligevel ville have været nyttesløs.
BAG, dom af 7. maj 2026, sag nr. 2 AZR 184/25; forudgående instans: LAG Hamburg, dom af 14. juli 2025, sag nr. 4 SLa 26/24
Hvad betyder det for arbejdsgiverne?
Ifølge § 130, stk. 1, første sætning, i BGB påhviler bevisbyrden for, at et brev er modtaget, afsenderen. Dette gælder både opsigelser, invitationer til BEM-møder, advarsler og andre vigtige dokumenter.
- Et simpelt anbefalet brev, der er blevet scannet, er ikke tilstrækkeligt som bevis.
- Det er mere sikkert at aflevere det personligt mod kvittering eller at få det leveret af et bud, der skriftligt bekræfter, at det er blevet afleveret.
- Deutsche Post har i mellemtiden tilpasset udleveringsproceduren: Budet skal efter afleveringen give en yderligere digital bekræftelse. Det er endnu uvist, om BAG fremover vil anse dette for tilstrækkeligt.
Ved afskedigelser på grund af sygdom bør arbejdsgivere desuden dokumentere, at BEM-forløbet ikke blot blev tilbudt formelt, men også faktisk blev gennemført, eller hvorfor det undtagelsesvis ikke var nødvendigt. Hvis man er i tvivl herom, bør man søge juridisk rådgivning i god tid.
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.