Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

EU-Domstolen ophæver BGH-reglen: Fjernvarmekunder kan kræve tilbagebetaling af for meget betalte beløb

EU-Domstolen ophæver BGH-reglen: Fjernvarmekunder kan kræve tilbagebetaling af for meget betalte beløb

Den Europæis­ke Uni­ons Dom­stol (EU-Dom­s­to­len) har erklæ­ret en man­geå­rig praks­is i den tyske rets­praks­is for uforen­e­lig med EU-ret­ten. Det­te berø­rer mil­lio­ner af for­bru­ge­re, der mod­ta­ger fjernv­ar­me og mulig­vis har betalt for høje pri­ser i åre­vis. Dom­men af 24. sep­tem­ber 2026 har vid­træk­ken­de konsekvenser.

Hvordan har den juridiske situation været hidtil?

Man­ge fjernv­ar­me­for­sy­ningsaf­ta­ler inde­hol­der såkald­te pris­jus­te­rings­klau­su­ler. Dis­se giver for­sy­nings­sels­ka­bet mulig­hed for ensi­digt at hæve pri­sen i aftal­ens løbet­id. Hvis sådan­ne klau­su­ler er juri­disk ugyl­di­ge, ops­tår spørgs­må­let: Hvad gæl­der der så for de eks­tra beløb, der aller­e­de er betalt?

For­bunds­dom­s­to­len (BGH) hav­de udvi­klet den såkald­te 3‑års-løs­ning til dis­se til­fæl­de. Den gik ud på, at hvis en for­bru­ger ikke gør inds­igel­se mod en priss­tig­ning inden for tre år, anses den for­hø­je­de pris for at være aftalt med til­b­a­ge­vir­ken­de kraft. Der­med kun­ne for­sy­nings­virksom­he­der­ne fast­hol­de deres priss­tign­in­ger, sel­vom de under­lig­gen­de klau­su­ler egent­lig var ugyl­di­ge. Kun­der­nes mulig­he­der for at kræ­ve til­b­a­ge­be­ta­ling blev der­med bety­de­ligt indskrænket.

Hvorfor har EU-Domstolen ophævet denne bestemmelse?

Kam­mer­ge­rich­tet i Ber­lin hav­de anmo­det EU-Dom­s­to­len om en vur­de­ring i for­bin­del­se med en ver­se­ren­de sag. Bag­grun­den var en sag, som et civilt selskabs­ret­ligt sels­kab hav­de anlagt mod sin fjernv­ar­meud­by­der, og som aller­e­de var ind­ledt i 2019.

EU-Dom­s­to­len fast­slog, at den tyske for­bunds­dom­stols rets­praks­is stri­der mod arti­kel 6, stk. 1, i EU-direk­ti­vet om uri­me­li­ge klau­su­ler i for­bru­ge­raf­ta­ler. Det­te direk­tiv fast­slår, at ugyl­di­ge klau­su­ler gans­ke enkelt ikke må være bin­den­de for for­bru­ger­ne. Iføl­ge EU-ret­ten er det ikke til­ladt, at en for­bru­ger ale­ne på grund af tidens for­løb bli­ver bun­det af en rets­ligt ugyl­dig prisstigning.

Et andet punkt i dom­men er sær­ligt bemær­kel­ses­vær­digt: EU-Dom­s­to­len kri­ti­se­re­de også, at for­sy­nings­sels­ka­ber iføl­ge hid­tidig tysk rets­praks­is hav­de lov til ensi­digt at erstat­te en ugyl­dig klau­sul med en gyl­dig, uden at for­bru­ge­ren skul­le give sit sam­tykke. Iføl­ge EU-Dom­s­to­len stri­der det­te mod grund­tan­ken bag for­bru­ger­bes­kyt­tel­sen. For­bru­ger­ne må ikke tvin­ges til at fast­hol­de en afta­le, der er ble­vet ænd­ret ensi­digt uden deres samtykke.

Hvad betyder det konkret for fjernvarmekunder?

Hvis man er tils­lut­tet fjernv­ar­me og har mistan­ke om, at ens kon­trakt inde­hol­der en ugyl­dig pris­jus­te­rings­klau­sul, kan man nu kræ­ve de for meget betal­te beløb til­ba­ge. Her gæl­der den gene­rel­le foræl­del­ses­frist på tre år i hen­hold til tysk ret. Det bety­der, at man i øje­b­lik­ket kan kræ­ve til­b­a­ge­be­ta­ling af beløb, der er betalt fra og med den 1. janu­ar 2023.

  • De berør­te kun­der bør få deres kon­trak­ter gen­nem­gået for prisjusteringsklausuler.
  • Den treå­ri­ge foræl­del­ses­frist udlø­ber ved udgan­gen af hvert år.
  • For­bru­ger­or­ga­ni­sa­tio­ner over­ve­jer aller­e­de at ind­le­de koor­di­ne­re­de gruppesøgsmål.
  • For­sy­nings­sels­ka­ber­ne for­ven­ter til­b­a­ge­be­ta­lings­krav i milliardklassen.

Kam­mer­ge­rich­tet i Ber­lin skal nu træf­fe afgø­rel­se om de kon­kre­te krav om godt­gø­rel­se i den fore­lig­gen­de sag under hen­syn­ta­gen til EU-Dom­s­to­lens retningslinjer.

Hvad bør de berørte gøre?

Hvem der mod­ta­ger fjernv­ar­me og i de senes­te år har accep­ter­et priss­tign­in­ger uden at gøre inds­igel­se, bør under­sø­ge den juri­dis­ke situa­ti­on i det enkel­te til­fæl­de. Om der fak­tisk fore­lig­ger krav om til­b­a­ge­be­ta­ling, og i hvil­ket omfang, afhæn­ger af den kon­kre­te kon­traktud­form­ning. Det anbe­fa­les at søge juri­disk råd­giv­ning i sådan­ne tilfælde.

Sags­num­mer:EU-Dom­s­to­len, dom af 24. sep­tem­ber 2026, C‑900/24; For­bunds­dom­s­to­len (BGH), dom­me af 14. marts 2012, VIII ZR 113/11, samt af 25. sep­tem­ber 2024, VIII ZR 165/21 og VIII ZR 20/22.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig