Mange professionelle sportsudøvere modtager ud over deres faste løn også betalinger fra udstyrsleverandører eller sponsorer. En nylig dom fra skatteretten i Düsseldorf af 31. marts 2026 (sagsnr. 10 K 48/25 E, G) viser, at den skattemæssige klassificering af disse betalinger kan have betydelige konsekvenser.
Sagen: En ung Bundesliga-profispiller og en udstyrskontrakt
En professionel fodboldspiller indgik i maj 2019 en kontrakt med en producent af sportsudstyr, der løb i fem år fra august 2019. Kontrakten gav producenten ret til at anvende spillerens navn og billede. Til gengæld forpligtede spilleren sig til at bære producentens produkter og reklamere for mærket.
I kontraktåret 2020/2021 modtog spilleren såkaldte præstationsbonusser på i alt 19.000 euro netto. Disse bonusser var knyttet til konkrete sportslige resultater: 4.000 euro for 15 kampe i U19-ligaen, 5.000 euro for sin første kamp i 1. Bundesliga som mindreårig og 10.000 euro for sit første mål i 1. Bundesliga. Derudover stillede producenten sportsbeklædning til en værdi af ca. 9.023 euro til rådighed.
I sin indkomstskatteangivelse klassificerede spilleren de modtagne præmier som øvrige indtægter i henhold til § 22, nr. 3, i den tyske indkomstskattelov (EStG). Skattevæsenet var af en anden opfattelse og betragtede indtægterne som erhvervsmæssige, hvilket ville have medført yderligere erhvervsskat.
Beslutningen: Ingen erhvervsskat på præmierne
Skatteretten i Düsseldorf gav i det væsentlige spilleren medhold. Det præciserede, at betalinger til en professionel sportsudøver for sportslige præstationer kun skal betragtes som erhvervsmæssige indtægter, hvis sportsudøveren er selvstændig, og hvis hans reklameaktiviteter udgør en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Begge dele var ikke tilfældet i denne sag.
Spilleren var ansat som medarbejder hos en Bundesliga-klub. Udstyrsleverandørens præmier var udelukkende knyttet til de sportslige præstationer, som han leverede som medarbejder i ligakampene. Retten klassificerede derfor præmierne som øvrige indtægter i henhold til § 22, nr. 3, i den tyske indkomstskattelov (EStG), svarende til en udlovning i henhold til § 657 i den tyske borgerlige lovbog (BGB). Der foreligger en udlovning, når en person offentligt eller privat udlover en belønning for en bestemt præstation.
Sportstøj: Arbejdsudstyr, ikke skattepligtig indtægt
Efter rettens opfattelse medførte det gratis udleverede sportstøj heller ikke nogen yderligere skattebyrde. Retten betragtede det som arbejdsudstyr, der blev stillet til rådighed for spilleren med henblik på opfyldelsen af hans kontraktmæssige forpligtelser. Der var således ikke tale om et selvstændigt honorar for reklameydelser. Da spilleren ikke modtog yderligere vederlag for at bære tøjet, manglede den fortjenestehensigt, der er nødvendig for en erhvervsmæssig aktivitet.
Hvad betyder det i praksis?
Dommen er endnu ikke endelig. Skattevæsenet har indgivet en klage over afvisningen til Forbundsskatteretten (sagsnr. X B 40/26). Den endelige afgørelse er således endnu ikke truffet.
For sportsudøvere, kunstnere eller andre personer, der indgår udstyrs- eller sponsoraftaler, er den skattemæssige afgrænsning mellem øvrige indtægter og erhvervsindtægter afgørende. Sidstnævnte udløser desuden erhvervsskat. Den, der indgår sådanne aftaler eller modtager lignende betalinger, bør få den skattemæssige klassificering nøje vurderet i det enkelte tilfælde.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.