Når man køber et hus, der allerede er udstyret med et solcelleanlæg, spørger man sig ofte: Medfører dette anlæg egentlig en forhøjelse af ejendomsoverførselsafgiften? Finansministeriet i Niedersachsen har med et cirkulære af 30. april 2026 fastsat klare regler herom (sagsnummer S 4503–018).
Hvad er ejendomsoverførselsafgiften, og hvorfor spiller beliggenheden en rolle?
Ejendomsoverførselsafgiften pålægges ved køb af en grund eller en ejendom. Den opkræves af den såkaldte modydelse, altså som regel købsprisen. Det afgørende er her, hvad der præcist hører til grunden. I henhold til den tyske civillovbog (§§ 93 ff. BGB) regnes væsentlige bestanddele af en bygning som en del af ejendommen, for eksempel varmeanlægget, sanitære installationer eller tagdækningen. Deres værdi indgår fuldt ud i skattegrundlaget. Det forholder sig anderledes med rent tilbehør, der kun er løst knyttet til bygningen.
Solvarmeanlæg: altid skattepligtige
Anlæg, der udnytter solenergi til varmeproduktion, f.eks. til varmtvandsforsyning eller som supplement til opvarmningen, betragtes som en væsentlig del af bygningen. Det er indlysende, da de udfører samme funktion som et konventionelt varmeanlæg. Den del af købsprisen, der henfalder på disse anlæg, øger dermed ejendomsoverførselsafgiften fuldt ud.
Solcelleanlæg på taget: ingen indflydelse på ejendomsoverførselsafgiften
Solcelleanlæg, der er konstrueret som såkaldte tagmonterede anlæg, behandles anderledes i forbindelse med ejendomsoverførselsafgiften. De betragtes udelukkende som tilbehør til ejendommen, uanset om den producerede strøm forbruges selv eller indføres i elnettet. Deres værdi indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for ejendomsoverførselsafgiften. Køber og sælger kan altså trække den del af købsprisen, der vedrører disse anlæg, fra, hvis denne er tydeligt angivet i købsaftalen.
Bygningsintegrerede solcelleanlæg: Det afgørende er funktionen
Det bliver mere kompliceret, når det drejer sig om anlæg, der er fast integreret i bygningen. Hvis et solcelleanlæg erstatter den normale tagdækning – det vil sige, at det overtager funktionen af teglsten eller skifer – betragtes det som en væsentlig del af bygningen. Det samme gælder for anlæg, der er integreret i facaden, og som fungerer som et bærende eller afsluttende element i bygningens klimaskærm. I disse tilfælde er hele den del af købsprisen, der vedrører anlægget, omfattet af ejendomsoverførselsafgift.
Hvad betyder det i praksis?
For købere og sælgere af fast ejendom med solcelleanlæg anbefales det at angive værdien af det pågældende anlæg separat i købsaftalen. Ved et tagmonteret anlæg kan dette medføre en mærkbar nedsættelse af ejendomsoverførselsafgiften, da dette beløb ikke indgår i beskatningsgrundlaget. En klar og gennemsigtig opdeling i købsaftalen er dog en forudsætning herfor.
Bekendtgørelsen fra finansministeriet i Niedersachsen gælder i første omgang kun i Niedersachsen. I praksis følger mange delstater dog sådanne administrative bekendtgørelser. Hvis man køber eller sælger en ejendom med solcelle- eller fotovoltaikanlæg, bør man drøfte den skattemæssige behandling i det konkrete tilfælde med en skatterådgiver for at undgå at betale unødvendig skat eller senere uenigheder med skattemyndighederne.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.