Den, der har afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger i forbindelse med et coronastøtteprogram, risikerer ikke blot, at netop denne støtte skal tilbagebetales. En dom fra forvaltningsretten i Frankfurt am Main af 20. maj 2026 viser, at den konstaterede upålidelighed i et program også kan begrunde tilbagebetaling af ydelser fra andre hjælpepakker. Sagsnummeret er 5 K 2065/25.F.
Hvad var der sket?
Sagsøgeren, der er ejer af en café, havde samlet modtaget omkring 101.000 euro i form af overgangsstøtte III og novemberstøtten. Som dokumentation for hygiejneomkostninger fremlagde han i juni 2021 fakturaer fra en leverandør. Disse fakturaer blev kort tid efter annulleret. Sagsøgeren havde pligt til straks at underrette bevillingsmyndigheden om sådanne ændringer. Det gjorde han ikke. Først da myndigheden to år senere udtrykkeligt spurgte ind til sagen, indrømmede han annulleringen. Han forklarede, at han havde indkøbt varerne hos en anden leverandør, dog uden for støtteperioden.
Myndigheden ophævede overgangsstøtten III på grund af misbrug af mulighederne for at udforme ansøgningen. Der blev udstedt et afslag på novemberstøtten, hvor tilbagebetalingen blev begrundet med, at sagsøgeren ikke var pålidelig i henhold til støttereglerne. Grundlaget herfor var netop de samme forhold, der var fremkommet under sagen om overgangsstøtten III.
Rettens hovedkonklusion
Forvaltningsretten bekræftede denne tilgang. Den betragter ansøgerens personlige pålidelighed som et selvstændigt støttekriterium. Den, der mister sin pålidelighed i et program, kan også blive klassificeret som upålidelig i andre programmer, hvis den tidsmæssige og saglige sammenhæng mellem sagerne berettiger dette. De enkelte coronastøtteprogrammer er ganske vist juridisk adskilte, men i praksis forbundet med hinanden gennem kriteriet om pålidelighed.
Ingen frifindelse som følge af indstillede straffesager
Retten i Hanau havde indstillet efterforskningen vedrørende tilskudssvindel i henhold til § 153, stk. 2, i retsplejeloven, altså på grund af sagens ubetydelige karakter. Forvaltningsretten tillagde denne indstilling ingen frifindende virkning. Myndigheden er inden for forvaltningen af ydelser ikke bundet af strafferetlige principper såsom uskyldsformodningen. En henlæggelse på grund af ubetydelighed er ikke en frifindelse og forhindrer ikke bevillingsmyndigheden i at drage konsekvenser i henhold til tilskudsretten.
Hvad betyder det i praksis?
Denne afgørelse har stor betydning for alle, der stadig befinder sig i afsluttende afregningsproceduren eller modtager forespørgsler fra myndighederne. En fejl i blot ét støtteprogram – for eksempel manglende overholdelse af anmeldelsespligten – kan bringe støtten fra alle programmer i fare.
- Spørgsmål fra bevillingsmyndigheden skal besvares fuldstændigt og sandfærdigt.
- Ændringer i forhold til de oprindelige oplysninger, f.eks. annullerede fakturaer eller et skift af leverandør, skal straks meddeles.
- Den, der først indrømmer ændringer efter at være blevet spurgt om det, risikerer at blive beskyldt for upålidelighed, hvilket får konsekvenser for alle modtagne tilskud.
Retten antyder dog, at den manglende pålidelighed ikke har varig virkning. Efter en såkaldt prøvetid kan det være muligt at deltage i statslige støtteprogrammer igen.
Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om dommen bliver endelig. I forbindelse med igangværende tilbagebetalingssager, der begrundes med manglende troværdighed i henhold til støttereglerne, anbefales det at få foretaget en juridisk vurdering på et tidligt tidspunkt. De berørte beløb kan være betydelige på tværs af flere programmer.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.