Den, der tager sig af plejebørn i en såkaldt familieagtig bofællesskab og modtager offentlige midler hertil, håber ofte på skattefritagelse i henhold til § 3, nr. 11, i indkomstskatteloven. Skatteretten i Münster har imidlertid i en nylig dom præciseret, at denne skattefritagelse ikke gælder automatisk. Det afgørende er, om omsorgen faktisk kan sammenlignes med en familielignende fuldtidsomsorg, eller om den snarere ligner en professionel virksomhed.
Hvad var baggrunden?
En kvinde drev en familieagtig bofællesskab i sin bolig og tog der fire plejebørn til sig. Fra den 1. maj i det omstridte år havde hun en driftsgodkendelse i henhold til § 45 i SGB VIII, som hun havde fået udstedt af det regionale ungdomsvæsen. Godkendelsen foreskrev en personalestyrke på 2,66 fuldtidsstillinger og begrænsede udbuddet af ydelser udtrykkeligt til såkaldte intensive tilbud.
Sagsøgeren var af den opfattelse, at hendes indtægter var skattefrie. Hun påpegede, at hun med fire børn lå langt under den grænse på seks børn, der anerkendes i retspraksis og af skattemyndighederne, og at familiens samliv var af typisk familiemæssig karakter. Skattekontoret var af en anden opfattelse og beskattede indtægterne fuldt ud.
Hvad var domstolens afgørelse?
Finansretten i Münster afviste klagen. Den fastslog, at plejen i dette tilfælde ikke i overvejende grad kunne sammenlignes med fuldtidspleje i henhold til § 33 i SGB VIII. Kernen i begrundelsen var, at sagsøgeren var lovmæssigt forpligtet til at ansætte mindst to yderligere fagfolk. Deres indsats kunne i lyset af den foreskrevne plejeforholdskvote ikke betragtes som underordnet eller blot støttende, men udgjorde en væsentlig del af plejeydelsen.
Retten fremhævede desuden, at de organisatoriske rammeforhold klart talte imod, at der var tale om en rent familiær situation. Sagsøgeren udvalgte selv personalet, indgik ansættelseskontrakter og stod for lønudbetalingen. På trods af lønomkostninger på omkring 78.000 euro opnåede hun et sekscifret overskud. Dette kan ganske enkelt ikke sammenlignes med en situation, hvor pleje ydes gratis inden for familien.
Heller ikke den såkaldte formodningsregel, ifølge hvilken der som udgangspunkt ikke antages at foreligge erhvervsaktivitet, når der tages op til seks børn, hjalp sagsøgeren. Forbundsfinansdomstolen har tidligere allerede fastslået, at denne formodning ikke finder anvendelse på intensive tilbud. At der ikke var adskilte boligområder, trådte derimod i baggrunden.
Hvad betyder det for de berørte?
Dommen viser, at skattefritagelsen for indtægter fra plejeydelser ikke er en selvfølge. Den, der driver et bofællesskab med professionelle strukturer, dvs. fastansat personale, betydelige indtægter og en officiel driftstilladelse til intensiv pleje, må regne med, at skattemyndighederne klassificerer aktiviteten som erhvervsmæssig virksomhed.
I sidste ende er det altid afgørende, om den konkrete plejeordning ligner en familiebaseret fuldtidspleje eller snarere svarer til en professionel plejeinstitution. Grænsen er flydende, men de skattemæssige konsekvenser er betydelige.
Appelsagen verserer ved Forbundsfinansdomstolen under sagsnummer VIII R 17/26, hvorfor der endnu ikke foreligger en afgørelse fra den højeste retsinstans.
Dom afsagt af skatteretten i Münster den 4. november 2025, sagsnummer 14 K 2262/22 E.Hvis man befinder sig i en lignende situation, bør man søge skatterådgivning, inden indtægterne angives som skattefrie i selvangivelsen.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.