Forældre til myndige børn, der er under uddannelse, modtager som udgangspunkt børnetilskud, indtil barnet fylder 25 år. Men hvornår betragtes et fjernundervisningsforløb overhovedet som en erhvervsuddannelse i skattemæssig forstand? En nylig dom fra skatteretten i Münster giver et klart svar på dette spørgsmål, som har praktisk betydning for mange familier.
Eksemplet: Fotodesign via fjernundervisning
I maj 2025 påbegyndte en ung kvinde et 18-måneders fjernundervisningsforløb til certificeret fotodesigner hos udbyderen ILS. Forløbet var godkendt af det statslige centralkontor for fjernundervisning og omfattede i alt 542 undervisningstimer. Uddannelsesudbyderen angav den gennemsnitlige tidsindsats til 7 timer om ugen. Ud over kreative emner dækkede kurset også juridiske grundbegreber og emner med relation til den praktiske udøvelse af erhvervet.
Kvinden havde ikke gennemført en erhvervsuddannelse og ønskede senere at arbejde som fotograf eller fotodesigner. Ved siden af havde hun et minijob på ca. 9 timer om ugen. Indtil tidspunktet for skænderiet havde hun allerede afsluttet 8 ud af 19 indsendelsesopgaver, for det meste med gode til meget gode resultater.
Familiekassen afviste børnebidraget
Familiekassen afviste at udbetale børnepenge. Begrundelsen var, at 7 timer om ugen var for lidt til, at man kunne tale om en seriøst gennemført erhvervsuddannelse. Desuden stillede myndigheden generelt spørgsmålstegn ved, om kurset overhovedet havde karakter af en uddannelse. Den viden, der formidles, kunne også tjene til fritidsaktiviteter eller en hobby. Derudover havde jobcentret ikke anerkendt eller støttet kurset som en erhvervsforberedende foranstaltning.
Retten anser erhvervsuddannelsen for at være afsluttet
Skatteretten i Münster gav sagsøgeren medhold i sin dom af 6. maj 2026 (sagsnr. 9 K 2730/25 Kg). Retten præciserede: For en erhvervsuddannelse i henhold til indkomstskatteloven (§ 32, stk. 4, sætning 1, nr. 2a EStG) er det ikke afgørende, at uddannelsen har en bestemt minimumsvarighed. Det afgørende er udelukkende, om barnet seriøst og vedvarende forbereder sig på et konkret erhvervsmål.
Den ofte nævnte grænse på 10 timer om ugen, som familiekassen anvendte som målestok, gælder ifølge retten kun for særlige tilfælde såsom sprogkurser eller au pair-ophold. I disse tilfælde skal der skelnes mellem sådanne aktiviteter og ren fritidsudøvelse eller personlig udvikling. Denne grænse kan ikke overføres til et statsgodkendt, struktureret fjernundervisningsforløb med erhvervsspecifikt indhold.
Sagsøgeren dokumenterede, at hun seriøst fulgte uddannelsen, ved at aflevere de indsendte opgaver med et godt resultat. Der var således helt klart ikke tale om en ren pro forma-indskrivning uden egentlig uddannelsesaktivitet. Den manglende bevillingsbeslutning fra jobcentret spillede ingen rolle for den skattemæssige vurdering.
Hvad betyder det for familierne?
Dommen viser, at fjernundervisningsforløb ikke generelt stilles ringere end tilstedeværelsesbaserede uddannelser, når det gælder børnebidrag. Forældre, hvis barn gennemfører et anerkendt fjernundervisningsforløb, bør ikke uden videre acceptere et afslag fra familiekassen. Det afgørende er, om uddannelsen er rettet mod tilegnelse af viden, der kan anvendes i erhvervslivet, og om barnet påviseligt følger den seriøst.
I konkrete tilfælde anbefales det at søge skatterådgivning, især hvis familiekassen kræver børnepenge tilbage med tilbagevirkende kraft eller afviser at anerkende forældreskabet.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.