Den, der som legatar modtager noget fra et bo, kan fratrække det fulde faste beløb for omkostninger i forbindelse med arveafviklingen fra arveafgiften. Det har Forbundsfinansdomstolen præciseret i en nylig dom og dermed truffet en afgørelse, der er gunstig for de berørte parter.
Hvad er det faste beløb for arveafgifter?
I forbindelse med arveafgiften kan arvinger trække det såkaldte faste fradrag for arveomkostninger fra. Dette faste beløb dækker omkostninger, der opstår i forbindelse med arvefaldet, f.eks. til afvikling af boet, begravelse eller lignende udgifter. Fordelen er, at den, der benytter sig af det faste beløb, ikke behøver at fremlægge individuelle kvitteringer. I den omstridte sag udgjorde beløbet 10.300 euro og er siden blevet forhøjet.
Sagen: Et pengebegav fra Storbritannien
I den foreliggende sag boede afdøde i Storbritannien og blev der arvet af sin bror, der ligeledes var bosiddende i Storbritannien. En kvinde, der boede i Tyskland, modtog udelukkende et pengebeløb fra boet. I sin tyske arveafgiftsangivelse ansøgte hun om det fulde faste fradrag på 10.300 euro, selvom hun faktisk kun havde haft udgifter på 13,20 euro.
Skattekontoret anerkendte kun de faktiske udgifter og afviste det faste beløb fuldstændigt. Skatteretten godkendte ganske vist en del af det faste beløb, men nedsatte det forholdsmæssigt i forholdet mellem legatet og den samlede værdi af boet. Begrundelsen var, at det fulde faste beløb ville begunstige sagsøgeren i uforholdsmæssig høj grad.
BFH: Ingen nedsættelse tilladt
Den tyske forbundsfinansdomstol var uenig i denne opfattelse. Domstolen præciserede, at det faste beløb til dækning af arveomkostninger ikke kun tilkommer arvinger, men udtrykkeligt alle modtagere, altså også legatarer og personer med ret til tvangsarv. Et legat er i denne sammenhæng en gave fra boet, hvor den begunstigede ikke selv bliver arving, men kun får et fordringsretligt krav mod arvingerne.
Desuden fastslog retten: Hvis der i et arvesag kun er én person, der er underlagt den tyske arveafgift, og alle andre arvinger ikke er skattepligtige i Tyskland, modtager denne ene person det fulde faste beløb. En forholdsmæssig nedsættelse er ikke fastsat i loven. Hvis man foretog en nedsættelse, ville den fratrukne del blot bortfalde, uden at nogen drager fordel heraf. Dette er ikke i overensstemmelse med lovens hensigt.
Hvad betyder det for klienterne?
Dommen er især vigtig i forbindelse med grænseoverskridende arvesager, hvor kun enkelte arvinger er skattepligtige i Tyskland. Den, der som legatar eller arving med ret til tvangsarv skal betale skat af en arv i Tyskland, kan nu være sikker på, at vedkommende har ret til det fulde faste fradrag for arveomkostninger. En nedsættelse på grund af andre medarvinger, der bor i udlandet, er ikke tilladt.
De berørte bør få deres arveafgiftsangivelse nøje gennemgået, da skattemyndighederne i sådanne tilfælde ofte slet ikke eller kun delvist indrømmer det faste beløb. I tvivlstilfælde anbefales det at søge skatteretlig rådgivning.
BFH, dom af 17. juni 2026, sag nr. II R 25/23, offentliggjort den 20. august 2026.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.