Aktieselskaber er for længst ikke længere forbeholdt børsnoterede koncerner. Især i familievirksomheder vælges selskabsformen AG bevidst. I den forbindelse dukker der gang på gang et praktisk spørgsmål op: overdragelsen af aktier, der slet ikke findes i form af et aktiebevis. Det, der umiddelbart lyder abstrakt, indebærer konkrete juridiske faldgruber.
Hvad er ikke-certificerede aktier?
Traditionelt repræsenterer en aktie medlemskabsretten i form af et fysisk certifikat. Siden 1966 har aktieselskaber imidlertid kunnet fastsætte i deres vedtægter, at der ikke udstedes sådanne certifikater. I praksis er dette normen for ikke-børsnoterede selskaber. Omkostningsbesparelsen er indlysende: ingen trykudgifter, ingen opbevaring og ingen besværlig procedure for at erklære aktien ugyldig i tilfælde af tab.
Men uden et certifikat kan aktien heller ikke overdrages ved simpel aflevering. I stedet er det absolut nødvendigt at foretage en overdragelse af medlemskabsretten i henhold til § 398 og § 413 i den civile lovbog.
Bestemthedsprincippet som en afgørende hindring
Overdragelsen er ikke underlagt nogen formkrav og kan derfor i teorien endda ske mundtligt. Det afgørende problem ligger et andet sted: Ejendomsretten kræver, at det klart fremgår, hvilke aktier der skal overdrages. Dette såkaldte bestemmelsesprincip lyder simpelt, men fører i praksis ofte til fejl.
Mangler der tilstrækkelig individualisering, er overdragelsen ugyldig. I værste fald forbliver den hidtidige aktionær juridisk set indehaver, selvom en anden person økonomisk set allerede har overtaget aktierne.
Hvornår er hvilken beskrivelse tilstrækkelig?
Der findes forskellige funktioner til tilpasning:
- Aktienumregiver den største retssikkerhed, men er i modsætning til GmbH ikke lovpligtige for AG’er.
- Aktiernes oprindelse, altså om de stammer fra selskabsstiftelsen eller en kapitalforhøjelse, kan tjene som skelnepunkt.
- Aktietype(f.eks. præferenceaktier), pålydende værdi eller byrder såsom brugsret er yderligere kendetegn.
Hvis alle en aktionærs aktier er fuldstændig identiske og ikke kan skelnes fra hinanden ud fra nogen af de nævnte kendetegn, er det ifølge den fremherskende opfattelse tilstrækkeligt at angive selskabet, afhænderen og antallet af aktier. Dette svarer til praksis vedrørende værdipapiriserede aktier i globaldokumenter eller i samlet depot, hvor antallet ligeledes anses for tilstrækkeligt.
Særlige forhold ved navneaktier og aktier med ejerskabsbegrænsninger
For navneaktier er indførelsen i aktiebogen ikke en forudsætning for, at overdragelsen er gyldig, men den er nødvendig for at kunne gøre rettigheder gældende over for selskabet. Den, der erhverver aktier, bør derfor sørge for, at indførelsen sker hurtigst muligt.
Kravene er endnu strengere for såkaldte navneaktier med overdragelsesbegrænsninger. Her indeholder vedtægterne en bestemmelse om, at selskabet skal give sit samtykke. Uden dette samtykke er overdragelsen ugyldig eller forbliver i det mindste midlertidigt ugyldig, indtil selskabet giver sit samtykke.
Hvad betyder det for familieaktieselskaber?
Især i forbindelse med virksomhedsgenerationsskifte eller gaveoverdragelser inden for familien opdages fejl i kontraktudformningen ofte først år senere, for eksempel i forbindelse med et arvesag eller en tvist mellem selskabsdelere. Den, der overdrager aktier i et familieaktieselskab, bør udfærdige overdragelsesaftalen skriftligt og beskrive aktierne så præcist som muligt. I tvivlstilfælde anbefales det at søge juridisk rådgivning, inden aftalen underskrives.
Kilde: Haufe: Jura
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.