Finansministeriet i Schleswig-Holstein har i en kortfattet meddelelse af 24. april 2026 (sagsnr. VI 3510 – S 7107–001) præciseret, under hvilke betingelser udlejning af parkeringspladser mod betaling af offentligretlige juridiske personer er omfattet af moms. Reglen vedrører kommuner, byer og andre offentlige instanser, der forvalter parkeringsarealer.
Hvad handler § 2b i loven om moms om?
Juridiske personer under offentlig ret, f.eks. byer eller kommuner, betragtes som udgangspunkt ikke som erhvervsdrivende i momssammenhæng, så længe de udøver deres suveræne opgaver. § 2b i lov om omsætningsafgift regulerer netop denne afgrænsning: Kun når den offentlige sektor konkurrerer med private udbydere, behandles den i omsætningsafgiftsmæssig henseende som en erhvervsdrivende.
Parkeringspladser på gaden og beboerparkeringstilladelser forbliver skattefrie
Finansministeriet præciserer, at opkrævning af parkeringsafgifter for parkeringsbåse, der er direkte integreret i den offentligt udlagte vejbane, ikke udgør en ydelse, der er omfattet af moms. Disse parkeringsbåse betragtes som en del af den offentlige vej. Det samme gælder udstedelsen af beboerparkeringskort. I begge tilfælde handler kommunen i sin offentlige egenskab og konkurrerer ikke med private parkeringsudbydere.
Forudsætningen er dog, at det opkrævede gebyr er af offentligretlig karakter, dvs. at det f.eks. er baseret på vedtægter eller en gebyrordning. Indgås der i stedet en privatretlig aftale, finder § 2b i den tyske moms lov (UStG) ikke længere anvendelse, og overdragelsen kan være momspligtig.
Selvstændige parkeringsanlæg er omfattet af moms
Det er anderledes med parkeringspladser, der hverken funktionelt eller rumligt udgør en del af vejkroppen. Finansministeriet nævner to afgørende kriterier i denne sammenhæng:
- Parkeringspladsen kan kun nås via en separat indkørsel.
- Der er mulighed for parkering i flere rækker, kombineret med et eget stisystem inden for området.
Sådanne anlæg betragtes som selvstændige parkeringsanlæg. De forbliver i juridisk forstand uden for vejkroppen, selvom de bygningsmæssigt støder direkte op til en køreban. § 2b i den tyske moms lov (UStG) finder ikke anvendelse på disse arealer, hvilket betyder, at overdragelsen i princippet skal vurderes ud fra momslovgivningen, og at der kan påløbe moms.
Hvad betyder det i praksis?
For kommuner og andre offentlige myndigheder, der forvalter parkeringsarealer, er den nøjagtige klassificering af arealet afgørende. Den geografiske og funktionelle tilknytning til vejanlægget afgør, om der er tale om en offentlig myndighedsopgave eller ej. Også kontraktudformningen spiller en rolle: Et vederlag, der er aftalt i henhold til privatretten, kan ændre vurderingen med hensyn til moms, selvom arealet fysisk er en del af vejen.
For private virksomheder, der forvalter parkeringspladser eller benytter dem som lejere, medfører denne kortfattet information ingen direkte ændringer. Indirekte viser den dog, hvor følsom afgrænsningen mellem offentligretlige og privatøkonomiske aktiviteter er i momslovgivningen. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en konkret parkeringssituation udløser moms, bør man søge skatterådgivning.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.