Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Moms på elektroniske tjenesteydelser fra tredjelande

Digi­ta­le tje­nes­tey­del­ser fra Stor­bri­tan­ni­en eller Schweiz til EU-kun­der: Hvor­når skal der beta­les moms, hvem skal beta­le den, og hvad er OSS-proceduren? 
Moms på elektroniske tjenesteydelser fra tredjelande

Moms på elektroniske tjenesteydelser fra tredjelande

Virksom­he­der med hjem­s­ted i Stor­bri­tan­ni­en eller Schweiz, der leve­rer digi­ta­le tje­nes­tey­del­ser til kun­der i EU, skal sæt­te sig ind i et sær­ligt områ­de af moms­reg­ler­ne. Reg­ler­ne er kom­pl­ek­se, men de føl­ger en klar grund­læg­gen­de logik.

Hvad betragtes som en elektronisk tjenesteydelse?

Elek­tro­nis­ke tje­nes­tey­del­ser i hen­hold til lov­giv­nin­gen om moms er tje­nes­tey­del­ser, der leve­res auto­ma­tis­e­ret via inter­net­tet, og som ikke ville være muli­ge uden infor­ma­ti­ons­te­kno­lo­gi. Herun­der hører blandt andet:

  • Soft­ware-down­loads og cloud-applikationer
  • Web­hos­ting og online lagerplads
  • Strea­mingtje­nes­ter, down­load af musik og e‑bøger
  • Apps, online­s­pil og auto­ma­tis­e­ret adgang til databaser
  • Fjern­ved­li­ge­hol­del­se af IT-systemer

Vig­tigt: Ikke alle tje­nes­ter, der leve­res online, fal­der ind under den­ne kate­go­ri. Et semi­nar, der afhol­des live, eller en indi­vi­du­el råd­giv­ning via video­kon­fe­rence betrag­tes som regel ikke som en elek­tro­nisk tje­nes­tey­del­se, da der i dis­se til­fæl­de kræ­ves en bety­de­lig men­nes­kel­ig indsats.

Hvor finder ydelsen sted?

Det afgø­ren­de spørgs­mål er: Hvem er mod­ta­ge­ren af ydelsen?

Tje­nes­ter til virksom­he­der (B2B):Ydel­ses­s­tedet er det sted, hvor mod­ta­ge­ren dri­ver sin virksom­hed. For en tysk virksom­hed­se­jer, der køber cloud-soft­ware fra Schweiz, bety­der det, at ydel­sen anses for at være lever­et i Tysk­land. I sådan­ne til­fæl­de fin­der den såkald­te rever­se-char­ge-ord­ning anven­del­se. Den lever­en­de virksom­hed uds­teder en fak­tu­ra uden moms, og mod­ta­ge­ren skal selv beta­le mom­sen til sit skattevæsen.

Tje­nes­ter til pri­vat­per­soner (B2C):Her gæl­der prin­cip­pet om bestem­mel­ses­lan­det. Ydel­ses­s­tedet er der, hvor kun­den bor. En bri­tisk virksom­hed, der sæl­ger musik­down­loads til pri­vat­per­soner i Tysk­land, skal der­for beta­le tysk moms.

Bevis og dokumentation

Det­te med­fø­rer kon­kre­te forp­lig­tel­ser for virksom­he­der fra tred­je­lan­de. Ved B2B-ydel­ser bør kun­dens sta­tus som erhvervs­dri­ven­de doku­men­te­res, hvil­ket inden for EU nor­malt sker via moms­num­me­ret. Mang­ler den­ne doku­men­ta­ti­on, kan rever­se-char­ge-ord­nin­gen ikke anvendes.

Ved lever­an­cer til pri­vat­per­soner skal kun­dens bopæl doku­men­te­res. I praks­is kom­bi­ne­res fle­re for­skel­li­ge doku­men­ter til det­te for­mål, f.eks. fak­tu­ra­adres­se, banko­p­ly­s­nin­ger eller IP-adresse.

Proceduren for OSS-virksomheder uden for EU som en forenkling

Virksom­he­der fra tred­je­lan­de, der leve­rer digi­ta­le tje­nes­ter til pri­vat­per­soner i for­skel­li­ge EU-lan­de, står over for et pro­blem: Uden en sær­lig ord­ning ville de være nødt til at lade sig regis­tre­re med hen­blik på moms i hver enkelt berørt med­lems­stat. Non-Uni­on One-Stop-Shop-pro­ce­du­ren (Non-EU-OSS) løser det­te pro­blem. Den mulig­gør en cen­tral regis­tre­ring i et enkelt EU-land, for eks­em­pel hos det tyske Bun­des­zen­tral­amt für Steu­ern, og indgi­vel­se af en sam­let angi­vel­se for alle EU-omsætninger.

Indber­et­nin­ger­ne skal indsen­des kvar­tals­vis, og det skal ske senest ved udgan­gen af den måned, der føl­ger efter kvar­talets afs­lut­ning. Selv hvis der ikke er opnået nogen omsæt­ning i et kvar­tal, skal der indsen­des en såkaldt nulind­ber­et­ning inden for fristen.

Hvad betyder det i praksis?

For kun­der, der køber digi­ta­le pro­dukter eller soft­waret­je­nes­ter fra udlan­det, er det­te emne af umid­del­bar rele­vans. De skal under­sø­ge, om de selv skal indbe­ta­le moms via rever­se char­ge-ord­nin­gen. Virksom­he­der, der leve­rer digi­ta­le tje­nes­ter til kun­der i and­re EU-lan­de, bør altid afkla­re leve­rings­stedet, inden fak­tur­aen uds­tedes. Indi­vi­du­el­le spørgs­mål vedrø­ren­de den kor­rek­te hånd­te­ring af sådan­ne situa­tio­ner bør drøf­tes med en skatterådgiver.

Kil­de: Hau­fe: Skat

Den­ne arti­kel er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig