Når man modtager midler fra en by eller kommune til at varetage kulturelle opgaver, betragter man undertiden disse betalinger som et skattefrit tilskud. Finansretten i Slesvig-Holsten har nu præciseret, at dette under visse betingelser er forkert. I dommen af 23. april 2026 (sagsnummer 4 K 112/25) fastslog dommerne: Hvis tilskuddet står i direkte sammenhæng med en konkret forpligtelse til at levere en ydelse, er det omfattet af moms.
Sagen: Privat operatør overtager kommunalt kongres- og begivenhedscenter
En by havde udliciteret driften af sit kongres- og begivenhedscenter til en privat virksomhed. Driftsherren indgik en leje- og driftsaftale med byen. Her var det udtrykkeligt fastsat, at virksomheden skulle videreføre byens hidtidige kulturudbud af høj kvalitet på et mindst tilsvarende niveau. For denne forpligtelse modtog operatøren årlige såkaldte kulturtilskud fra byen.
Virksomheden behandlede disse betalinger i sin momsangivelse som et egentligt tilskud, dvs. som en betaling, der udelukkende tjener et generelt støtteformål og derfor ikke er momspligtig. Skattevæsenet var af en anden opfattelse og krævede moms. Retten gav skattemyndighederne medhold.
Et egentligt tilskud eller en skattepligtig indtægt?
Forskellen mellem de to er afgørende. Der er tale om et egentligt tilskud, når der ydes penge uden modydelse, f.eks. til generel støtte af en virksomhed uden en konkret opgave. Der er ikke tale om et egentligt tilskud, hvis modtageren til gengæld leverer en bestemt ydelse, som bidragsyderen ellers selv skulle have leveret, eller som bidragsyderen har en påviselig egeninteresse i.
Det var netop tilfældet her. Retten fastslog, at der var en direkte sammenhæng mellem kommunens betalinger og operatørens ydelser. Kommunen ønskede ikke selv at drive kulturvirksomheden, men overdrog den kontraktmæssigt til en privat partner og forbeholdt sig retten til at kontrollere opfyldelsen af forpligtelserne. I tilfælde af en overtrædelse kunne den endda selv have grebet ind og opkrævet omkostningerne hos operatøren.
Tidsmæssig sammenhæng som yderligere bevis
For retten var det desuden af betydning, at betalingerne tidsmæssigt var direkte knyttet til afholdelsen af arrangementerne. Dette talte klart imod, at der var tale om en rent generel støtte, og for, at der forelå en modydelse i henhold til momslovgivningen. Det var i den forbindelse uden betydning, om operatøren anvendte tilskuddet på egen økonomisk risiko, eller om betalingerne overhovedet dækkede de faktiske omkostninger.
Appel ikke tilladt
Dommen er endelig. Skatteretten har afvist at give tilladelse til appel, da der ikke forelå nogen appelgrund i henhold til § 115, stk. 2, i skatteretsordningen.
Hvad betyder det i praksis?
Virksomheder, der modtager betalinger fra det offentlige og påtager sig bestemte opgaver til gengæld, bør nøje undersøge, hvordan disse midler skal klassificeres i forhold til moms. Det afgørende er altid, om betalingen er en godtgørelse for en konkret modydelse, eller om den udgør en reel, ubetinget støtte. Grænsen er flydende, som denne sag viser. I tvivlstilfælde anbefales det at søge faglig skatterådgivning, inden betalingerne klassificeres i momsangivelsen.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.