Hække, grene og træer ved grundgrænsen: Hvad naboreglerne egentlig tillader

Der er næs­ten intet emne, der så sik­kert ska­ber uenig­hed i nabos­ka­ber som træer, hæk­ke og udhæn­gen­de gre­ne. Den, der blot gri­ber til hæk­ke­klip­pe­ren uden at ken­de de juri­dis­ke reg­ler, risi­ke­rer at få pro­blemer. Her føl­ger et over­blik over de vig­tigs­te reg­ler og aktu­el­le domstolsafgørelser.

Sæsonbestemte begrænsninger i henhold til naturbeskyttelsesloven

Først en vig­tig grund­re­gel: Fra den 1. marts til den 30. sep­tem­ber er det som udgangs­punkt for­budt at bes­kæ­re kraft­igt eller fjer­ne hæk­ke, leven­de hegn, bus­ke og and­re træer og bus­ke. Den tyske natur­bes­kyt­tel­ses­lov bes­kyt­ter i den­ne peri­ode yng­len­de fug­le og and­re dyr. Den, der over­træ­der den­ne regel, kan bli­ve pålagt en bety­de­lig bøde. Fra okto­ber er det igen til­ladt at fore­ta­ge mere omfat­ten­de indgreb, forud­sat at de øvri­ge lov­mæs­si­ge beting­el­ser er opfyldt.

Høj hæk – ingen ret til beskæring?

Over­ras­ken­de, men juri­disk set klart: I man­ge dels­tater må en hæk vok­se så højt, som den vil, så læn­ge den fores­krev­ne afstand til nabo­græn­sen over­hol­des. Appel­ret­ten i Frank­furt am Main afsag­de i juli 2026 en dom i en tvist om en syv meter høj bam­bus­hæk, hvor den fast­slog, at nabo­en i Hes­sen ikke har ret til at kræ­ve, at hæk­ken bes­kæ­res. Ret­ten præcis­e­re­de desu­den, at bam­bus i juri­disk forstand betrag­tes som en hæk (Ober­lan­des­ge­richt Frank­furt am Main, dom af 1. juli 2026, sag nr. 17 U 132/22).

Hvor måles højden?

Hvis en plan­te står på en grund, der lig­ger høje­re end nabo­grun­den, ops­tår spørgs­må­let om, fra hvil­ket niveau den til­ladte høj­de skal måles. For­bunds­dom­s­to­len har truf­fet føl­gen­de afgø­rel­se herom: Det afgø­ren­de er som udgangs­punkt det punkt, hvor plan­ten kom­mer op af jor­den. Niveau­et på den lave­re belig­gen­de nabo­grund spil­ler kun en rol­le i und­ta­gel­se­stil­fæl­de (BGH, dom af 27. juni 2025, sag nr. V ZR 180/24).

Man må finde sig i skyggen fra træerne

Den tyske civil­l­ov­bog inde­hol­der ingen gene­rel­le reg­ler om afstan­de til skel for træer og bus­ke; sådan­ne bestem­mel­ser fin­des i de enkel­te dels­tat­ers lov­giv­ning om naboskabs­ret. Bre­men, Ham­borg og Meck­len­burg-Vor­pom­mern har ingen egne reg­ler på det­te områ­de. Grund­læg­gen­de gæl­der det, at den, der må tåle skyg­ge fra nabo­ens træer, ikke har noget lov­mæs­sigt krav på bes­kæring eller fæld­ning, såfremt de i del­stats­lov­giv­nin­gen fast­sat­te afstan­de til nabo­græn­sen over­hol­des. For­bunds­dom­s­to­len (BGH) har fle­re gan­ge bekræf­tet den­ne lin­je (BGH, dom af 20. sep­tem­ber 2019, sag nr. V ZR 218/18; BGH, dom af 10. juli 2015, sag nr. V ZR 229/14).

Udstikkende grene: Selvhjælp kun efter fastsættelse af en frist

Hvis der hæn­ger gre­ne ind på ens egen grund, må man ikke bare skæ­re dem af. Først skal nabo­en opford­res til selv at bes­kæ­re træet, og der skal fast­sæt­tes en rime­lig frist her­til. Hvis nabo­en ikke reage­rer, til­la­der § 910 i den tyske civil­l­ov­bog, at man selv bes­kæ­rer gre­ne­ne, og det gæl­der også, sel­vom træet der­ved risi­ke­rer at dø (BGH, dom af 11. juni 2021, sag nr. V ZR 234/19). Omvendt kan en ufag­mæs­sig bes­kæring bli­ve dyr: En lands­ret til­kend­te en ejer 750 euro i erstat­ning, for­di hans pryd­kir­se­bær var ble­vet bes­ka­di­get (LG Coburg, dom af 9. juni 2006, sag nr. 33 S 26/06).

Forældelse og pligt til at sikre trafiksikkerheden

Hvis man ven­ter for læn­ge, risi­ke­rer man at mis­te sin ret: For­bunds­dom­s­to­len (BGH) har fast­slået, at ret­ten til at få bes­kå­ret udhæn­gen­de gre­ne er under­lagt den almin­de­li­ge foræl­del­ses­frist på tre år (BGH, dom af 22. febru­ar 2019, sag nr. V ZR 136/18). Uaf­hæn­gigt af nabostri­dig­he­der skal grun­de­je­re regel­mæs­sigt kon­trol­lere deres træers sta­bi­li­tet og sund­hedstil­stand. Den, der over­træ­der den­ne pligt til at sik­re tra­fik­sik­ker­he­den, og hvis et træ der­ved forår­sa­ger en ska­de, hæf­ter for den­ne. Ved storm­ska­der er der dog kun tale om erstat­nings­ans­var, hvis det kan bevi­ses, at ple­jen er ble­vet forsømt.

Da nab­o­reg­ler­ne i høj grad afhæn­ger af de respek­ti­ve del­statslove, anbe­fa­les det ved kon­kre­te tvis­ter at søge juri­disk råd­giv­ning for at afkla­re de reg­ler, der gæl­der i det enkel­te tilfælde.