Hvornår skal virksomheder give deres medarbejdere medbestemmelsesret i bestyrelsen? Det tyske forbundsdomstol (BGH) har besvaret dette spørgsmål i to afgørelser af 23. juni 2026 og derved fastlagt en grænse, der har praktisk betydning. Sagsnumrene er II ZB 11/25 og II ZB 12/25.
Hvad handler loven om tredjedelsandele om?
Loven om tredjedelsrepræsentation (DrittelbG) forpligter aktieselskaber, der som regel har mere end 500 ansatte, til at besætte en tredjedel af pladserne i bestyrelsen med medarbejderrepræsentanter. Det afgørende er altså, om et selskab når denne tærskel på 500 ansatte. Netop det var det, begge sager drejede sig om.
Sagens baggrund: Koncern bestående af flere små selskaber
I centrum stod en koncern med flere datterselskaber. Ingen af de berørte moderselskaber havde hver for sig mere end 500 ansatte. Arbejdsrådene argumenterede for, at selskaberne i fællesskab drev en såkaldt fælles virksomhed, og at alle ansatte i virksomheden derfor skulle lægges sammen. I så fald ville tærskelværdien blive overskredet, og virksomhederne ville være forpligtet til at inddrage medarbejderne i bestyrelsen.
Den tyske forbundsdomstols afgørelse
Forbundsdomstolen fulgte ikke denne argumentation. Det afgørende for tærskelværdien er udelukkende antallet af det pågældende selskabs egne ansatte, ikke den samlede medarbejderstab i en fælles virksomhed. Ifølge Forbundsdomstolen fremgår dette direkte af lovteksten: Udgangspunktet er aktieselskabet selv, ikke virksomheden som sådan.
Hertil kommer et systematisk argument: Loven om virksomhedsrepræsentation indeholder udtrykkeligt en bestemmelse om gensidig tilregning af medarbejdere i en fælles virksomhed i forbindelse med nedsættelsen af en virksomhedsråd. Lovgiveren har bevidst undladt at indføje en tilsvarende bestemmelse i loven om tredjedelsmedbestemmelse. Denne forskelsbehandling viser, at lovgiveren ønskede at anvende en strengere målestok i forbindelse med medbestemmelse i virksomheder.
Heller ikke reglen om koncerntilregning i DrittelbG finder anvendelse her. Den tillader ganske vist, at medarbejdere fra datterselskaber tilregnes moderselskabet under visse forudsætninger, f.eks. i tilfælde af en kontrolaftale. Denne undtagelse er imidlertid snævert formuleret i loven og kan ikke udvides til at omfatte fællesvirksomheder.
Hvad betyder det i praksis?
For koncerner, der driver fælles driftssteder eller fælles virksomheder, har afgørelsen stor betydning. Det er ikke tilstrækkeligt, at flere selskaber i praksis samarbejder eller benytter den samme virksomhed, for at medbestemmelsespligten udløses. Det er altid de enkelte selskabers medarbejderstab, der vurderes.
Hvis man i en koncernkontekst ønsker at få afklaret spørgsmål vedrørende selskabsret, sammensætningen af bestyrelser eller forpligtelsen til medbestemmelse, bør man søge juridisk rådgivning. Især i forbindelse med oprettelsen af et europæisk selskab (SE) og spørgsmålet om aftaler om medarbejderindflydelse kan de valg, man træffer, have betydelige konsekvenser.
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
